Hvad kan jeg selv gøre for at forebygge stroke?

Pas på dit blodtryk

Omkring en million danskere anslås at have forhøjet blodtryk – og mange af dem er ikke klar over det. Forhøjet blodtryk er en af de alvorligste årsager til blodprop eller blødning i hjernen

Flere hundrede tusind danskere går rundt med et forhøjet blodtryk uden at være klar over det og har en øget risiko for blodprop eller blødning i hjernen. Men forhøjet blodtryk kan behandles med medicin eller med en sundere livsstil. Derfor er det vigtigt at kende sit blodtryk og få det målt regelmæssigt.

Hvad er forhøjet blodtryk?

Hjertet pumper blodet rundt i kroppen via kredsløbet. Jo større kraft, hjertet trækker sig sammen med, og jo større modstanden er i blodkarrene, jo højere er blodtrykket. Højt blodtryk belaster hjertet og øger risikoen for at udvikle blodprop eller blødning i hjernen.

Blodtrykket måles af to tal:

• Systolisk blodtryk angiver blodtrykket, når hjertet trækker sig sammen
• Diastolisk blodtryk er blodtrykket, når hjertet slapper af

Blodtrykket måles i enheden millimeter kviksølv (mmHg).

Hvad skyldes forhøjet blodtryk?

Forhøjet blodtryk kan hænge sammen med usund livsstil.

Der er også en arvelig tendens. Hvis en af dine forældre har forhøjet blodtryk, har du selv ca. 33 % risiko for at udvikle forhøjet blodtryk. Hvis begge forældre har forhøjet blodtryk, er risikoen ca. 50 %.

Hvornår er dit blodtryk forhøjet?

Ved måling hos lægen i konsultationen er grænseværdierne disse:

Hvis du har diabetes, hjertekarsygdom eller nedsat nyrefunktion, bør dit blodtryk være lavere.

Symptomer

Der er oftest ingen symptomer, som du selv kan mærke – derfor kaldes forhøjet blodtryk ”den stille dræber”.

Tegn på svært forhøjet blodtryk kan være:

• Hovedpine
• Hjertebanken
• Åndenød
• Næseblod

Hvad kan du selv gøre?

• Tal altid med din læge, hvis du har mistanke om forhøjet blodtryk.
• Få målt dit blodtryk regelmæssigt og mindst en gang om året, så det kan blive behandlet, hvis det er forhøjet.
• Ved let blodtryksforhøjelse kan ændringer i din livsstil nogle gange være tilstrækkelige. Lev derfor sundt – undgå overvægt, for meget alkohol, stop rygning og spis fedt- og saltfattig kost.

Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, findes der effektive blodtryksnedsættende medikamenter, som stort set altid kan gives uden betydelige bivirkninger.

Andre risikofaktorer

Jo flere risikofaktorer, jo større risiko for hjerte-kredsløbssygdomme. Har man forhøjet blodtryk, er det specielt vigtigt også at få undersøgt sit:

• kolesterol i blodet
• blodsukker

Kilde

Hans Ibsen, professor emeritus, dr.med.

(Revideret 2020)

Spar på saltet

Jo mere salt man spiser, jo højere bliver blodtrykket.
Et forhøjet blodtryk øger risikoen for blødning eller blodprop i hjernen.

Hver dag spiser 9 ud af 10 danskere for meget salt. Kvinder spiser op mod 7-8 gram om dagen, mens mænd spiser 9-11 gram. De officielle anbefalinger er højest 5-6 gram salt om dagen.

Hvis saltindtagelsen sænkes med gennemsnitligt 3 g om dagen, forventes ifølge DTU Fødevareinstituttet 400.000 færre personer med forhøjet blodtryk i Danmark.

Salt øger risiko for blodprop og blødning i hjernen

Salt binder væske. Hvis vi får for meget salt, holder det på væsken i kroppen, der trækkes ind i blodårerne, så der kommer mere blod i årerne. Det giver større modstand i kredsløbet og gør, at blodtrykket stiger.

