Økonomisk støtte/tilskud

Merudgifter kan gives til dig, der har en varigt nedsat funktionsevne, der har indgribende konsekvenser for din dagligdag, og der er sat ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Du skal desuden være mellem 18 år og folkepensionsalderen. Merudgifter er udgifter der er kommet, som er en følge af dit nedsatte funktionsniveau.

Hvem kan søge merudgifter?

Er du mellem 18 år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan du få dækket nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.

Ved varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for dig er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Dine merudgifter skal være en direkte følge af din nedsatte funktionsevne.

Hvordan beregnes ydelsen?

Du skal have sandsynliggjorte merudgifter over et vist beløb hver måned (556 kr. i 2020), før der kan ydes tilskud. Tilskuddet beregnes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Tilskuddet er skattefrit og afhænger ikke af indkomst eller formue.

Hvad omfatter ydelsen?

Eksempler på merudgifter:

• merudgifter til befordring til og fra behandling, fx vederlagsfri fysioterapi og fritidsaktiviteter
• egenbetaling til tilskudsberettiget medicin, der er ordineret som følge af den nedsatte funktionsevne, efter evt. tilskud fra sygesikringen Danmark
• merudgifter til beklædning, f.eks. pga. ekstraordinært slid på tøj og sko
• udgifter i forbindelse med nødvendige håndsrækninger, fx snerydning af fortov, græsslåning, hækkeklipning og lignende (vær opmærksom på, at det forventes at evt. andre voksne i husstanden klarer disse opgaver, hvis det er muligt)
• udgifter i forbindelse med daglige håndsrækninger, fx pudsning af vinduer, indkøb og lignende (vær opmærksom på, at det forventes at evt. andre voksne i husstanden klarer disse opgaver, hvis det er muligt).

Bemærk: Reglen gælder ikke for personer, som modtager Førtidspension efter de gamle regler, medmindre der tillige er tilkendt Borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96.

Hvor skal du søge?

Du kan søge om merudgifter i din kommune. Det er ofte i en handicapafdeling.

Retsregel: Lov om social Service § 100.

Du skal ikke gøre noget for at få medicintilskud. Det sker automatisk og afhænger af dit forbrug af medicin, hvortil der gives tilskud i løbet af en periode på ét år.

Du får automatisk tilskud ved køb af visse lægemidler. Tilskuddets størrelse afhænger af dit forbrug af medicin med tilskud i løbet af en periode på ét år.

Du starter på en ny tilskudsperiode, første gang du køber tilskudsberettiget medicin, efter at den forudgående periode på ét år er udløbet.

Beløbsgrænser
Tilskuddet til medicin afhænger af den årlige udgift til tilskudsberettiget medicin. Tilskuddet stiger med dine udgifter til medicin, og der er et loft over, hvor høj din egenbetaling vil være. Medicintilskudsgrænserne reguleres én gang årligt den 1. januar.  Læs mere her: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/tilskud/beregn-dit-tilskud/tilskudsgraenser/

Tilskudspriser
Tilskuddet ydes ikke altid til medicinens fulde købspris. Ved beregning af tilskud anvendes medicinens “tilskudspris”. Tilskudsprisen fastsættes på baggrund af prisen på den billigste medicin blandt de flere forskellige slags medicin, som har den samme virkning og de samme aktive indholdsstoffer.

Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR)
Hver gang du køber tilskudsberettiget medicin, indberetter apoteket købet til
Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR), som sikrer, at du modtager korrekt tilskud. Tilskuddet beregnes på baggrund af din aktuelle status i CTR.

Kommer du i tvivl om, hvorvidt du har fået det rigtige tilskud, kan du henvende dig på apoteket. For at hjælpe med at dokumentere dine medicinkøb fremgår dit CPR-nummer af bonen fra apoteket. Det bør du være opmærksom på, ligesom du bør gemme dine boner.

Retsregel: Sundhedsloven kapitel 42

Hvis du har en varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, kan du søge om støtte til hjælpemidler. Det er en betingelse, at hjælpemidlet:

• i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne
• i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet
• er nødvendigt for, at du kan udøve et erhverv.

Hvis du har behov for midlertidig brug af et hjælpemiddel efter behandling på sygehus, som f.eks. kørestol, rollator eller stok, skal det behandlende sygehus udlåne hjælpemidlet. Når du ikke længere har brug for hjælpemidlet, skal det leveres tilbage til sygehuset.

Hvad er omfattet?

Et hjælpemiddel er et produkt, som alene er fremstillet med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne, fx kørestole, toiletforhøjer m.m. Se også: Forbrugsgoder.

Der ydes hjælp til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, som en kontant ydelse eller udleveres som naturalhjælp.

Kommunen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. Du har som udgangspunkt ret til at vælge en anden leverandør, hvor du selv køber hjælpemidlet og får udgifterne refunderet. Dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået hjælpemidlet til hos sin leverandør.

Din ret til at vælge leverandør gælder ikke, hvis kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som du selv ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. Du kan f.eks. ikke selv købe et hjælpemiddel alene, fordi du hellere vil have det i en anden farve.

Har kommunen ikke indgået en leverandøraftale, kan du selv vælge leverandør og få udgiften dækket efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.

Hvor skal du søge?

Du kan søge om hjælpemidler i din kommune. Ved ansøgningen skal du bruge den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening), med mindre du har fået bevilget fritagelse for digital selvbetjening.

Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at du ikke kan anvende digital selvbetjening, skal kommunen tilbyde dig, at du kan søge på anden måde.

Retsregel: Lov om social service § 112 og § 112a

Hvem er omfattet?

I visse sammenhænge kan et almindeligt forbrugsgode afhjælpe følgerne af et handicap eller lette hverdagen i væsentlig grad og dermed fungere som et hjælpemiddel. I sådanne tilfælde kan der ansøges om støtte til forbrugsgode.

Produkter, som indgår i sædvanligt indbo, som almindelige stole, borde, senge, telefoner, TV m.m., kan der ikke søges om støtte til. Vær opmærksom på at vurderingen af, hvorvidt noget er et forbrugsgode, ændrer sig hele tiden.

Betingelser for støtte til forbrugsgode

Du kan kun få støtte til et forbrugsgode, hvis udgiften overstiger 500 kr. Det er vigtigt at være opmærksom på, at reglerne i forhold forbrugsgoder er markant anderledes end for hjælpemidler. Kommunen betaler som udgangspunkt ikke den fulde anskaffelsesudgift eller udgiften til reparationer.

Ved støtte til forbrugsgoder skelnes der mellem 4 former for forbrugsgoder:

1. Almindelige forbrugsgoder. Her vil du få dækket halvdelen af prisen på et almindeligt standardprodukt.
2. Det er nødvendigt med et dyrere forbrugsgode end normalt, hvilket betyder, at kommunen betaler halvdelen af udgiften til et almindeligt standardprodukt plus merudgiften til det dyrere produkt.
3. Der er brug for en særlig indretning af forbrugsgodet, hvilket betyder, at kommunen betaler halvdelen af udgiften til et almindeligt standardprodukt plus udgiften til den særlige indretning.
4. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, og du derfor ikke kan benytte det efter sit formål som forbrugsgode, da vil kommunen betale den fulde anskaffelsespris på det bedste og billigst egnede produkt.

Hvor skal du søge?

Du kan ansøge om forbrugsgoder i din kommune.

Retsregel: Lov om social service § 113.

Læs mere om legaterne, betingelser for ansøgning og ansøg via formular her