fbpx

Øvrige hjerneskader

Hvert år får godt 20.000 voksne og 1.550 børn og unge i Danmark en erhvervet hjerneskade.
Blandt voksne skyldes ca. 12.000 hjerneskader hvert år blodprop eller blødning i hjernen, og resten skyldes andre erhvervede hjerneskader.

Andre årsager til hjerneskader er:
• hjernetraumer
• hjernesvulster
• hjernerystelse
• infektioner i hjernen og dens hinder

Hjernetraume

Et traume betegner skader, der opstår som følge af en voldsom påvirkning af hjernen, fx ved trafikulykker, vold, slag eller faldulykker.

Afhængig af traumets styrke kan hjerneskadens sværhedsgrad variere fra lette hjernerystelser, hvor symptomerne forsvinder efter få dage, til svære hjernekvæstelser, som kræver langvarig indlæggelse, og hvor der ofte vil restere en varig hjerneskade.

Kan være svært at komme sig

Alt afhængig af hjerneskadens omfang kan mennesker med traumatisk hjerneskade have problemer med eksempelvis almindelige daglige færdigheder, mobilitet samt mentale problemer, ændret adfærd eller problemer med at kommunikere.

Problemer inden for det psykosociale område kan medføre, at det er svært at vende tilbage til arbejde, indgå i sociale relationer samt klare sig selv. Et år efter skaden oplever mange, at problematikker inden for det psykosociale område er en langt større udfordring end de fysiske problemer og problemer med daglige opgaver.

Det kan tage lang tid, inden man er klar til at vende tilbage til arbejde, og inden man føler sig helt tilpas. Når man vender tilbage til arbejde, er det vigtigt at kunne håndtere sin nedsatte funktionsevne og være åben overfor sociale kontakter. Det at kunne håndtere sin funktionsnedsættelse, er en læreproces, som både kræver ens opmærksomhed, indsigt og læringsstrategier.

Hjælper at tro på, man kan

Mennesker med traumatisk hjerneskade er samlet set mindre aktive i sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter. Der tegner sig et billede af, at de personer, som deltager i sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter, ofte har en høj indkomst, er mindre depressive, er ugifte og har arbejde – og så er der gået lang tid, siden man pådrog sig hjerneskaden.

En forklaring på at ens sociale aktiviteter øges, jo længere tid der er gået siden skaden, kan være, at det tager tid både for den enkelte og ens netværk at tilpasse sig den ændrede situation.

Det viser sig også, at troen på egen formåen er medvirkende til, at man oplever en forbedret livskvalitet. Med tro på egen formåen menes, at ens mulighed for at udføre aktiviteter er forenelig med ens forventninger.

Svært at forudsige forløb

Det er svært at forudsige fra starten, hvor godt et menneske med en traumatisk hjerneskade kommer sig efter ulykken. Der er ikke altid sammenhæng mellem den fysiske skade og hvor langt, man når efter endt rehabilitering.

Prognosen afhænger af skadens sværhedsgrad, af den ramtes evne til at håndtere belastninger og den nye livssituation, og af hvor meget støtte man kan hente via genoptræning og rehabilitering, hos familie og hos omgangskreds.

Kilder

Sundhedsstyrelsen

Socialstyrelsen

 

Hjernesvulst

Ondartede svulster, også kaldet tumorer, er kræft i hjernen. Svulsterne kan sidde i hjernevævet eller i hjernens hinder.

Hjernesvulster opstår hos cirka 1.350 personer i Danmark hvert år.

Symptomer

En hjernesvulst får trykket i hjernen til at stige. Når svulsten vokser, og kraniet ikke kan udvide sig, kan man få:

·        tiltagende hovedpine

·        føle træthed

·        have opkastninger

·        få synsforstyrrelser

Bliver man ikke behandlet, kan trykket blive så stort, at man bliver bevidstløs.

Der kan også opstå nogle lokale symptomer, som har med det område i hjernen at gøre, hvor svulsten sidder. Det kan fx være:

·        lammelser i arme eller ben

·        føleforstyrrelser

·        synsforstyrrelser

·        taleforstyrrelser

·        personlighedsforstyrrelser

·        epileptiske anfald

·        problemer med at høre

·        svimmelhed

Undersøgelser

Ved mistanke om en hjernetumor vil lægen først foretage en neurologisk undersøgelse samt scanning af hjernen. Diagnosen stilles på basis af scanning af hjernen og en vævsprøve, der undersøges i mikroskop.

Behandling

Behandlingen er en operation, som i mange tilfælde kombineres med røntgenbestråling og/eller kemoterapi.

Hvem får hjernekræft?

Hjernesvulster forekommer i alle aldersgrupper, også hos børn og unge. Risikoen for at få sygdommen stiger dog med alderen. Kræft i hjernen ses lige hyppigt hos kvinder og mænd.

Det er sjældent, at kræft i hjernen spreder sig til andre steder i kroppen, fordi der findes en særlig barriere, som adskiller hjernen fra blodbanen.

