Overgang fra sygehus til kommune

Efter udskrivelse er det kommunen, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af din genoptræning. Det skal altid ske i samarbejde med dig og evt. pårørende.

Genoptræningsplanen

Genoptræningsplanen er formelt en hospitalshenvisning til genoptræning og/eller rehabilitering i kommunen.

Der udarbejdes oftest en genoptræningsplan, når den ramte udskrives efter et indlæggelsesforløb på hospitalet. I nogle tilfælde kan det også ske, når den ramte har været til ambulant kontrol på hospitalet.

Der kan udarbejdes en genoptræningsplan, hvis lægen vurderer, at den ramte har behov for genoptræning og/eller rehabilitering. I forhold til apopleksi sker den vurdering oftest i samarbejde med andre faggrupper som fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæder og neuropsykologer.

Genoptræningsplanen skal udarbejdes sammen med den ramte og eventuelt med inddragelse af pårørende.

Kommunen kan ikke tilsidesætte de anbefalinger om genoptræning og/eller rehabilitering, der står skrevet i genoptræningsplanen. Det er et kommunalt ansvar, at tilrettelæggelse skal ske i samarbejde med den ramte og i sammenhæng med kommunernes rehabiliteringsindsats efter både sundhedsloven og serviceloven samt anden lovgivning i øvrigt.

Kilde: Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af
genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

Krav til den gode genoptræningsplan

Planen skal tage udgangspunkt i dig og dine behov for rehabilitering.

En genoptræningsplan skal angive, om den ramte har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau.

Genoptræningsplanen skal som minimum indeholde en beskrivelse af:

  • Den ramtes funktionsevne før sygdom
  • Den ramtes funktionsevne på udskrivningstidspunktet
  • Den ramtes genoptrænings-/rehabiliteringsbehov på udskrivningstidspunktet, herunder hvad genoptræningen skal rette sig imod.

Kilde: Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af
genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

Genoptræningsplanens specialiseringsniveauer

Lægen vurderer, hvilket niveau du skal have genoptræning på.

Det er hospitalets læge, der afgør i hvilket omfang og i hvilken grad, den ramte har behov for genoptræning og/eller rehabilitering. I forhold til apopleksi sker den vurdering oftest i samarbejde med andre faggrupper.

Typer af genoptræningsplaner

Oftest er der behov for almen genoptræning i kommunalt regi. Ud fra det beskrevne behov i genoptræningsplanen er det en kommunal vurdering, hvorvidt der er behov for genoptræning på basalt eller avanceret niveau.

Der kan også være behov for rehabilitering på specialiseret niveau, som varetages af kommunen. I ganske få tilfælde er der behov for specialiseret genoptræning, som varetages i hospitalsregi.

Genoptræningsplanens specialiseringsniveauer

Kilde: Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af
genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

Genoptræningsgaranti og frit valg

Hvis du ikke får tilbudt genoptræning indenfor 7 dage, skal kommunen informere dig om muligheden for at vælge et privat tilbud.

Når du udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan, så har du mulighed for at vælge genoptræning hos din egen kommune eller hos en anden kommune, hvis de har plads.

7-dagesreglen

For at sikre hurtig opstart af genoptræning og/eller rehabilitering, så er der indført en garanti. Kommunen skal senest fire dage efter udskrivelse informere borgeren om tidspunktet for opstart og skal iværksætte genoptræningen inden for 7 dage.

Hvordan finder jeg et privat tilbud?

FritValgsService har godkendt de private leverandører, som du kan vælge imellem, når du har fået en genoptræningsplan fra sygehuset. På https://mingenoptraening.dk/frontpage kan du finde de leverandører, som må give dig genoptræning på det niveau, som du har brug for ifølge kommunens vurdering på baggrund af din genoptræningsplan. Du vil af kommunen blive orienteret om, hvilken forløbskode du skal bruge, når du skal vælge privat leverandør.

