fbpx
innerpagebanner

Rehabilitering og genoptræning

Forskellen på rehabilitering og genoptræning

Genoptræning og rehabilitering

Genoptræning er en del af en samlet rehabilitering.
Formålet med genoptræning er, at den ramte opnår samme grad af funktionsevne eller bedst mulig funktionsevne som før sygdomsdebut. Det vil sige, at den ramte kan udføre og deltage i hverdagslivet som tidligere.

Genoptræning Versus Rehabilitering

Fysisk genoptræning

Tekst & illustration: Karin Spangsberg Kristensen, Projektleder, MPH, specialist i neurologisk fysioterapi

En typisk følge efter stroke er en svaghed eller lammelse i den ene side af kroppen.

Fysisk genoptræning hjælper den ramte til at genvinde tabte fysiske færdigheder, f.eks. at kunne gå eller at tage en trøje på igen. På sigt er det vigtigt at vedligeholde de fysiske færdigheder, som du har genvundet i dit genoptræningsforløb. Det er typisk ergo- og fysioterapeuter, der varetager den fysiske genoptræning. Når du er indlagt, sker det som regel i tæt samarbejde med plejepersonalet, for at sikre træning hele døgnet rundt.

Genoptræning tager udgangspunkt i dig og de vanskeligheder, som du oplever. Der kan være forskelle i indsatser, og hvor hyppigt du har behov for træning. Af Sundhedsstyrelsens anbefalinger (2020) for målgruppen, så er der enighed om, at personalet skal tilstræbe, at fx den fysiske genoptræning skal have en varighed af ca. 45 minutter flere gange ugentligt, gerne dagligt, for dig som har behovet, har ressourcer til at deltage, og hvor der er fremgang.

Tid

Tidlig mobilisering

Indlægges du med en nyopstået stroke vil du efter behov og inden for 48 timer blive vurderet

Det er veldokumenteret, at manglende bevægelse af kroppen (immobilitet) har en negativ indflydelse på et indlæggelsesforløb på hospitalet. Uden bevægelse af kroppen er der risiko for tab af muskelmasse og muskelstyrke, nedsat lungefunktion og der kan opstå komplikationer som fx tryksår. Komplikationer som kan påvirke indlæggelsestiden og den fysiske funktionsevne efter udskrivelse. For at minimere risikoen for komplikationer, så skal du, så vidt det er er muligt, tidlig i gang med at bruge kroppen – det kaldes også mobilisering. Det kan ske ved, at du skal op at sidde på sengekanten, forflytte dig til stol, op at stå og gå, og gerne så tidligt som muligt. Vær opmærksom på, at normalt starter man anderledes forsigtigt ud efter en hjerneblødning end efter en blodprop.

Indlægges du med en nyopstået stroke vil du efter behov og inden for 48 timer blive vurderet af en ergo- og/eller fysioterapeut med henblik på eventuel fysisk genoptræning.

Op at stå og gå

Ønsket om at øve stå og gangfunktion

Erfaringer viser, at mange meget tidligt i forløbet efter deres stroke, har et ønske om igen at kunne stå, gå og gå på trapper. Det er godt, fordi det minimere risikoen for komplikationer som skrevet ovenfor. Målrettet genoptræning af muskelsvagheden i benene kan bl.a. ske ved hyppigt at rejse/sætte sig og/eller specifik gangtræning.  Har du i en eller anden grad en gangfunktion, så kan gangbåndstræning med/uden vægt-aflastning være relevant. Når du bliver bedre til at gå, kan din træning med fordel suppleres ved at færdes udendørs i f.eks. ujævnt terræn.

Nogle personer har nedsat kraft over ankelleddet og kan under gang opleve ”at foden hænger fast”. Her kan funktionel elektronisk stimulering eller en skinne, der kan hjælpe foden med at løfte sig, afprøves.

Stræk

Løft armen og grib om

Ved påvirket arm- og håndfunktion, så er der bred vifte af indsatser der kan anvendes i genoptræningen

En del oplever ofte, at det er sværere at genvinde armens og særligt håndens funktioner igen. Det kan skyldes at der tidligt i genoptræningsforløbet er fokus på flere forskellige områder af din fysiske formåen, fx du skal kunne forflytte dig til stol/kørestol, du skal op og gå og du skal kunne anvende bestik i spisesituationer. Samtidig er det ofte sværere at sikre de mange gentagelser af bevægemønstre, der skal til for at genvinde en arm- og håndfunktion. Ikke desto mindre er det vigtigt med tidlig og intensiv indsats, så armens og håndens funktioner ikke mistes yderligere.

