Børn og unge

Stroke hos børn og unge

De faktorer der udløser et stroke hos børn og unge er anderledes end hos ældre personer, ligesom følgerne af et stroke kan opleves anderledes. Det er derfor vigtigt, ud fra et samfundsmæssigt og medicinsk perspektiv, at rette et særligt fokus på denne gruppe.

Hvordan og hvor mange børn og unge rammes af stroke?

Hjerneblødning er den hyppigste årsag til stroke hos børn og unge, i modsætning til hos ældre personer, hvor det oftest skyldes en blodprop i hjernen. Børn og unge udgør 10-15% af de som rammes af et stroke hvert år, og stroke er den femte hyppigste dødsårsag blandt unge på verdensplan (sundhedsstyrelsen, 2011).

Hvorfor får unge mennesker stroke? 

”Traditionelle” risikofaktorer såsom forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterolniveau i blodet, rygning, sukkersyge og fysisk inaktivitet er hyppigt årsag til stroke hos den ældre befolkning. Disse  risikofaktorer har også betydning for udviklingen af stroke hos unge. Hos børn og unge, er der også en række sjældne sygdomme, og andre tilstande, f.eks. graviditet og fødsel,  som er betydningsfulde risikofaktorer. Nogle af de vigtigste er nævnt her:

• Graviditet og fødsel. I sidste del af graviditeten og op til cirka seks uger efter fødslen er risikoen for en blodprop i hjernen forhøjet. Det skyldes fysiologiske ændringer under graviditeten, herunder at blodet hurtigere koagulerer/størkner. Den hurtigere koagulation modvirker at kvinden mister for meget blod under en fødsel, men forøger også risikoen for en blodprop. Der er også forhøjet risiko for blodpropper ved brug af svangerskabsforebyggende medicin (fx p-piller).
• Kræft. Både direkte påvirkning, fx ved at en kræftknude i hjernen sammenpresser blodårerne, og indirekte indvirkning ved fysiologiske ændringer i kroppen.
• Brug af ulovlige stoffer. Årsagen afhænger af hvilket stof der er tale om. Kokain og amfetamin påvirker hjertets rytme, med risiko for at der dannes blodpropper i hjertekamrene, som kan bevæge sig op til hjernen via kredsløbet (en embolus). Derudover påvirker stofferne også hjernens blodkar direkte, det kaldes for ”vasospasme”.
• Genetiske sygdomme. Det kan være særlige genetiske forhold som giver øget risiko for stroke, en risiko, som forstærkes i kombination med de ”traditionelle” risikofaktorer: forhøjet kolesterol, blodets koagulation og forhøjet blodtryk.
• Medfødte misdannelser i blodkar. Hjerneblødninger skyldes ofte at et blodkar i et af hjernens kar brister. Unormale udposninger på en af hjernens pulsårer kaldes aneurismer, og kan pludselig briste hvormed der opstår en hjerneblødning. Derudover kan medfødt hjertefejl (kaldet åbentstående foramen ovale) medføre at der dannes blodpropper som via kredsløbet bevæger sig op i hjernes kar.
• Migræne med aura.

Behov for løbende rehabilitering og opfølgning

Børn og unge der får en erhvervet hjerneskade, får skader i hjernen på et tidspunkt, hvor den endnu ikke er fuldt udviklet. Det betyder også, at det er vigtigt med opfølgning på børnene, da de kan få behov for fornyet indsatser frem til de bliver voksne, da nogle følger først viser sig senere i børnenes udvikling.

Børn med erhvervede hjerneskader har ofte et omfattende rehabiliteringsbehov inden for både sundheds-, social- og undervisningsområdet. Samtidig har børnene også en øget risiko for at udvikle psykiske vanskeligheder, hvilket understreger behovet for en koordineret, sammenhængende og opfølgende indsats af det enkelte barn over tid.

Ud over rehabiliteringen og opfølgning på barnet skal barnets almindelige udvikling samtidig understøttes bedst muligt.

Tekst af læge Maja Søndergård Worm.

Februar 2021.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2011, Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade