fbpx
innerpagebanner

StrokeLinjen – Hjernesagens rådgivning har åbent mandag-fredag fra kl. 9.30-12.00 & kl. 12.30-14.00.

Gitte Rasmussen Sundhedsfaglig rådgiver

Kort film om StrokeLinjen

Information on StrokeLinjen

Billede med ikon for Strokelinjen

StrokeLinjen

Hvad er StrokeLinjen? Læs her eller ring til vores rådgivning 34 10 20 30

Kort om StrokeLinjen

StrokeLinjen er et tilbud om oplysning og telefonrådgivning om stroke, forebyggelse af stroke, behandling, genoptræning og livet efter stroke. Det er en væsentlig udvidelse af Hjernesagens øvrige borgerrettede aktiviteter. StrokeLinjens målsætning er at øge befolkningens viden om stroke, og den bakker op om TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivnings aktuelle symptomkampagne Red Hjernen.

Du kan modtage en personlige sundhedsfaglige, socialfaglige og neuropsykologisk rådgivning, der er er tilgængelig på telefonnummer 34 10 20 30. Telefonrådgivningen henvender sig til hele befolkningen – både ramte og pårørende. For et stroke er en livsomvæltende begivenhed for hele familien, og mange oplever at stå alene med spørgsmål og stor usikkerhed både under og efter den ramte er udskrevet fra hospitalet: Det er meget let at miste orienteringen i et stort behandlingssystem og en helt ny livssituation.

Derfor har Hjernesagen ansat personale specifikt til at løfte denne rådgivningsopgave. Vi følger løbende op på brugen af StrokeLinjen. Erfaringer viser klart, at behovet for at få særlig sundhedsfaglig og neuropsykologisk telefonrådgivning i begyndelsen af forløbet, mens socialrådgivningen bliver dominerende senere i forløbet. Både ramte og pårørende har brug for rådgivning.

StrokeLinjens vidensunivers består af denne hjemmeside. Målgruppen er både ramte og deres pårørende og den almindeligt interesserede dansker, som har spørgsmål eksempelvis om forebyggelse eller lignende. Hjemmesiden vil desuden rumme en vidensbank for studerende og sundhedsprofessionelle.

Stroke rammer hvert år 12.000 danskere, og mere end 90.000 af landets borgere lever med prognosen. I gennemsnit vil hver syvende dansker blive ramt af sygdommen i løbet af sit liv. Det er altså en meget udbredt folkesygdom, som man heldigvis er blevet bedre og bedre til at behandle. I dag ligger Danmark helt i top i hele verden, når det handler om at få strokeramte hurtigt i behandling. Det betyder også, at selvom sygdommen hvert år koster mere end 3.300 menneskeliv, så overlever stadig flere. Og dermed vokser også behovet for et rådgivningstilbud.

Mange overlever nemlig sygdommen med alvorlige fysiske eller mentale handikap. Stroke er således den hyppigste årsag til, at voksne får et handikap herhjemme – og sygdommen koster hvert år det danske samfund mere end 4,6 mia. kr. i form af udgifter til pleje og behandling samt tabt arbejdsfortjeneste.

StrokeLinjen støttes økonomisk af TrygFonden, og indvielsen af StrokeLinjen gennemføres med økonomisk støtte fra en række af Hjernesagens samarbejdspartnere.

En ud af syv

1 ud af 7

Hver 7. dansker bliver ramt af stroke

3000 årlige dødsfald

årlige dødsfald

Hvert år dør 3.300 personer i Danmark som følge af et stroke

Tid

Stroke rammer 1 pr. 45 min.

Stroke rammer en ny dansker
hvert 3. kvarter – døgnet rundt

Se en kort film om stroke her

Forstår du hvad lægen siger?

Apopleksi - stroke

Samlebetegnelse for to hjernesygdomme: blodpropper i hjernen og hjerneblødninger. Læs mere om stroke her

Afasi

Betegnelse for forstyrrelse og tab af evnen til at anvende sproget både i tale og på skrift.

Læs mere om stroke og andre følgevirkninger her

CT- og MR-skanning

CTscanning er baseret på røntgenstråling, mens MRscanning benytter magnetfelter og radiobølger til at danne billeder af kroppend dele, for eksempel af hjernen. MR-scanneren har den fordel, at den kan danne billeder i flere planer (vandret, lodret og skråt) det betyder blandt andet, at man kan se flere detaljer, hvorimod CTscanning primært kun optager billeder på tværs (aksialplan). Hvis man ved en akut scanning skal afgøre, om en patient skal have trombolyse (blodpropsopløsende medicin) vil det ofte være tilstrækkeligt, at foretage en CT scanning.