Har du en påvirket arm- og håndfunktion, så er der bred vifte af indsatser der kan anvendes i genoptræningen. En individuel undersøgelse er grundlaget for hvilke indsatser der vælges. Har du lidt eller nogen arm- /håndfunktion, så indgår ofte opgavespecifik træning (se nedenstående). Til at understøtte det kan der i det tidlige forløb, være behov for robotassisteret træning, virtual Reality eller funktionel elektronisk stimulering. Det kan dog ikke stå alene og det er vigtigt at opgaverne også integreres i dagligdagens aktiviteter.

Har du ingen arm-/håndfunktion, så er der effekt af mental træning. Det vil sige øvelser, hvor du gentagende gange forestiller dig og tænker på, hvordan du vil udføre en specifik bevægelse eller fysisk opgave.

De mange gentagelser

God dokumentation for mange gentagelser (over 200 gentagelse dagligt)

Der er god dokumentation for mange gentagelser (over 200 gentagelse dagligt) af en specifik opgave har en god effekt. Det kan f.eks. være at række ud efter et glas eller at rejse/sætte sig. Opgaverne integreres derefter i dagligdagsaktivitet, som at gribe om et glas og drikke.

For at sikre de mange daglige gentagelser gennem hele forløbet, så bør du tilbydes individualiserede selvtræningsprogrammer givet sideløbende med genoptræning i øvrigt. Din pårørende kan eventuelt introduceres til øvelserne og støtte dig i dem.

Ikon af menneske som genoptræner eller styrketræner

Kondition og styrketræning

Træningsprogrammet bør tilrettelæggelse og løbende justeres efter individuelle behov

Man ved i dag, at systematisk konditionstræning til personer med nedsat kondition bl.a. kan forbedre hvor hurtigt og hvor langt man kan gå. Træningen kan fx være på en kondicykel eller et gangbånd, og gerne i korte men flere intervaller, hvor pulsen bliver høj (høj intensiv intervaltræning). Har du kendte hjerteproblemer, så anbefales det at en læge bliver involveret i forhold til din træning.

Har du nedsat muskelstyrke, kan systematisk styrketræning i maskiner overvejes. Ofte vil der være tale om et supplement til anden træning. Træningsprogrammet bør tilrettelæggelse og løbende justeres efter individuelle behov og typisk i samarbejde med en fysioterapeut.

mand der løber motion forebyggelse

Blive ved med at holde dig i gang

Fysisk aktivitet som forebyggele - også selv om man har været været ramt af stroke

Fysisk inaktivitet er en risikofaktor for en blodprop i hjernen, og at mange som har haft en blodprop i hjernen kan være bange for at bevæge sig. Er du over 65 år, så anbefaler Sundhedsstyrelsen generelt, at du skal være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst 2 gange om ugen skal der indgå aktiviteter af mindst 20 minutters varighed, som vedligeholder eller øger konditionen og muskel- og knoglestyrken. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Husk at ovenstående er anbefalinger og det er bedre at gøre lidt end ingenting. Det kan være en god idé at gøre noget sammen med andre. Det kan være, at der er andre i din lokalforening i Hjernesagen, som gerne vil gå med på tur, spille golf eller cykle sammen. Gør noget aktivt, som du også synes er sjovt og giver dig glæde.

Ovenstående tekst har ikke handlet om lammelse af ansigtsmuskulaturen samt vanskeligheder i forhold til spise og drikke (dysfagi), hvilket du vil kunne læse om her.

Rehabilitering af synsproblemer efter hjerneskade

Synet og hjernen

Synet er den af de fem sanser, der optager mest plads i hjernen. Det er meget almindeligt at få problemer med synet, når man får en hjerneskade. Mere end halvdelen af de patienter, der overlever et stroke, oplever at få nye synsproblemer[i].

Synet er komplekst og består af en række vidt forskellige funktioner. Når man oplever synsproblemer på grund af en hjerneskade, skyldes det ofte at:

  • En del af synsfeltet mangler (homonym hemianopsi, anopsi eller scotom)
  • Styringen af øjnenes bevægelser er skadet (okkulomotorisk dysfunktion)
  • Synsindtrykkene ikke sammenstykkes korrekt, så man ikke genkender det, man ser (visuel agnosi, simultanagnosi, optisk ataksi m.m.)
  • At hjernen ikke kan fordele opmærksomheden jævnt i synsfeltet (hemispatial neglekt).

