fbpx

Hjerneugen 2021

Hvert år fejrer en lang række organisationer verden over den fantastiske hjerne i uge 11. I Danmark har vi ofte gjort det med foredrag og møder – i år må det af gode grunde være lidt anderledes.

Vi håber, du vil være med alligevel og byder velkommen til Hjernesagens online version af Hjerneugen 2021!

Hjernesagens hjerneuge-tema er “Smag med Hjernen”

Hvis du gik rundt og troede, at du smagte med tungen og mundhulen, så tager du i hvert fald delvist fejl. Oplevelsen af smag er nemlig sammensat af et hav af forskellige sanseindtryk: Du smager også med næsen, med øjnene, med din taktile sans og med erindringer og følelser; du smager i virkeligheden med hjernen, for det er her de mange indtryk kombineres og forarbejdes.

Smag med hjernen!

Din smagssans og lugtesans er tæt forbundet. Når evnen til at smage forringes i forbindelse med influenza eller forkølelse, skyldes det oftest at lugtesansen bliver nedsat. Det sker typisk, fordi næseslimhinderne er hævede, og nervernes evne til at transmittere information fra næsen til hjernen derfor er forringet.

Det er sandsynligvis også den hyppigste grund til, at mange covid-19-patienter oplever tab af smagssans. Virus kan muligvis også direkte påvirke nervernes funktion, men disse mekanismer er ikke helt kortlagte. I langt de fleste tilfælde vil tabet af smagssansen være midlertidigt.

  • Udviklingshistorisk er smags- og lugtesans vigtige for pattedyr, der blandt andet bruger sanserne til at afgøre, om madvarer er sikre og næringsholdige.
  • Duft tjener også et social formål. Tænk bare på parfumer og sæbe.
  • Lugte/dufte giver ofte følelsesmæssige reaktioner, evt. autonome reaktioner kvalme og ubehag, og de kan frembringer minder.

Sygdom og skader kan påvirke din smagssans

Hvis man er udsat for et alvorlig slag mod hjernen, kan man være uheldig og beskadige det lille hjerneområde, der hedder den olfaktoriske bule. Det er det område, der som det første sted i hjernen modtager informationer fra duftcellerne i næsen.

Tumorer i hjernen eller forhøjet tryk i hjernen kan også påvirke vores smagssans. I sjældne tilfælde kan en blodprop eller blødning også påvirke smagssansen. Det sker, hvis et stroke rammer hjerneområder, som er involveret i at modtage eller integrere vores oplevelse af smag.

Når lugtesansen nedsættes ved sygdom eller læsioner i hjernen kaldes det i fagsprog hyp– eller anosmi. Hvis sanserne forstærkes, som også kan ske på grund af sygdom, kaldes det hyperosmi. Ved nogle sygdomstilstande, for eksempel demens eller psykiske sygdomme, kan lugtesansen forvrænges. Det kaldes: parosmi.

En række sygdomme kan medføre nedsat lugtesans:

  • Tilstopning/hævelse i næsen ved forkølelse
  • Tumor
  • Blødning
  • Hydrochephalus (forøget tryk i hjernen)
  • Infektioner

Du smager med næsen

Når vi spiser, er vores smagsoplevelse sammensat af mange forskellige sanseindtryk, som forarbejdes og kombineres i hjernen. Når vi indtager mad og drikke, føres informationer til hjernen via nerver i munden. På tungen sidder over 5.000 smagsløg, som hver består af celler, der kan modtage information om smagene salt, sødt, surt og bittert.

Den del af smagsoplevelsen, som formidles gennem munden, udgør imidlertid kun en del af det samlede smagsindtryk.

En meget vigtig del af vores smagsoplevelse formidles via dufte. I bunden af næsehulen sidder en række celler, som modtager information om dufte. Når vi for eksempel drikker kaffe eller rødvin, er duftindtrykket afgørende for det samlede smagsindtryk. Hvis man helt har mistet lugtesansen, mister man også evnen til at smage mange almindelige drikke og fødevarer.

Du smager, hvad du føler

Det at opleve smag af mad og drikke involverer ofte også oplevelser af erindringer og følelser.

Informationer om dufte formidles videre i hjernen direkte til dybe områder i tindinge- og pandelapperne, hvor vores følelser og hukommelse også forarbejdes. Lugte kan derfor ofte give stærke følelsesmæssige associationer.

Lugten af roser eller nybagt brød kan fremkalde dejlige ferieminder, men i andre tilfælde aktiverer lugte direkte ubehag, kvalme og afsky. Det er det, der sker, hvis vi lugter til rådden eller fordærvet mad.

I hjernen integreres smag og lugt også med andre sanser, når vi spiser: Det kan for eksempel være indtryk fra hudsansen, som aktiveres, hvis vi rører ved madvarerne, og høresansen, som aktiveres, når vi spiser sprød og knasende mad. Hvis vi spiser stærk mad, for eksempel med chili, så sendes smerteimpulser fra mundhulen og tungen til hjernen. Selvom vi almindeligvis forsøger at undgå smerte, så er netop denne type lettere smertepåvirkning for mange mennesker noget, der faktisk er med til at forbedre smagsoplevelsen!

Kilder

Klinisk neurologi og neurokirurgi, Olaf B. Paulsen et al, FADLS forlag 2012,

Cognitive Neuroscience, M.S. Gazzaniga et al.W.W. Norton & Compagny 2002,

Artikel I Nature om mekanismer bag tab af smagssans efter Covid-19: https://www.nature.com/articles/d41586-021-00055-6

Sans - En bog om mad og smag

Sans – en bog om mad og smag af Simon Milwertz Philipsen

Vi danskere har et ret fattigt ordforråd, når det gælder smag. En beskrivelse bliver ofte “det smager godt” eller “det mangler salt”. Men det fortæller ikke noget om, hvordan det faktisk smagte, eller giver en oplevelse af, hvorfor det smagte godt, og måske var det slet ikke salt, der manglede. Måske var det noget helt andet. Det, der lige mangler – hvad er det?

Køb bogen her
Neurogastronomi

Neurogastronomi af Rasmus Bredahl og Nikolaj Buchardt

Hvorfor bliver vi stimuleret af noget, der knaser? Hvorfor går vi automatisk uden om fødevarer, der har en bestemt farve, mens andre farver lokker os? Og hvorfor taler vi så meget om smag, når vores lugtesans i virkeligheden giver os tusind gange så mange impulser? Det giver denne bog dig svaret på. Den tager dig med på en rejse ind i den hjerne, der fuldstændigt styrer alt, hvad der foregår, når du bliver sulten, og mens du spiser.

Køb bogen her