Du kan selv gøre noget for at forebygge stroke

Pas på dit blodtryk

Omkring en million danskere anslås at have forhøjet blodtryk – og mange af dem er ikke klar over det. Forhøjet blodtryk er en af de alvorligste årsager til blodprop eller blødning i hjernen

Flere hundrede tusind danskere går rundt med et forhøjet blodtryk uden at være klar over det og har en øget risiko for blodprop eller blødning i hjernen. Men forhøjet blodtryk kan behandles med medicin eller med en sundere livsstil. Derfor er det vigtigt at kende sit blodtryk og få det målt regelmæssigt.

Hvad er forhøjet blodtryk?

Hjertet pumper blodet rundt i kroppen via kredsløbet. Jo større kraft, hjertet trækker sig sammen med, og jo større modstanden er i blodkarrene, jo højere er blodtrykket. Højt blodtryk belaster hjertet og øger risikoen for at udvikle blodprop eller blødning i hjernen.

Blodtrykket måles af to tal:

• Systolisk blodtryk angiver blodtrykket, når hjertet trækker sig sammen
• Diastolisk blodtryk er blodtrykket, når hjertet slapper af

Blodtrykket måles i enheden millimeter kviksølv (mmHg).

Hvad skyldes forhøjet blodtryk?

Forhøjet blodtryk kan hænge sammen med usund livsstil.

Der er også en arvelig tendens. Hvis en af dine forældre har forhøjet blodtryk, har du selv ca. 33 % risiko for at udvikle forhøjet blodtryk. Hvis begge forældre har forhøjet blodtryk, er risikoen ca. 50 %.

Hvornår er dit blodtryk forhøjet?

Ved måling hos lægen i konsultationen er grænseværdierne disse:

Hvis du har diabetes, hjertekarsygdom eller nedsat nyrefunktion, bør dit blodtryk være lavere.

Symptomer

Der er oftest ingen symptomer, som du selv kan mærke – derfor kaldes forhøjet blodtryk ”den stille dræber”.

Tegn på svært forhøjet blodtryk kan være:

• Hovedpine
• Hjertebanken
• Åndenød
• Næseblod

Hvad kan du selv gøre?

• Tal altid med din læge, hvis du har mistanke om forhøjet blodtryk.
• Få målt dit blodtryk regelmæssigt og mindst en gang om året, så det kan blive behandlet, hvis det er forhøjet.
• Ved let blodtryksforhøjelse kan ændringer i din livsstil nogle gange være tilstrækkelige. Lev derfor sundt – undgå overvægt, for meget alkohol, stop rygning og spis fedt- og saltfattig kost.

Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, findes der effektive blodtryksnedsættende medikamenter, som stort set altid kan gives uden betydelige bivirkninger.

Andre risikofaktorer

Jo flere risikofaktorer, jo større risiko for hjerte-kredsløbssygdomme. Har man forhøjet blodtryk, er det specielt vigtigt også at få undersøgt sit:

• kolesterol i blodet
• blodsukker

Kilde

Hans Ibsen, professor emeritus, dr.med.

(Revideret 2020)

Spar på saltet

For meget salt kan give forhøjet blodtryk, der øger risikoen for blødning eller blodprop i hjernen.

• Hver dag spiser 9 ud af 10 danskere for meget salt. Kvinder spiser op mod 7-8 gram om dagen, mens mænd spiser 9-11 gram.
• Jo mere salt vi spiser, jo højere bliver vores blodtryk. Du bør højst spise 5-6 gram salt om dagen.

Salt øger risiko for blodprop

Salt binder væske. Hvis vi får for meget salt, holder det på væsken i kroppen, der trækkes ind i blodårerne, så der kommer mere blod i årerne. Det giver større modstand i kredsløbet og gør, at blodtrykket stiger.

Når blodet skal pumpes hurtigere rundt i kredsløbet, bliver årerne hurtigere forkalkede. Åreforkalkning kan senere hen føre til blodpropper i både hjernen, hjertet og arterierne.

Fødevarer med højt saltindhold

Det meste af det salt, vi spiser, kommer fra forarbejdede fødevarer. Det gælder særligt færdigretter, men også almindelige fødevarer som fx kødpålæg, brød, morgenmadsprodukter, ost, bouillon, sojasauce, hvidløg i olie, soltørrede tomater, oliven m.m.

Krydderier i stedet for salt

En del af vores saltindtag kommer fra det salt, vi selv tilsætter maden. For at nedsætte forbruget, kan vi bruge andre krydderier. Karry, estragon, paprika, citron og peber, for den sags skyld. Prøv at eksperimentere med at lave mad uden ret meget salt.

