Personlig Rådgivning

Vederlagsfri fysioterapi kan gives til dig, der har haft et stroke og har svært varigt fysisk handicap. Du skal have en henvisning fra din praktiserende læge.

Hvem er opfattet?

Vederlagsfri fysioterapi – det vil sige fysioterapi uden egenbetaling – kan gives til dig, hvis du har et svært varigt fysisk handicap, og din diagnose er omfattet af diagnoselisten. Stroke – blodpropper og blødninger i hjernen – er omfattet af diagnoselisten.

Hvad omfatter tilbuddet?

Tilbud om vederlagsfri fysioterapi omfatter individuel behandling og holdtræning eller en kombination af begge. Holdtræning tilbydes i form af øvelsesterapi, afspænding, bassintræning eller ridning. Der vil normalt være 3-6 personer på et hold.  Første gang du kommer, skal fysioterapeuten lave en statusbeskrivelse, som skal danne grundlag for det videre træningsprogram. Her skal der også tages stilling til, om der skal tilbydes holdtræning eller individuel træning.

Hvor skal du søge?

Vederlagsfri fysioterapi kan gives efter en henvisning fra din praktiserende læge.

Når du har fået en henvisning fra din praktiserende læge, kan du frit vælge, om du vil benytte en praktiserende fysioterapeut med overenskomst med regionen, eller om du vil benytte et eventuelt tilbud om vederlagsfri fysioterapi gennem bopælskommunen. Vær opmærksom på, at det ikke er alle kommuner, der tilbyder vederlagsfri fysioterapi via deres egne træningscentre.

Retsregel: Sundhedsloven § 140a og Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi, Sundhedsstyrelsen 2019.

Du skal ikke gøre noget for at få medicintilskud. Det sker automatisk og afhænger af dit forbrug af medicin, hvortil der gives tilskud i løbet af en periode på ét år.

Du får automatisk tilskud ved køb af visse lægemidler. Tilskuddets størrelse afhænger af dit forbrug af medicin med tilskud i løbet af en periode på ét år.

Du starter på en ny tilskudsperiode, første gang du køber tilskudsberettiget medicin, efter at den forudgående periode på ét år er udløbet.

Beløbsgrænser
Tilskuddet til medicin afhænger af den årlige udgift til tilskudsberettiget medicin. Tilskuddet stiger med dine udgifter til medicin, og der er et loft over, hvor høj din egenbetaling vil være. Medicintilskudsgrænserne reguleres én gang årligt den 1. januar.  Læs mere her: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/tilskud/beregn-dit-tilskud/tilskudsgraenser/

Tilskudspriser
Tilskuddet ydes ikke altid til medicinens fulde købspris. Ved beregning af tilskud anvendes medicinens “tilskudspris”. Tilskudsprisen fastsættes på baggrund af prisen på den billigste medicin blandt de flere forskellige slags medicin, som har den samme virkning og de samme aktive indholdsstoffer.

Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR)
Hver gang du køber tilskudsberettiget medicin, indberetter apoteket købet til
Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR), som sikrer, at du modtager korrekt tilskud. Tilskuddet beregnes på baggrund af din aktuelle status i CTR.

Kommer du i tvivl om, hvorvidt du har fået det rigtige tilskud, kan du henvende dig på apoteket. For at hjælpe med at dokumentere dine medicinkøb fremgår dit CPR-nummer af bonen fra apoteket. Det bør du være opmærksom på, ligesom du bør gemme dine boner.

Retsregel: Sundhedsloven kapitel 42

Der er mulighed for at få forlænget dine sygedagpenge ud over de 22 uger efter en konkret individuel vurdering.

Du skal være fuldt uarbejdsdygtig, eller du skal være delvist uarbejdsdygtig og kan i det tilfælde få nedsat dagpenge. For lønmodtagere er det en betingelse, at det ugentlige sygefravær er på mindst 4 timer, og for selvstændige er det en betingelse, at du højst kan udføre halvdelen af det normale arbejde.