Når blodet skal pumpes hurtigere rundt i kredsløbet, bliver årerne hurtigere forkalkede. Åreforkalkning kan senere hen føre til blodpropper i både hjernen, hjertet og arterierne.

Sådan sparer du på saltet – en guide

Indkøb:

Vær opmærksom på mængden af salt i de madvarer du køber, da mængden af den mængde salt, du indtager, allerede bestemmes her. Det, vi køber, er det, vi spiser.

Op mod 70 – 80 procent af den salt, vi spiser, kommer fra forarbejdede madvarer, mens kun ca. 15 procent kommer fra mad, vi selv laver.

• Begræns mængden af forarbejdet mad. De største kilder til salt i vores mad er færdigretter, brød, morgenmadsprodukter, chips og saltede nødder, saltlakrids, bouillon, sojasauce, oliven, kød og forskellige kødprodukter som fx kødpålæg mm. Ost bidrager også i varierende grad til en del salt.
•  Køb mindre mængder af fødevarer med højt saltindhold. Jo større mængde vi har tilgængeligt af en fødevare, jo mere har vi tendens til at spise af den. Derfor kan du med fordel vælge små pakninger af f.eks. saltede nødder, chips, saltkiks, mv.
• Se efter nøglehulsmærket. Nøglehulsmærket er et fælles, nordisk ernæringsmærke, som skal hjælpe med at synliggøre fødevares ernæringsmæssige kvalitet og dermed hjælpe forbrugerne med at træffe et sundere valg. Fødevarer, som bærer nøglehulsmærket, indeholder altså mindre salt, fedt, sukker, kostfibre og fuldkorn. Derfor kan Nøglehulsmærket være en stor hjælp, når vi skal vælge mad med mindre salt.
• Begræns mængden af færdiglavet mad som f.eks. supper, takeaway, sovser mv., da disse oftest indeholder meget salt.
• Begræns mængden af salte mellemmåltider og snacks som chips, saltkiks, popcorn, saltlakrids, oliven, nødder med salt mv.

Madlavning:

• En del af vores saltindtag kommer fra det salt, vi selv tilsætter maden. Der findes mange forskellige typer salt, lige fra lyserødt Himalaya salt, bordsalt, groft salt, flagesalt mv. Det kan have forskellige teksturer og udseende, men inde i kroppen skelnes der ikke mellem de forskellige typer i forhold til blodtrykket. Her er salt bare salt.
• Krydderier i stedet for salt. For at nedsætte forbruget kan vi bruge krydderier i stedet for. Karry, estragon, paprika, citron og peber, for den sags skyld. Prøv at eksperimentere med at lave mad uden ret meget salt. Ved at bruge krydderier kan vi gradvist vænne os til den mindre salte smag og den mere rent krydrede.
• Smag på maden før du eftersalter – måske er det slet ikke nødvendigt med mere salt. Du kan vænne dine smagsløg til mindre salt over en periode på 8 – 12 uger.
• Hvis du bruger topping oven på din salat, kan der være en gevinst ved at vælge mandler, frugtstykker, rosiner mv. fremfor saltede nødder, grissini, fetaost, og oliven.
• Snyd dig selv til at bruge mindre bordsalt ved at lade saltkværnen blive i køkkenet.

(Revideret 2023)

Atrieflimren øger risikoen for at udvikle blodprop eller blødning i hjernen.

Nedenstående tekster er fra hjerteforeningen.dk (01.02.21)

Atrieflimren og atrieflagren kaldes også for forkammerflimren og forkammerflagren og er de hyppigste former for rytmeforstyrrelser i hjertet.

Begge udgår fra hjertets forkamre, medfører i udgangspunkt de samme symptomer og behandles stort set ens. Da disse rytmer dannes i forkamrene, er de sjældent farlige.  Men forbliver rytmeforstyrrelsen ubehandlet, kan det medføre alvorlige bivirkninger i form af blodpropper til især hjernen eller udvikling af svækkelse af hjertets pumpekraft, også kaldt hjertesvigt. Disse følgevirkninger kan forebygges – men det kræver en diagnose samt en målrettet og effektiv behandling.

