Merudgifter kan gives til dig, der har en varigt nedsat funktionsevne, der har indgribende konsekvenser for din dagligdag, og der er sat ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Du skal desuden være mellem 18 år og folkepensionsalderen. Merudgifter er udgifter der er kommet, som er en følge af dit nedsatte funktionsniveau.
Hvem kan søge merudgifter?
Er du mellem 18 år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan du få dækket nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.
Ved varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for dig er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.
Dine merudgifter skal være en direkte følge af din nedsatte funktionsevne.
Hvordan beregnes ydelsen?
Du skal have sandsynliggjorte merudgifter over et vist beløb hver måned (556 kr. i 2020), før der kan ydes tilskud. Tilskuddet beregnes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.
Tilskuddet er skattefrit og afhænger ikke af indkomst eller formue.
Hvad omfatter ydelsen?
Eksempler på merudgifter:
Bemærk: Reglen gælder ikke for personer, som modtager Førtidspension efter de gamle regler, medmindre der tillige er tilkendt Borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96.
Hvor skal du søge?
Du kan søge om merudgifter i din kommune. Det er ofte i en handicapafdeling.
Retsregel: Lov om social Service § 100.
Du skal ikke gøre noget for at få medicintilskud. Det sker automatisk og afhænger af dit forbrug af medicin, hvortil der gives tilskud i løbet af en periode på ét år.
Du får automatisk tilskud ved køb af visse lægemidler. Tilskuddets størrelse afhænger af dit forbrug af medicin med tilskud i løbet af en periode på ét år.
Du starter på en ny tilskudsperiode, første gang du køber tilskudsberettiget medicin, efter at den forudgående periode på ét år er udløbet.
Beløbsgrænser
Tilskuddet til medicin afhænger af den årlige udgift til tilskudsberettiget medicin. Tilskuddet stiger med dine udgifter til medicin, og der er et loft over, hvor høj din egenbetaling vil være. Medicintilskudsgrænserne reguleres én gang årligt den 1. januar. Læs mere her: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/tilskud/beregn-dit-tilskud/tilskudsgraenser/
Tilskudspriser
Tilskuddet ydes ikke altid til medicinens fulde købspris. Ved beregning af tilskud anvendes medicinens “tilskudspris”. Tilskudsprisen fastsættes på baggrund af prisen på den billigste medicin blandt de flere forskellige slags medicin, som har den samme virkning og de samme aktive indholdsstoffer.
Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR)
Hver gang du køber tilskudsberettiget medicin, indberetter apoteket købet til
Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR), som sikrer, at du modtager korrekt tilskud. Tilskuddet beregnes på baggrund af din aktuelle status i CTR.
Kommer du i tvivl om, hvorvidt du har fået det rigtige tilskud, kan du henvende dig på apoteket. For at hjælpe med at dokumentere dine medicinkøb fremgår dit CPR-nummer af bonen fra apoteket. Det bør du være opmærksom på, ligesom du bør gemme dine boner.
Retsregel: Sundhedsloven kapitel 42
Hvis du har en varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, kan du søge om støtte til hjælpemidler. Det er en betingelse, at hjælpemidlet:
Hvis du har behov for midlertidig brug af et hjælpemiddel efter behandling på sygehus, som f.eks. kørestol, rollator eller stok, skal det behandlende sygehus udlåne hjælpemidlet. Når du ikke længere har brug for hjælpemidlet, skal det leveres tilbage til sygehuset.
Hvad er omfattet?
Et hjælpemiddel er et produkt, som alene er fremstillet med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne, fx kørestole, toiletforhøjer m.m. Se også: Forbrugsgoder.
Der ydes hjælp til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, som en kontant ydelse eller udleveres som naturalhjælp.
Kommunen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. Du har som udgangspunkt ret til at vælge en anden leverandør, hvor du selv køber hjælpemidlet og får udgifterne refunderet. Dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået hjælpemidlet til hos sin leverandør.
