Lammelser

Blodprop eller blødning i hjernen kan medføre flere former for lammelser og give muskelspændinger, også kaldet spasticitet, føleforstyrrelser og styringsbesvær.
Senest opdateret: 28. april kl. 10:45

Foto: Hjernesagen

Lammelser giver nedsat evne til at bevæge sig, nedsat tempo og nedsat udholdenhed. For nogle betyder det, at de bliver afhængige af andre i det daglige. Men det betyder også ændret kropsfornemmelse, ændret selvopfattelse og ændret udseende. Lammelser giver også træthed og en følelse af ikke at kunne overkomme ting og kan indskrænke livet til de daglige gøremål.

Halvsidig lammelse

Apopleksi medfører almindeligvis halvsidige lammelser. Det betyder, at den ene halvdel af kroppen er lammet, og at den ene arm og/eller ben er mere eller mindre ude af funktion. Ofte er armen hårdere ramt end benet. Musklerne i den ene side af ansigtet kan også være lammede, mundvigen kan hænge, og det kan da være vanskeligt at holde på mundvandet, tygge og synke samt tale.

Højresidig lammelse

Patienter med lammelser i højre side af kroppen har ofte også afasi, dvs. nedsat evne til at tale og forstå sprog. Patienter med balanceproblemer har ofte dysartri, dvs. vanskeligheder ved at spise, drikke og synke.

Venstresidig lammelse

Lammelse i venstre del af kroppen forekommer, når der er sket en skade i højre side af hjernen.

Personer, der bliver lammet i venstre side, bliver ofte ramt af neglekt. Neglekt betyder manglende eller nedsat opmærksomhed for den venstre side af sin krop eller for den venstre side af sine omgivelser. Det kan betyde, at den ramte måske ikke mærker at blive rørt ved, selvom følesansen ikke er skadet, eller ikke ser alt til venstre for sig, selvom synet ikke fejler noget. Hjernen bearbejder sanseindtryk forkert, hvilket gør, at den ramte ’glemmer’, at den ene side af kroppen eller omverdenen eksisterer.

Lammelser i venstre side kan også give opmærksomhedsforstyrrelser og manglende sygdomserkendelse.

Spasticitet

Spasticitet er muskelspændinger og en tilstand, der kan opstå i de lammede muskler, særligt senere i forløbet. Det gør, at musklerne bliver ubehagelige stive og kan være svære at bøje og strække. Dermed bliver ens bevægelser svære at kontrollere. Ofte giver det samtidig smerter at rette musklerne ud, hvilket kan forværre bevægelserne.

Føleforstyrrelser

Føleforstyrrelser betyder, at den lammede side kan have svært ved at føle berøring, smerte, varme og kulde. For nogle er det ikke så alvorligt, mens andre oplever et stort tab alt efter, hvilke forstyrrelser der er tale om, og hvor de er. Føleforstyrrelser på højre hånd er fx mere problematisk end føleforstyrrelser på et ben.

Styringsbesvær

Styringsbesvær følger med lammelser, men kan også være der uden lammelser. I sådanne tilfælde er armen eller benet ude af stand til at tage imod besked om retning. For eksempel vil hånd og arm ikke ramme med gaflen i munden, men på kinden eller hagen. På samme måde kan benet være ustyrlig og dermed forhindre personen i at gå.

Kilde

Neurolog, overlæge Esther Greve, Regionshospitalet Herning og "Apopleksi - sygdom, behandling og organisation", Munksgaard 2012