Hvis du har fået atrieflimren eller -flagen eller har risikofaktorer for at udvikle det (se boks herunder), vil du i det følgende kunne lære mere om sygdommene, hvad der sker i hjertet og i kredsløbet, og hvilke signaler din krop sender dig, som du bør reagere på.
Med den viden kan du opnå større forståelse for din sygdom. Du får hermed mulighed for i samarbejde med din læge at finde den behandling, der passer bedst til dig.
Det kan alt sammen give dig bedre livskvalitet med din atrieflimren eller atrieflagren.

Årsager

Medvirkende årsager til udvikling af atrieflimren/-flagren:

Hjertets arbejde i normal rytme (sinusrytme)

Hjertet har et elektrisk ledningssystem. I den normale hjerterytme, også kaldet sinusrytme, vil et hjerteslag starte med en elektrisk impuls i et lille område i højre forkammervæg (sinusknuden). Strømimpulsen forplanter sig til resten af hjertet, hvorved hjertemusklen trækker sig sammen. I sammentrækningen presses blodet i de øverste kamre, forkamrene, videre ned gennem hjerteklapperne til hjertekamrene og videre ud i kroppens blodkarsystem.

Hjertets arbejde i atrieflimren/-flagren

Ved atrieflimren opstår der impulser utallige steder i forkammervæggen. De mange og uregelmæssige strømimpulser forhindrer forkamrene i at trække sig effektivt sammen og få blodet presset videre ned i hjertekamrene. Forkamrene flimrer/vibrerer/sitrer, og blodet må derfor løbe passivt ned i hjertekamrene. Det mere stillestående blod i forkamrene får hermed mulighed for at klumpe sammen/koagulere. Små blodklatter kan rive sig løs og med blodstrømmen føres op til hjernen (blodprop i hjernen – stroke også kaldet apopleksi).

Under atrieflimren arbejder hjertet mindre effektivt, og det kan knibe med at forsyne kroppen med tilstrækkelig ilt – især under fysisk aktivitet. Jo hurtigere hjertet slår, desto mindre effektivt trækker det sig sammen. Hjertets ydeevne kan forbedres ved at sænke pulsen under hurtig atrieflimren, hvorved hjertet skånes mod overbelastning på sigt.

Ved atrieflagren er den elektriske aktivitet mere systematisk end ved atrieflimren. Ofte løber den elektriske strøm rundt om en af hjerteklapperne. Hjerterytmen vil være mere regelmæssig, men oftest stadig for hurtig. Effekten af varmebehandling (ablation) er ofte bedre, og proceduren enklere end ved atrieflimren.

Symptomer

Hvorfor og hvordan mærker du din atrieflimren?

Øvrige behandlingsmuligheder

• Aurikellukning
• Forebyggelse af hjertesvigt
• Genopretning af sinusrytmen
• Hastighedsbehandling af atrieflimren/-flagren
• DC-konvertering
• Varmebehandling (ablation)
• Mazeoperation
• Pacemaker-behandling
• HIS-ablation

Læs mere om behandlingsmulighederne på Hjerteforeningen.dk

Dyrk motion

Motion kan hjælpe dig med at holde dit blodtryk nede. Forhøjet blodtryk er den vigtigste og alvorligste årsag til blødning og blodprop i hjernen.

Motion er godt for din krop og ikke mindst for din hjerne. Og lidt motion er bedre end ingen motion, viser forskning.

Hverdagsmotion

Motion behøver ikke at betyde højspændt sportstøj i et fitnesscenter, ekstreme udfordringer eller sjasksved på panden hvert vågent øjeblik. Meget mindre kan gøre det.
Dit kontor, dit køkken, din dagligstue eller turen med hunden er rammen for din hverdagsmotion.

