Kort om StrokeLinjen

StrokeLinjen er et tilbud om oplysning og rådgivning om stroke, forebyggelse af stroke, anden erhvervet hjerneskade, behandling, genoptræning og livet efter stroke eller anden erhvervet hjerneskade.

Rådgivningen

Du kan modtage personlige rådgivning på telefonnummer 34 10 20 30, via sms på 12 76 003 eller via Teams. Her kan du tale/skrive med enten socialrådgiver, neuropsykolog, sygeplejerske, diætist eller jurist.

Rådgivningen henvender sig til alle, som er  interesseret i stroke, i risikogruppen for stroke, strokeramte eller anden erhvervet hjerneskade, pårørende og fagpersoner.

Stroke er en livsomvæltende begivenhed for hele familien, og mange oplever at stå alene med spørgsmål og stor usikkerhed både under og efter den ramte er udskrevet fra hospitalet: Det er meget let at miste orienteringen i et stort behandlingssystem og en helt ny livssituation.

Derfor har Hjernesagen ansat personale specifikt til at løfte denne rådgivningsopgave. Vi følger løbende op på brugen af StrokeLinjen og tilpasser StrokeLinjen derefter.

I StrokeLinjen kan du som udgangspunkt modtage hjælp til selvhjælp, hvis du selv giver udtryk for det eller rådgiverne vurderer, at det er hensigtsmæssigt kan en samtale følges op af en mail med den vigtigste information fra samtalen. StrokeLinjens rådgivere kan tilbyde, at læse med og give feedback på fx en skriftlig henvendelse til kommunen, som du har lavet. I ganske særlige tilfælde kan vi give en udvidet rådgivning til mennesker uden nære pårørende, uden stærkt netværk, eller hvor de pårørende selv er syge eller har handikap eller er udsatte på anden vis.

Find viden på hjemmesiden

StrokeLinjens anden del er et vidensunivers på denne hjemmeside. Målgruppen er både ramte og deres pårørende og den almindeligt interesserede dansker, som har spørgsmål eksempelvis om forebyggelse eller lignende. Hjemmesiden vil desuden rumme en vidensbank for studerende og sundhedsprofessionelle.

Red Hjernen

StrokeLinjens målsætning er at øge befolkningens viden om stroke, og den er støttet af TrygFonden. StrokeLinjen er med til at udbrede symptomkampagnen Red Hjernen i samarbejde med TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning.

Stroke rammer hvert år 12.000 danskere, og mere end 90.000 af landets borgere lever med prognosen. I gennemsnit vil hver syvende dansker blive ramt af sygdommen i løbet af sit liv. Det er altså en meget udbredt folkesygdom, som man heldigvis er blevet bedre og bedre til at behandle. I dag ligger Danmark helt i top i hele verden, når det handler om at få strokeramte hurtigt i behandling. Det betyder også, at selvom sygdommen hvert år koster mere end 3.300 menneskeliv, så overlever stadig flere. Og dermed vokser også behovet for et rådgivningstilbud.

Mange overlever nemlig sygdommen med alvorlige fysiske eller mentale handikap. Stroke er således den hyppigste årsag til, at voksne får et handikap herhjemme – og sygdommen koster hvert år det danske samfund mere end 4,6 mia. kr. i form af udgifter til pleje og behandling samt tabt arbejdsfortjeneste.

StrokeLinjen støttes økonomisk af TrygFonden.

Hjernesagen vil fremadrettet primært anvende begrebet stroke evt. med en kort forklarende tekst: Stroke – blodprop eller blødning i hjernen i vores fremtidige kommunikation. Da Hjernesagen har en lang tradition for at anvende begrebet apopleksi, vil dette begreb fremover fortsat kunne findes anvendt i f.eks. trykte publikationer, der er produceret, før denne beslutning er taget.

I 2019 vedtog Dansk Selskab for Apopleksi, Dansk Apopleksiregister, Dansk Stroke Center og Dansk Råd for Genoplivning i forbindelse med lancering af symptomkampagen Red Hjernen (Stræk-Snak-Smil) at anbefale, at ordet stroke fremadrettet bliver brugt som den samlede betegnelse for blødninger og blodpropper i hjernen.

Valget af fællesbetegnelsen stroke blev taget på baggrund af en faglig vurdering af, at det at enes om systematisk at anvende et fælles ord ville understøtte en mere sikker og entydig kommunikation og dermed understøtte patientsikkerheden.

Baggrunden for at tage denne beslutning skal bl.a. findes i det forhold, at der gennem flere år har manglet konsensus om, hvilket ord man brugte, når man talte om blødning og blodprop i hjernen. Læger og sundhedspersonale i Danmark har hidtil oftest anvendt fællesbetegnelsen apopleksi, og i internationale faglige fora har begrebet stroke været anvendt. I pressen har det mest udbredte været at tale om enten apopleksi eller slagtilfælde. I Hjernesagen har vi hidtil hovedsageligt anvendt ordet apopleksi.

Argumenter for og imod at bruge betegnelsen stroke:

I debatten om, hvilken betegnelse, der er den mest dækkende, er der fremkommet en række forskellige argumenter, som her kort sammenfattes:

• Apopleksi: Apopleksi er oprindeligt et græsk udtryk. Mange danskere har svært ved at udtale ordet. Ordet apopleksi anvendes udelukkende som diagnostisk betegnelse for blødning og blodprop i hjernen, hvilket understøtter sikker kommunikation.
• Slagtilfælde: Slagtilfælde er et umiddelbart letforståeligt ord, som også er let at udtale. Bevæger vi os uden for landets grænser, er der imidlertid ingen, som forstår ordet – og det kan også være med til at skabe forvirring, at ordet er forholdsvis tæt beslægtet med udtrykkene hjertetilfælde.
• Stroke: Stroke er den internationalt hyppigst anvendte betegnelse for blødning eller blodprop i hjernen. Enkelte har kritiseret valget af stroke, fordi det understøtter en tendens til anglificering af det danske sprog.

Når Hjernesagen vælger at anvende betegnelsen stroke, gør vi det for at understøtte sikker og entydig kommunikation. Vi tager med denne beslutning ikke stilling til, om det er hensigtsmæssigt eller ej, at flere engelske ord inkluderes i dansk sprogbrug.

Hjernesagen november 2020