Kommunen tager over

Mange har ikke været i kontakt med kommunen før. Derfor har vi samlet nogle gode råd til dig i mødet med kommunen.

Tjekliste til møde med kommunen

Når du er til møde med kommunen, så husk, at det altid er dit møde!

Forbered dig inden mødet

  • Hvis du ikke ved, hvad mødet skal handle om, så bed om en dagsorden.
  • Overvej inden mødet evt. sammen med dine pårørende, hvad du/I synes, er vigtigt at få talt om på mødet.
  • Hvis der er noget, du/I ikke forstår, så spørg sagsbehandleren inden mødet.
  • Hvis du har mange spørgsmål til sagsbehandleren, så skriv dem ned eller send dem på forhånd til sagsbehandleren, så du måske kan få svar på dem på mødet.
  • Hvis mødet ligger på et tidspunkt, hvor du plejer at hvile, eller ved du ikke er frisk, så bed om at få flyttet tidspunktet, så du kan være mere frisk og veludhvilet til mødet.
  • Hvis du har brug for pauser under en samtale, eller samtaler tager længere tid på grund af talevanskeligheder, så informer sagsbehandler om dine vanskeligheder, så sagsbehandler afsætter nok tid til mødet.
  • Inviter en bisidder med til mødet, det kan være din nærmeste pårørende, en god ven eller bekendt eller en anden, du har tillid til. Få evt. bisidderen til at hjælpe dig med at forberede dig til mødet.

Hvad skal jeg gøre under mødet?

  • Mød op i god tid, så du ikke er stresset eller presset inden mødet. Det kan også være, du lige har brug for at lukke øjnene 5 minutter for at hvile eller lytte til noget beroligende musik eller andet, så du er frisk.
  • Hvis du har en bisidder med, så bed evt. personen om at tage notater under mødet.
  • Bed altid om at få et referat fra mødet. Bed som minimum om et beslutningsreferat, så du ved, hvilke aftaler der er lavet.
  • Rids evt. også op, hvilke forventninger du har til mødet.
  • Hvis du under mødet mister koncentrationen eller overblikket eller bliver træt, så bed om en pause eller afslut mødet og bed om en ny mødedato.
  • Hvis du under mødet bliver spurgt om noget, som du er i tvivl om, hvad du skal svare på, eller ikke ved, hvad betyder, eller hvad der menes med, så bed om at få det uddybet eller forklaret. Udbed dig evt. betænkningstid, hvis du ikke lige ved, hvad du skal svare.
  • Inden mødet slutter så få afklaret, hvad det videre forløb bliver, hvem skal du kontakte, hvis du får spørgsmål senere, hvad skal du bidrage med i det videre forløb, fx sende journaler, lønsedler, dokumentation.

Hvad skal jeg gøre efter mødet?

  • Læs referatet og kommenter på det, hvis du synes, at noget er uklart, eller der er noget, du ikke er enig i.
  • Følg op på de ting, som det er aftalt, at du skulle gøre efter mødet.
  • Drøft forløbet med din bisidder.
  • Det kan være, at der dukker nogle spørgsmål op som følge af mødet, så send dem til sagsbehandleren eller gem dem til jeres næste møde.

Den gode afgørelse

Inden kommunen træffer en afgørelse, skal de lave en konkret individuel vurdering af dine behov.

Når du søger om hjælp eller støtte i kommunen, skal kommunen træffe en afgørelse. Inden kommunen træffer en afgørelse, skal de lave en konkret individuel vurdering af dine behov.

 

Hvad er en afgørelse?

Når kommunen skal se på, hvilken hjælp eller indsats, du skal have, så træffer de en afgørelse, som bestemmer, hvilken type hjælp eller indsats du kan få. Afgørelsen skal altid ske, efter kommunen har lavet en konkret individuel vurdering af dine behov.

Hvad skal en afgørelse fra kommunen indeholde?