[i] Rowe, F. J., Hepworth, L. R., Howard, C., Hanna, K. L., Cheyne, C. P., & Currie, J. (2019). High incidence and prevalence of visual problems after acute stroke: An epidemiology study with implications for service delivery. PLoS ONE, 14(3): e0213035.

Hvordan opleves synsproblemer?

Det kan være vanskeligt at forstå, at selv om øjnene fungerer, som de plejer, så ser (eller opfatter) man ikke, som man plejer. Faktisk opleves mange af de synsproblemer, man kan få som følge af en hjerneskade, ikke altid tydeligt af patienten i starten. Nogle gange opleves i stedet sekundære symptomer, såsom at synet er ”sløret”, at man bliver hurtigere træt og nemt mister koncentrationen, fx når man læser.

Efterhånden som man får prøvet sig selv af, opleves de visuelle vanskeligheder for de fleste tydeligere og tydeligere. Men nogle patienter, særligt ved forstyrrelsen hemispatiel visuel neglekt, får aldrig en umiddelbar oplevelse af, at synsopfattelsen er skadet. De skal i stedet bruge energi på at huske sig selv på, at synet kan spille dem et pus, og at de derfor er nødt til at kompensere for de vanskeligheder, som de ikke oplever.

Synsproblemer i hverdagen

Vi bruger synet til mange aktiviteter i løbet af hverdagen. Læsning er en af de mest almindelige visuelt krævende opgaver. Selv om man ikke er en stor læsehest, bruger de fleste mange timer i løbet af ugen på at læse, fx når man skriver sms-beskeder på mobilen, ser film med undertekster, orienterer sig i e-boks eller i forbindelse med arbejde.

Når man bevæger sig rundt, er man også afhængig af synet. Man bruger synet til at opfange kendetegn på vejen (dvs. til at huske hvilken vej, man går), og til at se og afstandsbedømme de forhindringer, man støder på. For nogle patienter betyder deres synsproblemer, at de ikke længere må køre bil.

Rehabilitering af synsproblemer efter hjerneskade

Der er stor forskel på de typer af synsproblemer, man kan få efter en hjerneskade. Uanset hvilket problem man får, gælder det dog, at det er vigtigt at holde sig i gang. Man skal ikke holde op med at bruge synet, selv om det er blevet sværere. Men det kan være nødvendigt at være opmærksom på, hvornår du stimulerer synet meget, og hvornår du hviler synet. Husk at lytte til hjernen og tag et hvil, hvor du lukker øjnene eller bruger nogle af de andre sanser, hvis du bliver træt.

Nogle typer synsproblemer har vist effekt af specifik træning[i]. På mange områder mangler der dog forsat at blive udført gode studier.

Træning i visuel afsøgning, hvor man øver sig i systematisk at afsøge omgivelserne, kan forbedre den visuelle opmærksomhed og kompensere for manglende synsfelt. Øv dig fx i at finde forskellige ting i køkkenskuffen, eller vælg to til seks punkter i stuen og øv dig på at flytte øjnene mellem disse.

Ofte vil man have gavn af kompenserende tiltag. Reducer mængden af visuelle stimuli ved fx at holde god orden. Brug faste pladser til de vigtigste ting, så du ikke skal bruge lang tid på at lede efter dem. Hvis du bruger briller, så sørg for at disse er opdaterede og afspejler din synsstyrke. Mange har også glæde af at bruge en læselineal, der støtter øjnene med at finde den linje, man er i gang med at læse.

[i] Fx for hemispatial neglekt; Umeonwuka, C., Roos, R., & Ntsiea, V. (2020): Current trends in the treatment of patients with post-stroke unilateral spatial neglect: a scoping review. Disability and Rehabilitation, DOI: 10.1080/09638288.2020.1824026

Og Cicerone, K. D., et al., (2019). Evidence-based cognitive rehabilitation: Systematic review of the literature from 2009 through 2014. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation.

Hjemmetræning

Inspiration til hjemmetræning

Med midler fra TrygFondens sociale akutpulje har Hjernesagen i samarbejde med ApoFysio fået udarbejdet en stribe korte film, som er særligt henvendt til personer, der sidder i kørestol, er sengeliggende eller på anden vis har en indskrænket bevægelighed efter eksempelvis blodprop eller blødning i hjernen.

Filmene er tænkt som inspiration til hjemme- eller selvtræning, og øvelserne kræver således ingen særlige redskaber eller andet udstyr.

Se videoerne