Behandling af stroke

Hurtig behandling reducerer varige mén

Det er altafgørende for en person med blodprop i hjernen at få behandling hurtigst muligt.

Ved behandling inden for:

• 1½ time efter de første symptomer kan op mod hver 3. patient undgå alvorlige mén.
• 3 timer efter de første symptomer kan op mod hver 8. patient undgå alvorlige mén.
• 3-4½ timer efter de første symptomer kan ca. hver 10. patient undgå alvorlige mén.

Trombolyse

En blodprop i hjernen kan opløses med trombolyse, hvis man bliver behandlet inden for fire og en halv time efter, at symptomerne har vist sig. Det sker ved hjælp af blodpropopløsende medicin, der gives direkte i en blodåre. Ved en vellykket trombolysebehandling opløses proppen, så der igen er passage for blodet.

Der er to vigtige principper i behandlingen af blodprop i hjernen:

• At opløse eller fjerne blodproppen så blodforsyningen og dermed energiforsyningen til det lidende område af hjernen genetableres.
• At iværksætte behandlingen så hurtigt som muligt så flest nerveceller overlever, og patienten dermed efterlades med færrest mulige symptomer.

Trombektomi

Hvis blodproppen sidder i et stort kar i hjernen, er det ikke altid, at den kan opløses med medicin. Fjernelse af proppen foregår i stedet hurtigere og mere sikkert med et kateter. Kateteret indføres i arterien i lysken og føres til hjernen. Dette indgreb kaldes trombektomi.

Tekst: Claus Z. Simonsen, overlæge, ph.d., neurologisk afd., Aarhus Universitetshospital

Hjerneblodpropper kan opløses med trombolyse i en vene mindre end fire og en halv time efter symptomdebut. Hvis blodproppen sidder i et stort kar, kan man fjerne blodproppen med et kateter, der føres til hjernen gennem arterierne (trombektomi). Dette kan man også gøre, hvis patienten ikke kan gives trombolyse. Dette kan være pga. nylig operation, eller fordi patienten er i blodfortyndende behandling.

Trombektomi udføres i op til 6 timer efter symptomdebut, men hvis en scanning har vist, at blodproppen ikke har medført større skade (endnu), så kan behandlingen udføres i op til et døgn efter symptomdebut.

Da blodproppen sidder i et stort kar, har disse patienter risiko for at udvikle svære hjerneskader, som giver handicap eller koster dem livet. Vi antager, at op mod 1.000 personer i Danmark hvert år falder inden for den patientkategori. Mange af dem er yngre, hidtil raske og erhvervsaktive mennesker.

Minder om ballonudvidelse

Inden for de seneste år er en række kateterbaserede teknikker blevet introduceret. De kan fjerne blodpropper fra hjernens arterier og genetablere blodtilførslen til hjernen, så apopleksisymptomerne mindskes.
Et kateter indføres i arterien i lysken og op gennem legemspulsåren til hjernens arterier. Gennem det tynde kateter kan andre instrumenter indføres, og blodproppen kan fjernes. Igennem et kateter kan en selvudvidende stent fremføres. Dette er et rør, hvor blodproppen fanges i rørets væg. Herefter trækkes stenten ud igen med blodproppen indlejret i væggen. Et andet kateter fungerer som et sugerør, hvor blodproppen suges ud eller suges fast i kateteret, hvorefter det trækkes ud.

Dette er en specialistopgave, der oftest beherskes af specialiserede radiologer. I Danmark udføres trombektomi på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og  på Aalborg Universitetshospital.

(Revideret 2018)

Behandling af hjerneblødning

Hjerneblødninger svære at behandle akut Symptomerne ved en blødning og en blodprop er næsten ens, men ved en blødning sker der oftere en forværring – også efter indlæggelsen. Der mangler god, akut behandling til patienter med hjerneblødning, siger neurolog Hanne Christensen.

Tekst: Birgitte R. Sønderborg, journalist 

Hvis man bliver indlagt med en blødning i hjernen, er man behandlingsmæssigt dårligere stillet end patienten ved siden af, der har haft en blodprop. En hurtig reaktion på en blodprop i hjernen giver bonus. Ved man, at det er mindre end fire og en halv time siden, blodproppen opstod, kan man give blodpropopløsende behandling, trombolyse.

Er det til gengæld en blødning, man bliver ramt af, findes der endnu ikke en akut behandling, der hurtigt kan stoppe blødningen eller på anden vis bedre tilstanden. Det siger neurolog, overlæge på Bispebjerg Hospital Hanne Christensen, der også er formand for Dansk selskab for Apopleksi.