Ved at bruge krydderier kan vi gradvist vænne os til den mindre salte smag og den mere rent krydrede.

(Revideret 2020)

Vær opmærksom på hjerteflimmer

Hjerteflimmer øger risikoen for at udvikle blodprop eller blødning i hjernen.

Hjerteflimmer er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse og en tilstand, hvor hjertets forkamre modtager alt for mange elektriske impulser.

Hvis man har en normal hjerterytme, modtager forkamrene 60-80 impulser i minuttet. Har man hjerteflimmer, er tallet 300-600. Det betyder, at forkamrene ”flimrer” og kun trækker sig overfladisk sammen. Det giver en hurtig og uregelmæssig puls og hjerterytme.

Hvordan føles hjerteflimmer?

Hjerteflimmer giver ofte:

• Hjertebanken
• Åndenød
• Træthed

Hjerteflimmer kan begynde som anfald, der varer nogle minutter, timer eller døgn. Over tid bliver det ofte værre, og i nogle tilfælde bliver hjerteflimmer kronisk. Ofte kan man ikke mærke hjerteflimmer.

Tjek dit blodtryk og din puls

Mange får ingen symptomer. Derfor bør du holde øje med dit blodtryk og din puls.

Et normalt blodtryk er under 140/90, og din hvilepuls er oftest 60-80 pr. minut.

Hvis du mærker, at din puls er uregelmæssig – uanset om den er hurtig eller ej, bør du kontakte lægen.

Alder har betydning

Jo ældre, vi bliver, jo større er risikoen for at få hjerteflimmer.

4 % af de 65-69-årige kvinder og 5 % af jævnaldrende mænd har hjerteflimmer. Blandt de 80-84-årige gælder det 13 % af kvinderne og 15 % af mændene.

Risikofaktorer

Risikoen for at få hjerteflimmer hænger sammen med:

• Alder
• Forhøjet blodtryk
• Hjertesygdomme
• Kransåresygdomme
• Diabetes
• Overvægt
• Alkoholforbrug
• Rygning

Tal med din læge

Hvis du har en fornemmelse af uregelmæssig hjerterytme, føler åndenød, har for meget væske i kroppen eller føler træthed, bør du tale med din læge og blive undersøgt – det kan være symptomer på hjerteproblemer.

Hvis man har hjerteflimmer i længere tid og ikke bliver behandlet for det, stiger risikoen for at få blodprop eller blødning i hjernen.

(Revideret 2020)

Dyrk motion

Motion kan hjælpe dig med at holde dit blodtryk nede. Forhøjet blodtryk er den vigtigste og alvorligste årsag til blødning og blodprop i hjernen.

Motion er godt for din krop og ikke mindst for din hjerne. Og lidt motion er bedre end ingen motion, viser forskning.

Hverdagsmotion

Motion behøver ikke at betyde højspændt sportstøj i et fitnesscenter, ekstreme udfordringer eller sjasksved på panden hvert vågent øjeblik. Meget mindre kan gøre det.
Dit kontor, dit køkken, din dagligstue eller turen med hunden er rammen for din hverdagsmotion.

Følg anbefalinger

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du dyrker motion mindst 30 min. hver dag med moderat intensitet. Det svarer til, at du føler dig lettere forpustet, men godt kan føre en samtale.

Du bør også dyrke motion mindst to gange om ugen i 20 min. med høj intensitet, hvor du bliver forpustet og kun kan tale i korte sætninger.

Få ideer til hjemmetræning i videoer produceret af Hjernesagen og ApoFysio her

Undgå rygning

Rygning øger risikoen for blodprop eller blødning i hjernen op mod tre gange, og er, udover forhøjet blodtryk, den væsentligste årsag til apopleksi.

Rygning er skadeligt for helbredet på mange måder. Rygere har en væsentlig øget risiko for at udvikle blodprop eller blødning i hjernen. For storrygere er risikoen øget næsten seks gange.

Rygning øger blodtrykket

Når man ryger, trækker blodkarrene sig sammen, og blodtrykket stiger. På længere sigt medfører rygning et konstant forhøjet blodtryk, som kan være årsag til blodprop eller blødning i hjernen.

På samme måde kan et rygestop være med til at nedsætte et forhøjet blodtryk og dermed mindske risikoen for at udvikle blodprop eller blødning i hjernen.

Rygning skaber åreforkalkning

Alle mennesker udvikler åreforkalkning med tiden. Rygere udvikler åreforkalkning tidligere. Åreforkalkning gør, at blodet har sværere ved at komme igennem og kan medføre, at blodkar lukker til, og der dannes blodpropper.