Den gode afgørelse fra en kommune skal indeholde følgende:

  1. En overskrift – der fortæller noget om, hvad sagen drejer sig om.
  2. Resultatet – kort og præcis meddelelse om, hvad kommunen er nået frem til.
  3. Begrundelsen for resultatet – den skal indeholde kommunens vurdering, hvilke oplysninger i sagen kommunen har lagt vægt på i afgørelsen samt de juridiske krav, som ligger til grund for en hjælp eller indsats.
  4. Særligt om dine synspunkter – kommunen skal have taget stilling til dine synspunkter og kommentarer til din situation og skal kommentere på det.
  5. Regler og praksis – opsummering af den lovgivning, kommunen træffer afgørelsen ud fra.
  6. Klagevejledning – information til dig om, hvordan du evt. kan klage over din afgørelse.

Kilde: Ankestyrelsen, juni 2020, ”At skrive en afgørelse”

Tale- og kognitivundervisning

Tale- og kognitiv-undervisning er ofte et led i genoptræningen efter et stroke.

Tale- og kognitiv-undervisning er ofte et led i genoptræningen efter et stroke og kaldes også specialundervisning for voksne. Det er muligt at blive kørt til undervisningen, hvis du ikke selv kan transportere dig.

Taleundervisning, kognitiv træning, synstræning og kompenserende metoder varetages ofte af talepædagoger, ergoterapeuter, synskonsulenter og neuropsykologer.

Hvor foregår undervisningen?

Undervisningen foregår ofte på et specialundervisningscenter, kommunikationscenter, et sted i kommunen eller i eget hjem alt efter hvilken kommune, man bor i, og hvem kommunen har aftale med angående undervisningen.

Er det et led i min genoptræning?

Ofte vil undervisningen være et led i din genoptræning, og dit behov for undervisning vil tit være beskrevet i din genoptræningsplan. Undervisningen gives ikke efter sundhedsloven § 140, som omhandler genoptræning, da det kun er sundhedsydelser som fx fysioterapi og ergoterapi, der kan gives efter sundhedsloven. Derfor vil du kunne opleve, at der gælder nogle andre regler, og det foregår på en anden måde end nogle af dine andre genoptræningsaktiviteter.

Hvem skal jeg kontakte for undervisning?

Hvis dit behov for undervisning fremgår af din genoptræningsplan, så vil undervisningen tit blive tilrettelagt i samarbejde med kommunen eller det døgnrehabiliteringssted, hvor du opholder dig, så det bliver passet ind med dine andre aktiviteter.

Hvis du er udskrevet til genoptræning i eget hjem, og du oplever, at du har vanskeligheder, som ikke er beskrevet i en genoptræningsplan, så kan du ofte selv rette henvendelse til kommunikations- og specialundervisningscentrene. I de tilfælde vil de tit foretage en undersøgelse af dit behov for undervisning og derefter tage stilling til, om de skal tilrettelægge et forløb for dig eller hjælpe dig med en ansøgning til kommunen.

Kan jeg blive kørt til undervisningen?

Hvis du skal hen på et kommunikations- eller specialundervisningscenter, så er det muligt at blive kørt dertil. Tag kontakt til centret, hvis du har behov for kørsel.

Retsregler: Lov om specialundervisning for voksne

Hjælp til psykolog

Du kan indenfor 6 måneder få bevilliget psykologhjælp fra din praktiserende læge, efter alvorlig sygdom er opstået.

Det offentlige dækker 60 % af udgiften til psykolog, så der er en egenbetaling på 40 %. Tjek evt. dine forsikringer, sundhedsordninger m.m. Der kan også være hjælp at hente.

Efter sundhedsloven kan der ydes tilskud til psykologbehandlinger til personer, som fx har haft en alvorlig invaliderende eller kritisk sygdom, og til disses pårørende. Henvisning til psykologhjælp kan normalt ikke gives senere end 6 måneder efter, at den alvorlige sygdom er indtrådt.

Hvor fås ydelsen?