Læs mere

Du kan læse mere om hjernesvulster på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Kilde

Kræftens Bekæmpelse

Hjernerystelse

25.000 herhjemme får hvert år en hjernerystelse. De fleste kommer sig uden men, men godt hver tiende får langvarige skader.

Tekst: Susan Svensson, neuropsykolog og afdelingsleder, og Henriette Henriksen, fysioterapeut, Center for Hjerneskade

En hjernerystelse kan ofte give hovedpine, træthed, svimmelhed, koncentrations- og hukommelsesproblemer, synsvanskeligheder og overfølsomhed over for støj og lys.

I de fleste tilfælde forsvinder problemerne hurtigt igen, men for 10-15 procent af de ramte er følgerne langvarige og for nogle invaliderende. Følgerne kan gør det svært at passe et arbejde eller studie som tidligere.

Når hjernerystelsen bliver ved

Hos nogle fortsætter symptomerne. Det kalder man Post Commotionelt Syndrom (Hjernerystelse = commotio cerebri).

Ved hjernerystelse kan der opstå skader på nervebanerne og i støttevævet, og de kemiske systemer og blodgennemstrømningen i hjernen kan påvirkes. Forandringerne er ofte ikke synlige ved scanning eller neurologisk undersøgelse.

Ofte er den ramtes intellektuelle funktioner kun lettere påvirket, men følgerne af hjernerystelsen betyder, at de kun kan arbejde i kort tid ad gangen.

Tilbuddene til de ramte er sparsomme. En del/nogle udvikler depression eller angst og får aldrig den neurofaglige hjælp, der kan få dem tilbage i arbejde eller til uddannelse.

Fysisk aktivitet

I de første dage efter skaden kan det give god mening at hvile sig meget. Hjernen har på dette tidspunkt brug for mere ro. Efter et par dage kan/bør man stille og roligt komme i gang med dagligdagsaktiviteter. Det er vigtigt at veksle mellem aktivitet og hvile. Kroppen har brug for bevægelse, og hjernen har brug for stimulering for at bedres. Dine symptomer må gerne øges lidt under eller efter aktiviteten, men de skal falde igen i løbet af kortere tid.

Kilder

Consensus Statement on Concussion in Sport, The 5th International Conference on Concussion in Sport, October 2016, Berlin. Poul McCrory et al.

Commotio cerebri og mild traumatisk hjerneskade – er vi enige om, hvad det er? (2017 Best Practice), Februar Malá H & Mogensen J.

Rehabilitation from postconcussion syndrome: Nonpharmacological treatment, Concussion 2012, A. L. Nelson Sheese and T. A. Hammeke

Mild Traumatic Brain Injury (MTBI) and Postconcussion Syndrome (PCS): New Evidence for Diagnosis and Management (2008), Oxford University Press, Michael A. McCrea

Mild traumatic Brain Injury- clinical course and prognostic factors for post concussional disorders (Afhandling 2007) A. Lundin, Karolinska Instituttet, Stockholm.

(Revideret 2018)

 

Infektioner i hjernen og dens hinder

En infektion i hjernevævet eller i hinderne rundt om hjernen kan give skader på hjernen. Hvert år er der henholdsvis 200 tilfælde af hjernehindebetændelse (meningitis) og færre end 100 tilfælde af hjernebetændelse (encephalitis).

Hvad er hjernehindebetændelse (meningitis)?

Hjernehindebetændelse betegner en infektion i de hinder, som ligger mellem kraniet og selve hjernen. Det er en akut sygdom, som i langt de fleste tilfælde udvikler sig hurtigt.

Symptomer

De almindelige tegn på hjernehindebetændelse er:

·        Høj feber

·        led- og muskelsmerter

·        medtaget almentilstand

·        påvirket bevidsthed

·        hovedpine

·        nakke- og rygstivhed

·        kvalme

·        opkastninger

·        lysskyhed

·        kramper

Typisk for hjernehindebetændelse er en betydelig forværring af tilstanden over kort tid – minutter til timer.

Hvad er hjernebetændelse (encephalitis)?

Hjernebetændelse er en betændelse i hjernevævet.

Betændelsen kan også involvere hjernehinderne, hvorfor hjernehindebetændelse og hjernebetændelse er to sygdomme, som hænger nøje sammen.

Symptomer

Følgende tegn kan opstå ved hjernebetændelse:

·        moderat feber

·        hovedpine

·        svimmelhed

·        træthed kan opstå ved hjernebetændelse

I alvorligere tilfælde kan den syge udvikle

·        personlighedsforandringer

·        forvirring

·        påvirket bevidsthedsniveau

·        kramper

·        lammelser

Årsager

Virus er den hyppigste årsag til både hjernehindebetændelse og hjernebetændelse.

Streptokokker og meningokokker er ansvarlig for 80 % af alle tilfælde med alvorlig hjernehindebetændelse, men også andre bakterier kan føre til hjernehindebetændelse.

Læs mere

Læs mere om hjernehindebetændelse og hjernebetændelse på Sundhed.dk.