Begræns dit alkoholforbrug

Et højt alkoholindtag eller direkte alkoholmisbrug øger risikoen for blodprop eller blødning i hjernen.

Alkohol hæver blodtrykket, og forhøjet blodtryk er en af de alvorligste årsager til blodprop eller blødning i hjernen.

Jo større forbrug, des større risiko for hjerneblødning

Alkohol øger risikoen for at blive ramt af en hjerneblødning. Jo mere alkohol, du drikker, jo højere er risikoen.

Små mængder alkohol nedsætter risikoen for blodprop

Et højt alkoholforbrug øger risikoen for at udvikle blodprop i hjernen.

Undersøgelser viser, at et mindre dagligt alkoholforbrug er relateret til nedsat risiko for blodprop i hjernen. Der er dog ikke en entydig årsagssammenhæng, og det anbefales ikke at drikke alkohol for sundhedens skyld.

Øget risiko for at blive ramt igen

For mennesker, der har haft en blodprop eller blødning i hjernen, er et højt alkoholindtag forbundet med en øget risiko for at blive ramt af endnu et tilfælde.

Episodisk højt forbrug

Et stort alkoholforbrug over en periode er en vigtig risikofaktor for blodprop og blødning i hjernen og har særlig stor betydning for apopleksitilfælde hos unge.

Alkohol øger risiko for hjerteflimmer

Et stort alkoholforbrug øger risikoen for hjerteflimmer, som er en forstyrrelse i hjerterytmen. Hjerteflimmer, der ikke behandles, øger samtidig risikoen for at få blodprop eller blødning i hjernen.

Følg anbefalinger

Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så har man en høj risiko for at blive syg af alkohol, hvis man som kvinde drikker mere end 14 genstande om ugen og som mand mere end 21 genstande om ugen. Man har en lille risiko for at blive syg af alkohol, hvis man som kvinde drikker maksimalt 7 genstande om ugen og som mand maksimalt 14 genstande om ugen.

Derudover frarådes det at drikke flere end 5 genstande ved én lejlighed.

(Revideret 2020)

Pas på dit kolesteroltal

For meget kolesterol i blodet kan føre til åreforkalkning, som øger risikoen for blodprop og blødning i hjernen. Derfor er det vigtigt at få tjekket dit kolesteroltal regelmæssigt.

Forhøjet kolesterol ses ofte, hvis man har en usund livstil eller i forvejen lider af fx nedsat stofskifte, nyresygdomme eller diabetes. Arvelige faktorer spiller også ind.

Hvad er kolesterol?

Kolesterol er et fedtstof i kroppen, der er nødvendigt for en lang række af kroppens vigtige funktioner, men som er farligt i større mængder.

Kroppen danner selv kolesterol, men vi får også en del gennem kosten. Jo federe mad, vi spiser, jo mere fedt og kolesterol vil der være i blodet. Dette kan forårsage åreforkalkning af små fedtklumper, der sætter sig på indersiden af årerne, så blodet dårligere kan passere, og det kan over tid udløse blodpropper.

Der skelnes mellem det ”herlige” kolesterol (HDL) og det ”lede” kolesterol (LDL).

Hvornår er dit kolesteroltal forhøjet?

Hvordan sænker du dit kolesterol?

Kolesterol i blodet kan sænkes ved at omlægge til mere fedtfattig kost.

Hvis kostomlægning ikke er tilstrækkelig, kan et forhøjet kolesteroltal, i samråd med din læge, blive behandlet ved hjælp af kolesterolsænkende medicin, som er effektivt og oftest uden bivirkninger.

Flere faktorer til åreforkalkning

Forhøjet kolesterol samt forhøjet blodtryk er de vigtigste risikofaktorer for åreforkalkning. Risikoen er yderligere forhøjet, hvis man også har andre risikofaktorer.

For at nedsætte din risiko for blodprop og blødning i hjernen, bør du leve sundt: spise fedt- og saltfattigt, drikke en begrænset mængde alkohol, undgå overvægt og dyrke motion.

Læs mere

Læs hvordan du regulerer dit kolesteroltal på Hjerteforeningens hjemmeside.

Du kan også købe en kolesterolmåler i Hjernesagens webshop og samtidig støtte foreningens arbejde.

Kilde

Højt blodtryk i Patienthåndbogen: Sundhed.dk

Hjerteforeningen

(Revideret 2020)

Spis sundt

Tekst: Louisa Christensen, læge og Ph.d., og klinisk assistent og Suky Ochoa, klinisk sygeplejespecialist, neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital

Kosten har indflydelse på helbredet. Det er klart, at man ikke må spise for lidt eller for meget, ikke for meget sukker, ikke for meget fedt og ikke for få vitaminer. Groft er godt, og så er der alle undtagelserne.