Følg anbefalinger

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du dyrker motion mindst 30 min. hver dag med moderat intensitet. Det svarer til, at du føler dig lettere forpustet, men godt kan føre en samtale.

Du bør også dyrke motion mindst to gange om ugen i 20 min. med høj intensitet, hvor du bliver forpustet og kun kan tale i korte sætninger.

Få ideer til hjemmetræning i videoer produceret af Hjernesagen og ApoFysio her

Undgå rygning

Rygning øger risikoen for blodprop eller blødning i hjernen op mod tre gange, og er, udover forhøjet blodtryk, den væsentligste årsag til apopleksi.

Rygning er skadeligt for helbredet på mange måder. Rygere har en væsentlig øget risiko for at udvikle blodprop eller blødning i hjernen. For storrygere er risikoen øget næsten seks gange.

Rygning øger blodtrykket

Når man ryger, trækker blodkarrene sig sammen, og blodtrykket stiger. På længere sigt medfører rygning et konstant forhøjet blodtryk, som kan være årsag til blodprop eller blødning i hjernen.

På samme måde kan et rygestop være med til at nedsætte et forhøjet blodtryk og dermed mindske risikoen for at udvikle blodprop eller blødning i hjernen.

Rygning skaber åreforkalkning

Alle mennesker udvikler åreforkalkning med tiden. Rygere udvikler åreforkalkning tidligere. Åreforkalkning gør, at blodet har sværere ved at komme igennem og kan medføre, at blodkar lukker til, og der dannes blodpropper.

Begræns dit alkoholforbrug

Et højt alkoholindtag eller direkte alkoholmisbrug øger risikoen for blodprop eller blødning i hjernen.

Alkohol hæver blodtrykket, og forhøjet blodtryk er en af de alvorligste årsager til blodprop eller blødning i hjernen.

Jo større forbrug, des større risiko for hjerneblødning

Alkohol øger risikoen for at blive ramt af en hjerneblødning. Jo mere alkohol, du drikker, jo højere er risikoen.

Små mængder alkohol nedsætter risikoen for blodprop

Et højt alkoholforbrug øger risikoen for at udvikle blodprop i hjernen.

Undersøgelser viser, at et mindre dagligt alkoholforbrug er relateret til nedsat risiko for blodprop i hjernen. Der er dog ikke en entydig årsagssammenhæng, og det anbefales ikke at drikke alkohol for sundhedens skyld.

Øget risiko for at blive ramt igen

For mennesker, der har haft en blodprop eller blødning i hjernen, er et højt alkoholindtag forbundet med en øget risiko for at blive ramt af endnu et tilfælde.

Episodisk højt forbrug

Et stort alkoholforbrug over en periode er en vigtig risikofaktor for blodprop og blødning i hjernen og har særlig stor betydning for apopleksitilfælde hos unge.

Alkohol øger risiko for hjerteflimmer

Et stort alkoholforbrug øger risikoen for hjerteflimmer, som er en forstyrrelse i hjerterytmen. Hjerteflimmer, der ikke behandles, øger samtidig risikoen for at få blodprop eller blødning i hjernen.

Følg anbefalinger

Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så har man en øget risiko for at blive syg af alkohol, hvis man drikker mere end 10 genstande om ugen og højest fire genstande på samme dag – uanset køn. Er man under 18 år eller gravid, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man helt afholder sig fra at drikke alkohol. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

(Revideret 2023)

Hvordan sænker du dit kolesterol?

Kolesterol i blodet kan sænkes ved at omlægge til en mere fedtfattig og fiberholdig kost.

En tommelfingerregel er, at du skal holde fokus på De 5 F’er:

• Fedt
• Frugt & grøntsager
• Fisk
• Fuldkorn
• Fysisk aktivitet

Fedt
Erstat fedt fra dyreriget (mættet fedt) med fedt fra planteriget (umættet fedt). Se efter nøglehulsmærket, når du køber kød, pålæg, fisk, mejeriprodukter mv.  Det er din guide til fødevarer med mindre mættet fedt.