Du kan få en henvisning fra egen læge. Du vælger selv, hvilken psykolog du vil benytte. Dog skal psykologen have en overenskomst med sygesikringen.

Hvad er omfattet af ydelsen?

Du kan maksimalt få tilskud til 12 behandlinger. Tilskuddet udgør 60 % af udgiften. Du skal derfor selv afholde udgiften på de resterende 40 %. Er du medlem af Sygesikring Danmark, og dækker din ordning psykologhjælp, kan du også få et tilskud herfra.

Der kan mod betaling af et ekstra tillæg gives behandling i ens eget hjem.

Yderligere oplysninger

Du kan kontakte Dansk Psykolog Forening på tlf. 35 26 99 55 for at modtage en fortegnelse over de psykologer, der er en del af sygesikringen, eller du kan finde dem på https://psykologeridanmark.dk/

Vær desuden opmærksom på, at der også kan være andre muligheder for at få dækket udgifterne til psykolog. Hvis du er medlem af Sygeforsikring Danmark, kan du få et tilskud til egenbetalingen. Hvis du har en sundhedsordning via dit job eller har en forsikring via din pensionsordning eller andre forsikringer, kan der være muligheder for støtte derigennem.

Retsregel: Sundhedsloven § 69

Kørselsforbud

Du får typisk kørselsforbud i 3-6 måneder efter et stroke, men det kan godt vare længere.

Du får typisk kørselsforbud i 3-6 måneder efter et stroke, medmindre du er erhvervschauffør. Det er din behandlingsansvarlige læge, som vurderer, om du skal have kørselsforbud, og om det skal forlænges.

 

Hvorfor fik jeg kørselsforbud?

Når man får en apopleksi, skal hospitalet vurdere, om man skal have et kørselsforbud. Det er den behandlingsansvarlige læge, der skal tage stilling til, om der bør udstedes et kørselsforbud. Lægen skal vurdere, om dine helbredsmæssige forhold gør, at du i en periode eller varigt ikke kan føre motorkøretøj på betryggende måde. Når der gives et kørselsforbud efter et stroke – blodprop eller blødning i hjernen – fra hospitalet, er det typisk på 3-6 måneder.

Som bilist gælder desuden færdselsloven § 54, hvor du har hovedansvaret for at føre motorkøretøj på betryggende måde.

Hvem skal foretage en revurdering?

Du vil typisk blive informeret om, at du skal kontakte praktiserende læge, når perioden for dit kørselsforbud nærmer sig slutdatoen. Hvis du ikke er blevet informeret om, hvor du skal gå hen, så kontakt praktiserende læge. Lægen skal nu vurdere, om dit kørselsforbud skal forlænges, ophæves eller ved tvivl om der skal påbegyndes en kørekortssag. Ved tvivl er lægen ikke forpligtiget til at udstede et kørselsforbud, men kan anbefale, at der påbegyndes en kørekortsag. I det tilfælde skal lægen udarbejde en kørekortattest, som du derefter skal aflevere i borgerservice hos din kommune.

Kørekortattest og vejledende helbredsmæssig køreprøve

Har din praktiserende læge udarbejdet en kørekortattest, vil din sag blive behandlet på samme måde som ved udstedelse af nyt kørekort eller fornyelse af et kørekort, hvor ansøgeren har helbredsmæssige forhold af betydning for evnen til at føre motorkøretøj. Kommunen sender dine papirer fra lægen til politiet, som derefter tager stilling til sagen. Hvis politiet er i tvivl, kan de rette henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, som kan vurdere, om der er behov for yderligere lægelige oplysninger og en vejledende helbredsmæssig køreprøve.

Bliv Medlem

Bliv Medlem

Hjernesagen er en landsforening for mennesker, der rammes af blodprop eller blødning i hjernen, apopleksi, og deres pårørende. Vi vil gøre den sunde hjerne til en folkesag – men vi kan ikke gøre det alene!

Læs mere om fordelene her

You have Successfully Subscribed!