Ret til sygedagpenge som lønmodtager

Som lønmodtager har du i den første måned (30 kalenderdage) ret til sygedagpenge fra din arbejdsgiver, hvis du ikke får løn under sygdom.

Det er en betingelse, at du har været ansat hos din arbejdsgiver uafbrudt i de seneste 8 uger før dit fravær, og i den periode skal du have arbejdet i mindst 74 timer.

Er du fortsat syg efter de 30 dage, har du ret til sygedagpenge betalt af kommunen.

Har du ikke ret til sygedagpenge fra din arbejdsgiver, kan du få sygedagpenge fra kommunen, hvis du før din første fraværsdag har været i beskæftigelse og har været det i mindst 240 timer inden for de seneste 26 uger.

Retten til sygedagpenge som selvstændig

Som selvstændig har du ret til sygedagpenge fra kommunen efter 2 ugers sygdom. Har du tegnet en sygedagpengeforsikring, har du ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag afhængig af, hvilken forsikring du har tegnet.

Retten til sygedagpenge er betinget af, at du som selvstændig i mindst 6 af de forudgående 12 måneder har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang – heraf mindst 1 måned umiddelbart før du bliver syg.

Hvor længe kan jeg få sygedagpenge?

Når du har modtaget sygedagpenge i 22 uger ud over arbejdsgiverperioden på de 30 dage inden for de seneste 9 måneder, skal kommunen foretage en revurdering af din situation. I den forbindelse skal der tages stilling til, om der er mulighed for at forlænge dine sygedagpenge.

Kan sygedagpengene forlænges?

Efter de 22 uger kan sygedagpengene forlænges efter følgende bestemmelser:

1. Det anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, der kan føre til, at du kan vende tilbage til beskæftigelse på normale vilkår – i det tilfælde vil dine sygedagpenge blive forlænget indtil der er truffet afgørelse om revalidering.
2. Det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge din arbejdsevne – sygedagpengene kan forlænges i op til 69 uger.
3. Du er under eller venter på lægebehandling, og der foreligger en lægelig vurdering om, at du vil kunne genoptage ordinær beskæftigelse inden for en periode på 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.
4. Kommunen har påbegyndt en sag, der skal afklare, om du er berettiget til fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb – i det tilfælde vil dine sygedagpenge blive forlænget, indtil der er truffet afgørelse.
5. Du er sygemeldt på grund af en alvorlig, livstruende sygdom.
6. Der er rejst en arbejdsskadesag – i det tilfælde vil dine sygedagpenge blive forlænget, indtil der er truffet afgørelse.
7. Der er påbegyndt en sag på baggrund af ansøgning om førtidspension – i det tilfælde vil dine sygedagpenge blive forlænget, indtil der er truffet afgørelse.

Vurderer kommunen, at dit sygedagpengeforløb ikke kan forlænges, men du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, vil du overgå til et særligt jobafklaringsforløb.

Mens du er i jobafklaringsforløb, modtager du ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau. Ydelsen er uafhængig af din egen formue og en evt. ægtefælle/samlevers formue og indtægtsforhold.

Hvor skal jeg søge?

Er du lønmodtager skal du melde dig syg til din arbejdsgiver hurtigst muligt. Hvis du melder dig syg for sent, har du ikke ret til sygedagpenge, før sygemeldingen sker.

Hvis du ikke eller ikke længere har ret til løn eller sygedagpenge fra din arbejdsgiver, skal du anmode om sygedagpenge fra kommunen. Det sker ved, at din arbejdsgiver afgiver oplysninger i NemRefusion, hvorefter du modtager et brev, som du skal udfylde og aflevere til kommunen digitalt.

Er du selvstændig skal du søge om sygedagpenge via NemRefusion.

Retsregler: Lov om sygedagpenge

Du har ret til førtidspension, hvis din arbejdsevne er varigt nedsat til et minimum eller ikke-eksisterende, og du opfylder betingelserne for at få førtidspension.