Kilde: Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af
genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus og Sundhedsloven § 140, stk. 4 & 5

Hjælpemidler i overgang fra hospital til kommune

Du vil i en kortere periode kunne låne et hjælpemiddel efter udskrivelsen fra sygehus.

Som led i din videre behandling og genoptræning efter sundhedsloven § 140 kan du udskrives med et hjælpemiddel i en kortere periode, inden hjælpemidlet skal leveres tilbage til regionen. Det betyder, at du kan have dit hjælpemiddel fra hospitalet med i forbindelse med din videre genoptræning i kommunen i en kortere periode.

Retsregel: Sundhedsloven §§ 5 & 140

Kørselsforbud efter stroke

Har du fået kørselsforbud?

Det er din behandlingsansvarlige læge, som vurderer, om du skal have kørselsforbud, og om det skal forlænges.

Du får typisk kørselsforbud i 3-6 måneder efter et stroke, medmindre du er erhvervschauffør – så er det typisk endnu længere. Det er din behandlingsansvarlige læge, som vurderer, om du skal have kørselsforbud, og om det skal forlænges.

Hvorfor fik jeg kørselsforbud?

Når man får en apopleksi skal hospitalet vurdere, om man skal have et kørselsforbud. Det er den behandlingsansvarlige læge, der skal tage stilling til, om der bør udstedes et kørselsforbud. Lægen skal vurdere, om dine helbredsmæssige forhold gør, at du i en periode eller varigt ikke kan føre motorkøretøj på betryggende måde. Når der gives et kørselsforbud efter et stroke – blodprop eller blødning i hjernen – fra hospitalet, er det typisk på 3-6 måneder.

Som bilist gælder desuden færdselsloven § 54, hvor du har hovedansvaret for at føre motorkøretøj på betryggende måde.

Hvem skal foretage en revurdering?

Din praktiserende læge står for en ny vurdering.

Du vil typisk blive informeret om, at du skal kontakte praktiserende læge, når perioden for dit kørselsforbud nærmer sig slutdatoen. Hvis du ikke er blevet informeret om, hvor du skal gå hen, så kontakt praktiserende læge. Lægen skal nu vurdere, om dit kørselsforbud skal forlænges, ophæves eller ved tvivl, om der skal påbegyndes en kørekortssag. Ved tvivl er lægen ikke forpligtiget til at udstede et kørselsforbud, men kan anbefale, at der påbegyndes en kørekortsag. I det tilfælde skal lægen udarbejde en kørekortattest, som du derefter skal aflevere i borgerservice hos din kommune.

Kørekortattest og vejledende helbredsmæssig køreprøve

Er der tvivl, sættes en længere proces i gang.

Har din praktiserende læge udarbejdet en kørekortattest, vil din sag blive behandlet på samme måde som ved udstedelse af nyt kørekort eller fornyelse af et kørekort, hvor ansøgeren har helbredsmæssige forhold af betydning for evnen til at føre motorkøretøj. Kommunen sender dine papirer fra lægen til politiet, som derefter tager stilling til sagen. Hvis politiet er i tvivl, kan de rette henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, som kan vurdere, om der er behov for yderligere lægelige oplysninger og en vejledende helbredsmæssig køreprøve.

Har du spørgsmål?

Der kan melde sig mange spørgsmål og tanker hos både ramte og deres pårørende i tiden efter et stroke. Vi har samlet nogle af de typiske spørgsmål i vores stroke-univers. Vi har også en sundhedsfaglig rådgiver, som sidder klar ved telefonen på 34 10 20 30.

Se Strokelinjen her
Bliv Medlem

Bliv Medlem

Hjernesagen er en landsforening for mennesker, der rammes af blodprop eller blødning i hjernen, apopleksi, og deres pårørende. Vi vil gøre den sunde hjerne til en folkesag – men vi kan ikke gøre det alene!

Læs mere om fordelene her

You have Successfully Subscribed!