Der er ikke noget at sige til, at det kan være svært at spise efter anbefalingerne eller lægge gamle madvaner om. Ligesom andre vaner er det svært at sadle om, hvis man har været vant til store fedtrige måltider eller små utilstrækkelige portioner.

Der er dog en klar sammenhæng mellem kosten og en række følgesygdomme eller tilstande, der kan give en øget risiko for blodpropper. Derfor er det vigtigt at spise sundt, hvis man vil mindske risikoen for sygdom. Og er man blevet ramt af en blodprop i hjernen, er det efterfølgende også vigtigt at fokusere på kosten.

Råd for alle

Kostrådene til mennesker, der har haft en blodprop, er gode almene kostråd, der gavner alle. Derfor gælder rådene også dem, der ikke har haft en blodprop. Hele familien vil altså kunne drage nytte af at følge dem. Samtidig med at man nedsætter risikoen for blodpropper ved at spise sundt, så nedsætter man også risikoen for en række andre folkesygdomme, som bl.a. sukkersyge, overvægt, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og nogle kræftformer.

Omlægning af kosten kan være svær, hvis man har haft usunde vaner. Her kan internettet, diverse foldere og artikler være til inspiration og hjælp.

På den afdeling, hvor man selv eller en pårørende har været indlagt, er der også hjælp at hente. Her kan man også få kontakt til en diætist, der kan hjælpe med en omlægning af kosten.

Små skridt ad gangen

I et forsøg på at forenkle alle de velmenende råd til at få en sund livsstil, har vi taget udgangspunkt i 6 enkle ting at huske på i forhold til kosten. Der skal ikke være alt for mange ting at ændre på en gang, men alle små skridt i den rigtige retning er godt. Og husk, at hele familien kan være med.

Gode råd

1. Nedsæt saltforbruget
   Undersøgelser viser, at det er den samlede mængde salt gennem hele livet, der er med til at give forhøjet blodtryk og blødninger og/eller blodpropper i hjernen. Det gavner derfor alle mennesker at spare på saltindholdet i maden. Færdigretter indeholder eksempelvis betydelig mere salt end hjemmelavede retter.

2. Spis det sunde fedt
   Dvs. oliven- og rapsolie, nødder, fisk, mælkeprodukter uden store mængder fedt, fx skummet- eller minimælk og oste med lav fedtprocent. Undgå det usunde fedt, fx hakket kød med høj fedtprocent, fløde og animalske fedtstoffer, fx smør.
   Undersøgelser har vist, at fisk to gange om ugen nedsætter risikoen for blodpropper sammenlignet med få gange månedligt. Bryder man sig ikke om fisk, kan man købe fisketabletter.

3. Spis mere frugt og grønt
   Der findes mange gode huskeregler, men 6 om dagen er en rigtig god rettesnor. Undersøgelser har vist en klar sammenhæng. Man har sammenlignet større grupper og registreret, hvor meget frugt og grønt de indtog. Selv efter at man justerede tallene i forhold til andre sunde og usunde vaner, viste det sig stadig at reducere risikoen for blodpropper i hjernen, når man spiste de anbefalede 6 stykker frugt eller grønt sammenlignet med dem, der spiste mindre.

4. Spis fiberrigt
   Dvs. brød med rug, grahamsmel m.m., havregryn, ris og pasta. Det hjælper fordøjelsen, er sundt, nærende, mættende, fedtfattigt og er sammen med de øvrige kosttiltag med til at reducere vægten og risikoen for sygdom.

5. Få regelmæssige sundhedstjek hos lægen
   Få målt dit kolesteroltal, dit blodsukker og dit blodtryk jævnligt. Blodtrykket skal ligge under 140/90 mmHg. Hvis du har sukkersyge eller nyresygdom skal det være lavere. Har du haft apopleksi, skal blodtrykket ligge på eller under 130/80 mmHg målt hjemme.

6. Følg din vægt
   Følg vægten for at holde øje med, om du tager på eller taber dig. Det er nemme mål for sundhed.

Hos lægen kan man også få råd og vejledning, om der er særlige ting, man kan gøre for sig selv eller sin familie for at få en sundere livsstil.

Læs mere

De officielle kostråd: www.altomkost.dk

Den nationale kosthåndbog til raske og syge: www.kosthåndbogen.dk

(Revideret 2020)