Hvem er omfattet?

Førtidspension kan tilkendes personer i alderen:

• 40 år til folkepensionsalderen, hvis arbejdsevnen er varigt nedsat, og nedsættelsen er af et sådan omfang, at borgeren ikke kan blive selvforsørgende uanset mulighederne for støtte, fx revalidering, ressourceforløb og fleksjob.
• Som udgangspunkt kan personer under 40 år ikke få førtidspension, med mindre det ud over ovenstående også er dokumenteret eller helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Behandling af førtidspension kan ske på to måder:

1. Kommunen skal i samarbejde med dig sørge for, at din arbejdsevne bliver belyst lægeligt og afprøvet i praksis i form af arbejdsprøvning. Først når kommunen vurderer, at der er tilstrækkelig dokumentation for arbejdsevnen, afgør kommunen om førtidspensionssagen skal rejses.
2. Du har også mulighed for selv at rejse pensionssagen på det, man kalder det foreliggende grundlag. Det betyder, at kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt du opfylder betingelserne for førtidspension ud fra de oplysninger, der allerede foreligger i sagen.

Som udgangspunkt skal alle sager om førtidspension forelægges rehabiliteringsteamet, inden der kan træffes afgørelse om førtidspension. Ved lovændring pr. 1. juni 2016 er sager, hvor det er helt åbenbart formålsløst at udvikle på arbejdsevnen, dog undtaget.

Hvad er ydelsen?

Størrelsen på din førtidspension afhænger bl.a. af, om du er enlig eller gift/samlevende.

Din pension kan blive påvirket, hvis du eller din ægtefælle/samlever har indkomster over en vis størrelse ved siden af din pension.

Det er muligt at få seniorpension, hvis følgende er opfyldt:

1. Du har højst 6 år til folkepensionsalderen.
2. Din arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til dit seneste job.
3. Du har arbejdet i mindst 27 timer om ugen i 20-25 år. Hvis du er eller har været ansat i et fleksjob, er kravet til antal arbejdstimer mindre.

Retsregler: Bekendtgørelse af lov om social pension & Bekendtgørelse om seniorpension

Har du en væsentlig nedsat arbejdsevne, og kan du ikke opnå beskæftigelse på almindelige vilkår og ikke er berettiget til førtidspension, kan du være berettiget til fleksjob

Personer med væsentlig nedsat arbejdsevne, som ikke kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår, og som ikke modtager førtidspension, kan være berettiget til fleksjob. Revalidering, arbejdsprøvning og andre støttemuligheder indenfor beskæftigelseslovgivningen skal dog være afprøvet og udtømt først.

Hvem er omfattet af fleksjobordningen?

Betingelserne for at blive ansat i fleksjob er, at du er under 65 år, at du har en væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnen, og at du ikke kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår. Modtager du førtidspension, kan denne gøres hvilende, hvis du vil og kan godkendes til fleksjob.

Fleksjobordningen er en midlertidig foranstaltning for personer under 40 år, som maksimalt vil få tilkendt fleksjob for 5 år af gangen. Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få tilkendt et permanent fleksjob, hvis kommunen fortsat vurderer, at arbejdsevnen er nedsat i et omfang, så pågældende ikke kan varetage et ordinært arbejde.

Hvad er et fleksjob?

Fleksjob oprettes som hovedregel med udgangspunkt i, at du under normale omstændigheder ville have haft en fuldtidsstilling. Nødvendige skånehensyn aftales individuelt, fx nedsat arbejdstid, nedsat tempo, særlige hvilepauser og behov for fravær i forbindelse med behandling og genoptræning. Arbejdsopgaverne skal således afpasses i forhold til arbejdstagerens arbejdsevne.

Der vil i dag blive bevilget fleksjob på under 10 timer om ugen og helt ned til få timer om ugen. Den type fleksjob bliver kaldt mini-fleksjob.