Opslagsværk for medicinske udtryk

Sommetider kan lægerne sprog være vanskeligt at forstå. I patienthåndbogen på sundhed.dk kan du slå medicinske udtryk op og få en forklaring på hvad det betyder på almindelig dansk

Patienthåndbogen finder du her

Stroke - hvorfor hedder det nu det?

Hjernesagen vil fremadrettet primært anvende begrebet stroke evt. med en kort forklarende tekst: Stroke – blodprop eller blødning i hjernen i vores fremtidige kommunikation. Da Hjernesagen har en lang tradition for at anvende begrebet apopleksi, vil dette begreb fremover fortsat kunne findes anvendt i f.eks. trykte publikationer, der er produceret, før denne beslutning er taget.

I 2019 vedtog Dansk Selskab for Apopleksi, Dansk Apopleksiregister, Dansk Stroke Center og Dansk Råd for Genoplivning i forbindelse med lancering af symptomkampagen Red Hjernen (Stræk-Snak-Smil) at anbefale, at ordet stroke fremadrettet bliver brugt som den samlede betegnelse for blødninger og blodpropper i hjernen.

Valget af fællesbetegnelsen stroke blev taget på baggrund af en faglig vurdering af, at det at enes om systematisk at anvende et fælles ord ville understøtte en mere sikker og entydig kommunikation og dermed understøtte patientsikkerheden.

Baggrunden for at tage denne beslutning skal bl.a. findes i det forhold, at der gennem flere år har manglet konsensus om, hvilket ord man brugte, når man talte om blødning og blodprop i hjernen. Læger og sundhedspersonale i Danmark har hidtil oftest anvendt fællesbetegnelsen apopleksi, og i internationale faglige fora har begrebet stroke været anvendt. I pressen har det mest udbredte været at tale om enten apopleksi eller slagtilfælde. I Hjernesagen har vi hidtil hovedsageligt anvendt ordet apopleksi.

Argumenter for og imod at bruge betegnelsen stroke:

I debatten om, hvilken betegnelse, der er den mest dækkende, er der fremkommet en række forskellige argumenter, som her kort sammenfattes:

  • Apopleksi: Apopleksi er oprindeligt et græsk udtryk. Mange danskere har svært ved at udtale ordet. Ordet apopleksi anvendes udelukkende som diagnostisk betegnelse for blødning og blodprop i hjernen, hvilket understøtter sikker kommunikation.
  • Slagtilfælde: Slagtilfælde er et umiddelbart letforståeligt ord, som også er let at udtale. Bevæger vi os uden for landets grænser, er der imidlertid ingen, som forstår ordet – og det kan også være med til at skabe forvirring, at ordet er forholdsvis tæt beslægtet med udtrykkene hjertetilfælde.
  • Stroke: Stroke er den internationalt hyppigst anvendte betegnelse for blødning eller blodprop i hjernen. Enkelte har kritiseret valget af stroke, fordi det understøtter en tendens til anglificering af det danske sprog.

Når Hjernesagen vælger at anvende betegnelsen stroke, gør vi det for at understøtte sikker og entydig kommunikation. Vi tager med denne beslutning ikke stilling til, om det er hensigtsmæssigt eller ej, at flere engelske ord inkluderes i dansk sprogbrug.

 

Hjernesagen november 2020

Søg fondsmidler!

Hjernesagen administrere to fonde, hvor du som medlem kan søge fondsmidler

I Hjernesagen har vi fået midler fra både Zangger Fonden og Fondation Juchum, hvor vi har mulighed for skattefrit at uddele midler til vores medlemmer til fx

  • træning
  • behandling
  • psykologbehandling
  • aktiviteter der øger livskvaliteten m.v.

Er din økonomiske situation lidt stram efter dit stroke eller anden erhvervet hjerneskade, så læs mere om din muligheder for at søge fondsmidler her.

Hvis du ikke er medlem endnu – kan du blive det her.

mor barn trist pårørende

At være pårørende

Stroke rammer ikke kun den der får et stroke, men hele familien. Der kan være en masse praktiske opgaver og gøremål, man som pårørende pludselig skal klare sammen med alle hverdagens øvrige pligter. 

 

I hjernesagen er der også rådgivning og aktiviteter til pårørende

Læs mere her

#FællesForHjernensSkyld

Gør Hjernesagens stemme stærkere - skaf et nyt medlem til foreningen

Få en ven, en nabo, et familiemedlem eller en kollega til at melde sig ind i Hjernesagen inden den første marts. Så vil det nye medlem få 80 procents rabat på medlemsskabet i resten af 2022. Herefter overgår vedkommende til at være et almindeligt betalende medlem af foreningen, hvis han eller hun ønsker det.

Som tak for hjælpen sender vi dig en kop med Hjernesagens logo.

#FællesForHjernensSkyld

Se mere her

You have Successfully Subscribed!