innerpagebanner

Samlevende

Det er helt almindeligt, at du som pårørende i perioder kan opleve vrede og irritation vendt mod din nærmeste. Du bebrejder måske din nærmeste, det der er sket, og oplever mennesket som en byrde. Eller du føler, at din nærmeste er blevet en belastning eller opfører sig som et fremmet menneske, og at det er uretfærdigt og urimeligt, at skæbnen netop har ramt dig.

Forbudte følelser

Indimellem kan følelserne ikke holdes tilbage, og det ender måske i en situation, hvor du som pårørende skælder din nærmeste ud over fx ikke at tale ordentligt eller at spise grimt. Sådanne situationer er selvfølgelig ubehagelige for begge parter. Den pårørende bliver ulykkelig og får skyldfølelse, fordi man selvfølgelig udmærket ved, at det ikke er løsningen for en god dialog, og mennesket med følger efter hjerneskade har måske mistet evnen til at ændre adfærd. Du kan forsøge at undgå den slags konfrontationer, men de “forbudte følelser” forsvinder ikke nødvendigvis af sig selv. Mange pårørende oplever det som en befrielse at tale med andre i samme situation, fordi det går op for dem, at de ikke er alene med sådanne følelser.

Du kan på Facebook finde Hjernesagens netværk for pårørende, som mange har glæde af. Der kan du også finde en gruppe for børn og unge pårørende. I flere af vores lokalforeninger finder pårørende fællesskaber og rum for at tale om de svære følelser.

Ægtefæller/samlevende til et menneske med følger efter fx stroke, der har behov for pleje og hjælp i hverdagen, fx til toiletbesøg og spisning, kan pludselig opleve sig selv i rollen som “sygeplejer” for sin elskede. I kortere eller længere tid kan personen have et så stort behov for støtte og trøst, at dine behov for anerkendelse glider helt i baggrunden. Personen virker måske selvoptaget og har ikke overskud til at være indfølende og medlevende i dit liv. Rollerne ændres, så det, der tidligere måske var et ligeværdigt parforhold, nu virker som et forælder/barn forhold, hvor du oplever at være den, der giver, uden at få noget igen. Rolleændringerne kan også medføre praktiske problemer. Måske var det din elskede, der tidligere var ansvarlig for økonomien eller det praktiske husarbejde. Ting du nu står alene med. Det kan også være, at din nærmeste altid var den, der tog initiativet til sociale aktiviteter.

Også initiativet og lysten til intimitet og seksualitet kan påvirkes, når rollerne i parforhold ændres efter stroke – både for den ene og den anden. Dels kan din elskede få seksuelle problemer. Fx oplever ni ud af ti mænd og hver tredje kvinde, at stroke medfører negative forandringer i seksuallivet. Hos mændene har mellem 50 og 65 % problemer med at få erektion, og mange kvinder har ikke normal vaginal vådhed. Halvdelen af alle mænd og mellem en fjerdedel og halvdelen af kvinderne har mindsket orgasmeevnen. Du kan som pårørende også føle dig så udmattet af alle de ændringer, der er sket, at du ikke har overskud til at vise kærlighed. ”Sygeplejerrollen” kan også indebære, at lysten til intimitet forsvinder, eller at du føler, at din elskede er blevet en helt anden, så intimiteten forsvinder eller skal opbygges på ny.

Omgivelsernes reaktioner

Stroke er en udbredt sygdom. Alligevel mangler der oplysning om de meget forskellige og til tider mindre synlige handicap, som sygdommen medfører. Derfor møder man som pårørende indimellem ubetænksomme og sårende reaktioner fra omgivelserne.

I en del tilfælde skyldes det omgivelsernes manglende viden, men også usikkerhed i forhold til, hvordan man skal indgå i samværet med mennesker med følger efter hjerneskade. Det er fx ofte vanskeligt at kommunikere med et menneske med afasi (forstyrrelse og tab af evnen til at anvende sproget i tale og på skrift), hvis man ikke har prøvet det før. Sat på spidsen – enten hjælper man for meget, og samtalen bliver indholdsløs, og personen umyndiggøres – eller man trækker sig tilbage og undgår mennesket med afasi, fordi man ikke ved, hvordan man skal skabe kontakt. I de tilfælde, hvor personen har ”skjulte handicap” som fx ændret personlighed og adfærd, misforstår omgivelserne ofte situationen. På længere sigt trækker venner og bekendte sig måske tilbage, holder op med at invitere eller komme forbi.

Ofte kan situationen forebygges ved, at man som pårørende tager initiativ til at snakke om det vanskelige og uforståelige og ved at give omgivelserne gode råd.

Mange pårørende oplever, at så snart de fysiske skader er blevet mindre synlige, kan omgivelserne finde på at sige ting som fx ”Han/hun er jo helt sig selv igen!”, eller ”Hvor er det godt, at det ikke gik værre!”, samtidig kan du som pårørende tænke, at de ikke aner, hvad de taler om, fordi du oplever, at din nærmeste er blevet en fremmet for dig og har ændret sig fuldstændig.

Indenfor familien kan der også være vidt forskellige reaktioner, alt efter om man er voksne børn, søskende, samlevende/ægtefæller, forældre eller børn. Når du bor under samme tag med personen, så oplever du ofte mennesket med følger efter hjerneskade på en helt anden måde, end hvis du kun ser personen et par timer engang imellem. Det er vigtigt, at I anerkender hinandens forskellige oplevelser og følelser for at bevare en god relation.

Bliv Medlem

Bliv Medlem

Hjernesagen er en landsforening for mennesker, der rammes af blodprop eller blødning i hjernen, apopleksi, og deres pårørende. Vi vil gøre den sunde hjerne til en folkesag – men vi kan ikke gøre det alene!

Læs mere om fordelene her

You have Successfully Subscribed!