Som ansat i fleksjob er man omfattet af den almindelige lovgivning for lønmodtagere. Der opnås ikke ret til dagpenge ved ledighed, men der kan i stedet udbetales ledighedsydelse.

Hvordan får jeg fleksjob?

Det er kommunen, som efter en jobudredning vurderer, om du er berettiget til fleksjob. I det tilfælde vil sagsbehandleren sammen med dig forelægge sagen for Rehabiliteringsteamet, som vil foretage en endelig vurdering og indstilling.

Når du er bevilget fleksjob, kan du søge fleksjob på almindelig vis eller med hjælp fra kommunen. Det er kommunen, som i sidste ende skal godkende en eventuel aftale med arbejdsgiver og yde tilskud til lønnen.

Hvordan aflønnes du?

Din indtægt er todelt, da den ene del udbetales af din arbejdsgiver og den anden del af kommunen. Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst for det antal timer, du reelt arbejder, og vil blive suppleret af et tilskud fra kommunen. Begge dele er almindelig skattepligtig indkomst.

Hvis du fx bliver ansat i fleksjob 14 timer/uge, vil din arbejdsgiver betale løn inkl. pension for den reelle, effektive arbejdstid på 14 timer/uge. Kommunen vil supplere lønnen fra arbejdsgiveren med et tilskud, som vil blive reguleret på baggrund af din lønindtægt. Tilskuddet kan højest beløbe sig til 98 % af højeste dagpengesats, heraf vil der blive reserveret en andel til obligatorisk pension. Tilskuddet er desuden tilrettelagt således, at jo højere løn fra arbejdsgiver, desto lavere bliver tilskuddet. Tilskuddet vil være fuldt aftrappet ved en lønindkomst inkl. pension fra arbejdsgiver på 42.218 kr. pr måned.

Arbejder du i fleksjob, kan du overgå til Fleksydelse, når du er fyldt 60 år.

For dig på den gamle ordning før 2013

Som udgangspunkt får denne reform ikke betydning for de personer, som har været i fleksjob fra før 1. januar 2013. Men er du i fleksjob, skal du være opmærksom på, at hvis du skifter job efter 1. januar 2013, altså nu, vil du overgå til den nye fleksjobordning. Der er også tale om et nyt fleksjob og den nye ordning, hvis du ændrer din beskæftigelse hos den samme arbejdsgiver.

Retsregler: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 13

Socialpædagogisk støtte kan gives, hvis du har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller har særlige sociale problemer. Støtten kan gives til meget forskelligt, fx strukturering af hverdagen, hjælp til læsning af post, hjælp til deltagelse i samfundslivet m.m.

Hvem er omfattet?

Du kan søge om socialpædagogisk støtte, hvis du har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Der er ingen øvre aldersgrænse for, hvem der kan modtage socialpædagogisk støtte

Hvad er omfattet?

Socialpædagogisk støtte kaldes også ofte for bostøtte og omfatter hjælp til at udvikle og vedligeholde personlige færdigheder. Formålet kan være meget forskelligt. Som eksempler på hjælp kan nævnes ledsagelse til fritidsaktiviteter, træning i at klæde sig på, samtale om personlig hygiejne, spisetræning, træning i at lave mad, læsning af post, hjælp til at tilrettelægge sin økonomi, støtte til at kommunikere og indgå i samvær med andre, støtte ved indkøb og lægebesøg m.m.

Tilbuddet gives efter en individuel vurdering af dit behov, og kommunen skal løbende følge op på støtten for at sikre, at tilbuddet passer til dig.

Hvor skal jeg søge?

Du skal søge om socialpædagogisk støtte ved din kommune. Det er ofte i en handicapafdeling.

Retsregel: Lov om social service § 85

Merudgifter kan gives til dig, der har en varigt nedsat funktionsevne, der har indgribende konsekvenser for din dagligdag, og der er sat ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Du skal desuden være mellem 18 år og folkepensionsalderen. Merudgifter er udgifter der er kommet, som er en følge af dit nedsatte funktionsniveau.