• Drop smør på brødet eller skift smør ud med mayonnaise, remoulade eller hummus.
• Brug olie eller flydende margarine til stegning i stedet for smør.
• Vælg kød og kødpålæg med højst 10 gram fedt pr. 100 gram. Maks 350g. om ugen.
• Vælg ost med højst 18 gram fedt pr. 100 gram.
• Vælg mælk med højst 0,7 gram fedt pr. 100 gram.
• Vælg yoghurt med højst 1,5 gram fedt pr. 100 gram.
• Vælg færdigretter, kartoffelprodukter, sovs og dressing med højst 5 gram fedt pr. 100 gram.
• Erstat chips, kage, småkager, kiks og is med nødder, mandler, marcipan og chokolade med høj kakaoprocent.

Frugt og grøntsager
Spis 600 gram frugt og grønt samt 100 gram opblødte bælgfrugter hver dag.

Bælgfrugter er bønner, linser og kikærter. De kan købes tørret, hvor du selv sætter dem i blød og koger dem eller på karton/ dåse / frost, hvor de er klar til at spise.

• Spis flere grøntsager end frugt. 2/3 dele skal komme fra grøntsager og 1/3 fra frugt.
• Fordel frugt og grønt ud på dagens måltider. Det er nemmere end at spise 600g grøntsager i ét måltid.
• Sæt frugt og grønt synligt – det øger chancerne for at du spiser det. Det vi ser, er det vi spiser.
• Spis samme mængde grøntsager i din aftensmad som mængden af kartofler/ris/pasta. Dette princip kaldes en Y-tallerken og kan illustreres på den her måde:
• 

Hvor meget er 600 gram egentligt? Kig med hos Fødevarestyrelsen.

Fisk
Spis 350 gram fisk hver uge;

– heraf 300 gram fede fisk, hvis du er hjertepatient.

– heraf 200 gram fede fisk til raske.

• Spis mindre kødpålæg og mere sild, laks, tun, makrel og torskerogn som pålæg. Gå efter fiskeprodukter med nøglehulsmærket som fx fiskefrikadeller

Hvor meget er 350g fisk egentligt? Kig med hos Fødevarestyrelsen.

Fuldkorn
Spis 75 gram fuldkorn hver dag. Det svarer ca. til 2 dl. havregryn og 1 skive rugbrød.

• Erstat lyst brød med fuldkornsbrød.
• Spis fuldkornspasta, fuldkorns nudler og brune ris.

Vælg morgenmadsprodukter med fuldkorn fx havregryn, Havrefras, Rugfras, mfl.

Se efter fuldkornslogoet når du handler. Det er din guide til at vælge fødevare med højt indhold af fuldkorn.

Fysisk aktivitet
Bevæg dig mindst 30 minutter hver dag.

• Du kan gå, løbe, cykle, svømme, støvsuge, slå græs, danse, spille fodbold, badminton mv.
• Få pulsen op mindst to gange om ugen.

Kilder:
Hjerteforeningen.dk

Fødevarestyrrelsen.dk

Fuldkorn.dk

Vitakost.dk

Sundhedsstyrelsen.dk

(Revideret 2023)

Spis sundt

Tekst: Louisa Christensen, læge og Ph.d., og klinisk assistent og Suky Ochoa, klinisk sygeplejespecialist, neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital

Kosten har indflydelse på helbredet. Det er klart, at man ikke må spise for lidt eller for meget, ikke for meget sukker, ikke for meget fedt og ikke for få vitaminer. Groft er godt, og så er der alle undtagelserne.

Der er ikke noget at sige til, at det kan være svært at spise efter anbefalingerne eller lægge gamle madvaner om. Ligesom andre vaner er det svært at sadle om, hvis man har været vant til store fedtrige måltider eller små utilstrækkelige portioner.

