fbpx

Forstå den menneskelige hjerne

Der er ikke sket væsentlige ændringer af menneskehjernens form og opbygning, siden de først homosapiens levede for over 100.000 år siden.

Menneskehjernen

På mange områder har menneskehjernen mange træk til fælles med andre pattedyr og primater. En væsentlig forskel er, at menneskehjernen indeholder langt flere neuroner (nerveceller) og forbindelser mellem neuroner – axoner og dendritter.  Selv om, f.eks. hvaler og elefanter har hjerner, der vejer meget mere end menneskehjernen, så er celletætheden hos disse dyr langt mindre end den er hos mennesker.

Når mennesker har så overlegent mange nerveceller, og et kæmpe potentialer for at danne og opretholde kommunikation mellem nerveceller i hjernen og kommunikerer med resten af kroppen, så er det fordi vi dermed har en betydelig evne til at tilpasse os nye situationer, lære nyt og lagre erindringer til senere brug.

Som mennesker er vi dybt afhængige af vores læreevne og hukommelse. Vi hører til blandt de dyr, der har den længste barndom, forstået som en periode, hvor vi er afhængige af støtte og hjælp fra andre i en fase, hvor vi lære både motoriske færdigheder, men ikke mindst tilegner os viden om verden, som er nødvendig for, at vi kan opretholde livet. Selvom om også mennesker er født med reflektoriske handlemønstre, som ikke skal indlæres – f.eks. det at vi flytter os fra farer eller nærmer os behagelige og trygge- så skal vi bruge mange år på at lære f.eks. tale og skriftsprog, brug af redskaber, teknologier og regler for sociale relationer, kulturelle koder mm. Vores hjerner er, mere end andre væsener, gearet til at lagre meget store mængder informationer, integrerer ny viden med allerede eksisterende viden, omsætte dette til handlinger og igen lære og tilpasse handlinger over tid. Alle disse processer kræver intensiv hjerne aktiviteter og lagring af erindringer, færdigheder, viden mm forudsætter at hjernen er i stand til at danne nye netværk af forbindelse mellem neuroner.

Hjernens kontrolpanel

Menneskehjernen er endvidere karakteriseret ved, at det område i hjernen der kaldes pandelapperne eller frontallapperne, er relativt stort, ligesom menneskets pandelapper danner relativt mange forbindelser med andre hjerneområder og resten af kroppen.

En del af pandelapperne er beskæftiget med at styre vores bevægelser, men særligt de forreste dele af  pandelapperne er primært beskæftiget med at styre og regulerer vores adfærd og følelser.

Som mennesker har vi overordnet set, en meget udviklet evne til at styre vores behovstilfredsstillelse. Vi har som at haft en evolutionær fordel, ved at kunnen udsætte vores umiddelbare trang til at spise, sove og have sex, og dermed gjort det muligt at udvikle kulturer og samfund, med relativt ordnede forhold, opbygge nødvendige lagre af mad og andre fornødenheder, til at mætte de svage syge børnene eller bare til at sikre samfundets overlevelse i dårlige tider og misvækst. Det er selvfølgelig en grov forenkling, at forestille sig at evnen til at udskyde behov skulle udgøre hele grundlaget for den menneskelige civilisation, men der er ikke tvivl om, at vores veludviklede frontallapper er en del af forudsætningen for, at mennesket har været så god til at udvikle samfund og holdbare sociale relationer.

Følelser og fornuft

Menneskehjernen er i midler tid ikke kun karakteriseret ved sit potentiale til at styre og regulerer adfærd via fornuft og rationalitet. De meget udviklede og omfattende neurale netværk, som sikre tæt kommunikation mellem pandelapper og de dybereliggende limbiske hjerneområder, som rummer vores emotioner, vidner om, at følelser og fornuft er to tætforbundne størrelser.

Troels W. Kjær fortæller om hjernen

Tema om musik og hjernen