Hvem kan søge merudgifter?

Er du mellem 18 år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan du få dækket nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.

Ved varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for dig er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Dine merudgifter skal være en direkte følge af din nedsatte funktionsevne.

Hvordan beregnes ydelsen?

Du skal have sandsynliggjorte merudgifter over et vist beløb hver måned (556 kr. i 2020), før der kan ydes tilskud. Tilskuddet beregnes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Tilskuddet er skattefrit og afhænger ikke af indkomst eller formue.

Hvad omfatter ydelsen?

Eksempler på merudgifter:

• merudgifter til befordring til og fra behandling, fx vederlagsfri fysioterapi og fritidsaktiviteter
• egenbetaling til tilskudsberettiget medicin, der er ordineret som følge af den nedsatte funktionsevne, efter evt. tilskud fra sygesikringen Danmark
• merudgifter til beklædning, f.eks. pga. ekstraordinært slid på tøj og sko
• udgifter i forbindelse med nødvendige håndsrækninger, fx snerydning af fortov, græsslåning, hækkeklipning og lignende (vær opmærksom på, at det forventes at evt. andre voksne i husstanden klarer disse opgaver, hvis det er muligt)
• udgifter i forbindelse med daglige håndsrækninger, fx pudsning af vinduer, indkøb og lignende (vær opmærksom på, at det forventes at evt. andre voksne i husstanden klarer disse opgaver, hvis det er muligt).

Bemærk: Reglen gælder ikke for personer, som modtager Førtidspension efter de gamle regler, medmindre der tillige er tilkendt Borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96.

Hvor skal du søge?

Du kan søge om merudgifter i din kommune. Det er ofte i en handicapafdeling.

Retsregel: Lov om social Service § 100.

Er du mellem 12-67 år, kan du få tildelt ledsagelse, hvis du har et betydeligt og varigt nedsat funktionsniveau. Du kan få 15 timers ledsagelse om måneden. Du vælger selv din ledsager, men det må ikke være en i familien.

Hvem er omfattet?

Hvis du ikke kan færdes på egen hånd uden for hjemmet på grund af en betydelig og varigt nedsat funktionsevne, kan du få tildelt (bevilget) en ledsagerordning. Ordningen kan bevilges, hvis du er mellem 12-67 år. Har du fået ordningen, før du fyldte 67 år, så kan du beholde ordningen efter det 67. år.

Hvad kan ledsagerordningen bruges til?

Ledsagerordningen skal ses som en mulighed for at opnå større selvstændighed, valgfrihed og forebygge isolation. Ordningen skal altså bruges til aktiviteter uden for hjemmet.

Hvis du har en ledsagerordning, bestemmer du selv, hvor du ønsker at blive ledsaget til. Det kan være en tur i skoven, på café, i biografen, til et socialt arrangement i Hjernesagen, til frisøren m.v. Ordningen omfatter selve ledsagelsen og de funktioner, der er forbundet til ledsagelsen, fx hjælp til overtøj, hjælp til at bære dine varer, hjælp til at finde et toilet m.m.

Hvad er betingelserne?

Ledsagerordningen dækker 15 timers ledsagelse om måneden. Efter aftale med kommunen har du som bruger af ordningen mulighed for at opspare timer inden for en periode på 6 måneder til fx brug til en festival eller en længere tur. Alle timer skal dog være brugt inden for 6 måneder, ellers bortfalder de.

Du kan selv vælge, hvem du vil have til at ledsage dig (bemærk, at ægtefæller, børn eller andre med nær tilknytning som hovedregel ikke kan ansættes). Personen skal godkendes og ansættes af kommunen. Du kan også vælge en kommunalt ansat ledsager.