Der er dog en klar sammenhæng mellem kosten og en række følgesygdomme eller tilstande, der kan give en øget risiko for blodpropper. Derfor er det vigtigt at spise sundt, hvis man vil mindske risikoen for sygdom. Og er man blevet ramt af en blodprop i hjernen, er det efterfølgende også vigtigt at fokusere på kosten.

Råd for alle

Kostrådene til mennesker, der har haft en blodprop, er gode almene kostråd, der gavner alle. Derfor gælder rådene også dem, der ikke har haft en blodprop. Hele familien vil altså kunne drage nytte af at følge dem. Samtidig med at man nedsætter risikoen for blodpropper ved at spise sundt, så nedsætter man også risikoen for en række andre folkesygdomme, som bl.a. sukkersyge, overvægt, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og nogle kræftformer.

Omlægning af kosten kan være svær, hvis man har haft usunde vaner. Her kan internettet, diverse foldere og artikler være til inspiration og hjælp.

På den afdeling, hvor man selv eller en pårørende har været indlagt, er der også hjælp at hente. Her kan man også få kontakt til en diætist, der kan hjælpe med en omlægning af kosten.

Små skridt ad gangen

I et forsøg på at forenkle alle de velmenende råd til at få en sund livsstil, har vi taget udgangspunkt i 6 enkle ting at huske på i forhold til kosten. Der skal ikke være alt for mange ting at ændre på en gang, men alle små skridt i den rigtige retning er godt. Og husk, at hele familien kan være med.

Gode råd

1. Nedsæt saltforbruget
   Undersøgelser viser, at det er den samlede mængde salt gennem hele livet, der er med til at give forhøjet blodtryk og blødninger og/eller blodpropper i hjernen. Det gavner derfor alle mennesker at spare på saltindholdet i maden. Færdigretter indeholder eksempelvis betydelig mere salt end hjemmelavede retter.

2. Spis det sunde fedt
   Dvs. oliven- og rapsolie, nødder, fisk, mælkeprodukter uden store mængder fedt, fx skummet- eller minimælk og oste med lav fedtprocent. Undgå det usunde fedt, fx hakket kød med høj fedtprocent, fløde og animalske fedtstoffer, fx smør.
   Undersøgelser har vist, at fisk to gange om ugen nedsætter risikoen for blodpropper sammenlignet med få gange månedligt. Bryder man sig ikke om fisk, kan man købe fisketabletter.

3. Spis mere frugt og grønt
   Der findes mange gode huskeregler, men 6 om dagen er en rigtig god rettesnor. Undersøgelser har vist en klar sammenhæng. Man har sammenlignet større grupper og registreret, hvor meget frugt og grønt de indtog. Selv efter at man justerede tallene i forhold til andre sunde og usunde vaner, viste det sig stadig at reducere risikoen for blodpropper i hjernen, når man spiste de anbefalede 6 stykker frugt eller grønt sammenlignet med dem, der spiste mindre.

4. Spis fiberrigt
   Dvs. brød med rug, grahamsmel m.m., havregryn, ris og pasta. Det hjælper fordøjelsen, er sundt, nærende, mættende, fedtfattigt og er sammen med de øvrige kosttiltag med til at reducere vægten og risikoen for sygdom.

5. Få regelmæssige sundhedstjek hos lægen
   Få målt dit kolesteroltal, dit blodsukker og dit blodtryk jævnligt. Blodtrykket skal ligge under 140/90 mmHg. Hvis du har sukkersyge eller nyresygdom skal det være lavere. Har du haft apopleksi, skal blodtrykket ligge på eller under 130/80 mmHg målt hjemme.

6. Følg din vægt
   Følg vægten for at holde øje med, om du tager på eller taber dig. Det er nemme mål for sundhed.

Hos lægen kan man også få råd og vejledning, om der er særlige ting, man kan gøre for sig selv eller sin familie for at få en sundere livsstil.

Læs mere

De officielle kostråd: www.altomkost.dk

Den nationale kosthåndbog til raske og syge: www.kosthåndbogen.dk

(Revideret 2020)