Din ret til at vælge leverandør gælder ikke, hvis kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som du selv ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. Du kan f.eks. ikke selv købe et hjælpemiddel alene, fordi du hellere vil have det i en anden farve.
Har kommunen ikke indgået en leverandøraftale, kan du selv vælge leverandør og få udgiften dækket efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
Hvor skal du søge?
Du kan søge om hjælpemidler i din kommune. Ved ansøgningen skal du bruge den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening), med mindre du har fået bevilget fritagelse for digital selvbetjening.
Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at du ikke kan anvende digital selvbetjening, skal kommunen tilbyde dig, at du kan søge på anden måde.
Retsregel: Lov om social service § 112 og § 112a
Hvem er omfattet?
I visse sammenhænge kan et almindeligt forbrugsgode afhjælpe følgerne af et handicap eller lette hverdagen i væsentlig grad og dermed fungere som et hjælpemiddel. I sådanne tilfælde kan der ansøges om støtte til forbrugsgode.
Produkter, som indgår i sædvanligt indbo, som almindelige stole, borde, senge, telefoner, TV m.m., kan der ikke søges om støtte til. Vær opmærksom på at vurderingen af, hvorvidt noget er et forbrugsgode, ændrer sig hele tiden.
Betingelser for støtte til forbrugsgode
Du kan kun få støtte til et forbrugsgode, hvis udgiften overstiger 500 kr. Det er vigtigt at være opmærksom på, at reglerne i forhold forbrugsgoder er markant anderledes end for hjælpemidler. Kommunen betaler som udgangspunkt ikke den fulde anskaffelsesudgift eller udgiften til reparationer.
Ved støtte til forbrugsgoder skelnes der mellem 4 former for forbrugsgoder:
Hvor skal du søge?
Du kan ansøge om forbrugsgoder i din kommune.
Retsregel: Lov om social service § 113.
Du kan indenfor 6 måneder få bevilliget psykologhjælp fra din praktiserende læge, efter alvorlig sygdom er opstået.
Det offentlige dækker 60 % af udgiften til psykolog, så der er en egenbetaling på 40 %. Tjek evt. dine forsikringer, sundhedsordninger m.m. Der kan også være hjælp at hente.
Efter sundhedsloven kan der ydes tilskud til psykologbehandlinger til personer, som fx har haft en alvorlig invaliderende eller kritisk sygdom, og til disses pårørende. Henvisning til psykologhjælp kan normalt ikke gives senere end 6 måneder efter, at den alvorlige sygdom er indtrådt.
Hvor fås ydelsen?
Du kan få en henvisning fra egen læge. Du vælger selv, hvilken psykolog du vil benytte. Dog skal psykologen have en overenskomst med sygesikringen.
Hvad er omfattet af ydelsen?
Du kan maksimalt få tilskud til 12 behandlinger. Tilskuddet udgør 60 % af udgiften. Du skal derfor selv afholde udgiften på de resterende 40 %. Er du medlem af Sygesikring Danmark, og dækker din ordning psykologhjælp, kan du også få et tilskud herfra.
Der kan mod betaling af et ekstra tillæg gives behandling i ens eget hjem.
Yderligere oplysninger
Du kan kontakte Dansk Psykolog Forening på tlf. 35 26 99 55 for at modtage en fortegnelse over de psykologer, der er en del af sygesikringen, eller du kan finde dem på https://psykologeridanmark.dk/
Vær desuden opmærksom på, at der også kan være andre muligheder for at få dækket udgifterne til psykolog. Hvis du er medlem af Sygeforsikring Danmark, kan du få et tilskud til egenbetalingen. Hvis du har en sundhedsordning via dit job eller har en forsikring via din pensionsordning eller andre forsikringer, kan der være muligheder for støtte derigennem.
Retsregel: Sundhedsloven § 69
Læs mere om legaterne, betingelser for ansøgning og ansøg via formular her