Kommunen kan tilbyde at stå for udbetalingen af løn til ledsager eller, du kan få et kontant tilskud, hvis du selv vil tilrettelægge ordningen og selv aflønne din ledsager. Du har også mulighed for at få dækket sandsynliggjorte udgifter til ledsageren i forbindelse med en aktivitet. Vær opmærksom på, at der er tale om et fast beløb, som udbetales efter ansøgning en gang om året.

Retsregel: Lov om social service § 45 (12-17 år) og § 97 (18-67 år)

Hvis du har en varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, kan du søge om støtte til hjælpemidler. Det er en betingelse, at hjælpemidlet:

• i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne
• i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet
• er nødvendigt for, at du kan udøve et erhverv.

Hvis du har behov for midlertidig brug af et hjælpemiddel efter behandling på sygehus, som f.eks. kørestol, rollator eller stok, skal det behandlende sygehus udlåne hjælpemidlet. Når du ikke længere har brug for hjælpemidlet, skal det leveres tilbage til sygehuset.

Hvad er omfattet?

Et hjælpemiddel er et produkt, som alene er fremstillet med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne, fx kørestole, toiletforhøjer m.m. Se også: Forbrugsgoder.

Der ydes hjælp til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, som en kontant ydelse eller udleveres som naturalhjælp.

Kommunen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. Du har som udgangspunkt ret til at vælge en anden leverandør, hvor du selv køber hjælpemidlet og får udgifterne refunderet. Dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået hjælpemidlet til hos sin leverandør.

Din ret til at vælge leverandør gælder ikke, hvis kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som du selv ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. Du kan f.eks. ikke selv købe et hjælpemiddel alene, fordi du hellere vil have det i en anden farve.

Har kommunen ikke indgået en leverandøraftale, kan du selv vælge leverandør og få udgiften dækket efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.

Hvor skal du søge?

Du kan søge om hjælpemidler i din kommune. Ved ansøgningen skal du bruge den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening), med mindre du har fået bevilget fritagelse for digital selvbetjening.

Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at du ikke kan anvende digital selvbetjening, skal kommunen tilbyde dig, at du kan søge på anden måde.

Retsregel: Lov om social service § 112 og § 112a

Hvem er omfattet?

I visse sammenhænge kan et almindeligt forbrugsgode afhjælpe følgerne af et handicap eller lette hverdagen i væsentlig grad og dermed fungere som et hjælpemiddel. I sådanne tilfælde kan der ansøges om støtte til forbrugsgode.

Produkter, som indgår i sædvanligt indbo, som almindelige stole, borde, senge, telefoner, TV m.m., kan der ikke søges om støtte til. Vær opmærksom på at vurderingen af, hvorvidt noget er et forbrugsgode, ændrer sig hele tiden.

Betingelser for støtte til forbrugsgode

Du kan kun få støtte til et forbrugsgode, hvis udgiften overstiger 500 kr. Det er vigtigt at være opmærksom på, at reglerne i forhold forbrugsgoder er markant anderledes end for hjælpemidler. Kommunen betaler som udgangspunkt ikke den fulde anskaffelsesudgift eller udgiften til reparationer.

Ved støtte til forbrugsgoder skelnes der mellem 4 former for forbrugsgoder:

1. Almindelige forbrugsgoder. Her vil du få dækket halvdelen af prisen på et almindeligt standardprodukt.
2. Det er nødvendigt med et dyrere forbrugsgode end normalt, hvilket betyder, at kommunen betaler halvdelen af udgiften til et almindeligt standardprodukt plus merudgiften til det dyrere produkt.
3. Der er brug for en særlig indretning af forbrugsgodet, hvilket betyder, at kommunen betaler halvdelen af udgiften til et almindeligt standardprodukt plus udgiften til den særlige indretning.
4. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, og du derfor ikke kan benytte det efter sit formål som forbrugsgode, da vil kommunen betale den fulde anskaffelsespris på det bedste og billigst egnede produkt.

Hvor skal du søge?