Flere forværringer ved blødning
Det er et problem, at der endnu ikke findes en akut behandling. Patienter med hjerneblødning får det ofte dårligere i den første tid, også efter indlæggelsen, end blodpropramte patienter gør. 40 % af patienterne med blødninger oplever forværringer mod 25 % af dem med blodpropper.

Hvert år får ca. 12.000 mennesker herhjemme en apopleksi. 15 % af dem skyldes en blødning. I få tilfælde kan et kirurgisk indgreb komme på tale, men oftest består behandlingen af hjerneblødninger i at reducere risikoen for komplikationer som infektioner, typisk i lungerne, eller blodpropper i ben eller lunger. Men forskere verden over arbejder hårdt på at finde bedre behandlingsformer.

Hellere bordtennisbold end golfbold
Når karvævet brister, strømmer blodet ud i det omgivende hjernevæv og presser de omkringliggende hjerneceller sammen, så de ødelægges eller bliver skadet. Hjerneskadens omfang afhænger af blødningens størrelse og af, hvor den er sket i hjernen.

En hjerneblødning over 50 ml vil oftest være dødelig eller ende med en plejehjemsplads, fordi blodansamlingen forskyder eller presser hjernevævet, så hjernen går til grunde.

”Billedligt talt er der gode prognoser, hvis blodansamlingen fylder det samme som en bordtennisbold. En størrelse på en golfbold er væsentligt værre. De store blødninger er i sagens natur ofte dødelige, fordi de beskadiger hjernen så voldsomt, men blødninger er ikke generelt dødelige, selv om den samlede dødelighed er højere end ved blodpropperne – det er størrelsen, der afgør det,” siger Hanne Christensen.

Forsker i at kunne gribe ind
Lægevidenskaben har endnu ikke fundet en måde at stoppe blødningen på. Det er relativt ny viden, at man ved hjælp af nyudviklede CT-scanninger kan se, om blødningen er stoppet, eller om der stadig siver blod ud.”Før vi fik de avancerede scanningsmetoder kunne vi ikke kigge ind i hjernen på den måde. Næste skridt er at gribe ind og stoppe blødningen, og det arbejdes der hårdt på rundt omkring i verden,”
fortæller Hanne Christensen.

På Bispebjerg Hospital er man i den forbindelse i gang med et studie, som skal give et ”behandlingsvindue” til at få stoppet blødningerne, altså en tidsramme eller en anden form for ramme at arbejde inden for. Man vil finde ud af, om blødningerne vokser så langsomt, at man kan nå at gøre noget. Der findes medicin, som standser blødninger, men man ved endnu ikke, hvordan den kan bruges i forhold til at stoppe hjerneblødninger.

Magnetscanning
”Vi analyserer også de biokemiske forbindelser i randzonen omkring blødningen ved hjælp af avanceret magnetscanning. Her er hjernecellerne påvirkede, men ikke døde af blødningen, og forhåbentligt kan man få ny viden om, hvordan man kan bremse nedbrydningen af hjernecellerne,” siger hun.

Dansk Selskab for Apopleksi udarbejder danske behandlingsvejledninger, og en ny version er på vej i høring. Hanne Christensen er med i den europæiske apopleksiorganisation, ESO, European Stroke Organisation, og hun fortæller, at der løbende sker en opgradering af apopleksibehandlingen.

Risiko – livsstil rammer hårdt
Symptomerne ved en hjerneblødning er langt hen ad vejen de samme som ved en blodprop. En subaraknoidalblødning – ofte også kaldet en aneurismeblødning – har dog også andre symptomer. Først og fremmest en svær hovedpine – også kaldet en tordenskraldshovedpine. Personer med denne form for apopleksi har ofte forhøjet blodtryk eller er rygere. En anden udbredt risikofaktor er alkohol.

”For meget alkohol er skadeligt, for det påvirker karrene og gør dem skrøbelige. Rygning, for højt blodtryk og for stort alkoholforbrug er altså skadeligt for blodkarrene, men der kan også være andre faktorer, som udløser blødningerne. Oftest finder man dog ikke nogen sikker årsag,” siger Hanne Christensen.

Blødninger rammer yngre
Man kan få en apopleksi enten af en blødning eller af en blodprop i hjernen, og begge kan give de samme skader på hjernen. Men hjerneskader efter en apopleksi er generelt meget forskellige, fordi vi som mennesker er meget forskellige. Blødning i hjernen rammer overvejende aldersgruppen over 65 år. I gennemsnit er apopleksiramte med blødninger 4-5 år yngre end ramte med blodpropper.

Artiklen er trykt i Hjernesagen 2/2013