Du kan ansøge om forbrugsgoder i din kommune.

Retsregel: Lov om social service § 113.

Hvis du skal på ferie eller midlertidigt ophold i en anden kommune eller i udlandet, kan du bevare retten til visse typer hjælp efter serviceloven

Ophold i udlandet

Du har ret til efter udlandsbekendtgørelsen at medtage hjælp efter servicelovens §§ 41, 42, 45, 96, 97, 98, 100, 112, 113, 114 og 118 under midlertidige ophold i udlandet.

Så længe dit ophold i udlandet ikke varer længere end en måned, behøver du ikke ansøge kommunen. Hvis udlandsopholdet overstiger en måned, skal du, før du tager til udlandet, søge kommunen om bevarelse af hjælpen.

Det er en betingelse for at bevare retten til hjælp i udlandet, at du inden rejsen opfylder betingelserne for at modtage hjælp, samt at kommunen løbende holdes orienteret om, at opholdet sker, uden at de almindelige regler for hjælpen tilsidesættes.

En borger med en BPA efter servicelovens § 95 er ikke omfattet af udlandsbekendtgørelsen og bevarer således ikke sin BPA-ordning under ophold i udlandet.

Ekstra hjælper og dækning af ekstra omkostninger under ophold i udlandet for personer med en BPA-ordning (§ 96)

Hvis du har en § 96 BPA-ordning, kan der under kortvarige ferieophold i udlandet i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet.

Et kortvarigt ferieophold er ifølge Ankestyrelsen max to uger.

Det er afgørende, at ekstraomkostningerne er særligt påkrævet eller en afgørende forudsætning for gennemførelse af rejsen. Ekstra omkostninger kan fx være udgifter til en ekstra hjælper eller til leje af hjælpemidler.

Det er kommunen, som inden afholdelse af ferien, vurderer, om du er omfattet af muligheden for dækning af ekstraomkostninger.

Særligt om hjemmehjælp

Hvis du opholder dig midlertidigt i en anden kommune end din bopælskommune, fx i sommerhus, på familiebesøg eller højskoleophold, har du ret til medtage den bevilgede hjemmehjælp. Dette gælder også for dig, som bor i plejebolig.

Vær opmærksom på, at hjælpen kan være en anden, end den hjælp du modtager i bopælskommunen, da hjælpen ydes ud fra feriekommunens serviceniveau.

Ifølge en Nordisk Konvention kan du også medtage din hjemmehjælp, når du skal på ferie i et af de andre nordiske lande – Finland, Island, Norge og Sverige. Du vil i givet fald modtage hjælp efter reglerne i det land, som du opholder dig i midlertidigt.

Det er ikke muligt at medtage hjemmehjælp, hvis du skal på ferie udenfor Norden.

Hvis du ønsker midlertidig hjemmehjælp i en anden kommune i Danmark eller Norden, skal du henvende dig til din sagsbehandler i egen kommune. Din sagsbehandler tager herefter kontakt til den pågældende kommune.

Retskilder:

Udlandsbekendtgørelsen – Bekendtgørelse om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet (BEK nr. 1296 af 15/12/2009)

Ankestyrelsens principafgørelser C-17-06 og C-16-00 – (vedr. kortvarige ferieophold)

Ankestyrelsens principafgørelse C-41-00 – (vedr. særlige tilfælde)

Vejledning nr. 9 af 15/2/2011 om borgerstyret personlig assistance, pkt. 114

Svar fra Folketingets Socialudvalg vedr. § 96 under ferieophold: http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/sou/spm/461/svar/819689/1021004.pdf

Bekendtgørelse af Nordisk Konvention af 14. juni 1994 om Social Bistand og Sociale Tjenester (BKI nr 150 af 21/11/1996) og Vejledende bemærkninger til Nordisk Konvention om Social Bistand og Sociale Tjenester (VEJ nr 19411 af 31/12/1997) – Artikel nr. 4 og 6