Socialpædagogisk støtte /Bostøtte

Støtte ved betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Socialpædagogisk støtte kan gives, hvis du har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller har særlige sociale problemer. Støtten kan gives til meget forskelligt, fx strukturering af hverdagen, hjælp til læsning af post, hjælp til deltagelse i samfundslivet m.m.

 

Hvem er omfattet?

Du kan søge om socialpædagogisk støtte, hvis du har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Der er ingen øvre aldersgrænse for, hvem der kan modtage socialpædagogisk støtte

Hvad er omfattet?

Socialpædagogisk støtte kaldes også ofte for bostøtte og omfatter hjælp til at udvikle og vedligeholde personlige færdigheder. Formålet kan være meget forskelligt. Som eksempler på hjælp kan nævnes ledsagelse til fritidsaktiviteter, træning i at klæde sig på, samtale om personlig hygiejne, spisetræning, træning i at lave mad, læsning af post, hjælp til at tilrettelægge sin økonomi, støtte til at kommunikere og indgå i samvær med andre, støtte ved indkøb og lægebesøg m.m.

Tilbuddet gives efter en individuel vurdering af dit behov, og kommunen skal løbende følge op på støtten for at sikre, at tilbuddet passer til dig.

Hvor skal jeg søge?

Du skal søge om socialpædagogisk støtte ved din kommune. Det er ofte i en handicapafdeling.

Retsregel: Lov om social service § 85

Ledsagelse

Op til 15 timers ledsagelse om måneden

Er du mellem 12-67 år, kan du få tildelt ledsagelse, hvis du har et betydeligt og varigt nedsat funktionsniveau. Du kan få 15 timers ledsagelse om måneden. Du vælger selv din ledsager, men det må ikke være en i familien.

 

Hvem er omfattet?

Hvis du ikke kan færdes på egen hånd uden for hjemmet på grund af en betydelig og varigt nedsat funktionsevne, kan du få tildelt (bevilget) en ledsagerordning. Ordningen kan bevilges, hvis du er mellem 12-67 år. Har du fået ordningen, før du fyldte 67 år, så kan du beholde ordningen efter det 67. år.

Hvad kan ledsagerordningen bruges til?

Ledsagerordningen skal ses som en mulighed for at opnå større selvstændighed, valgfrihed og forebygge isolation. Ordningen skal altså bruges til aktiviteter uden for hjemmet.

Hvis du har en ledsagerordning, bestemmer du selv, hvor du ønsker at blive ledsaget til. Det kan være en tur i skoven, på café, i biografen, til et socialt arrangement i Hjernesagen, til frisøren m.v. Ordningen omfatter selve ledsagelsen og de funktioner, der er forbundet til ledsagelsen, fx hjælp til overtøj, hjælp til at bære dine varer, hjælp til at finde et toilet m.m.

Hvad er betingelserne?

Ledsagerordningen dækker 15 timers ledsagelse om måneden. Efter aftale med kommunen har du som bruger af ordningen mulighed for at opspare timer inden for en periode på 6 måneder til fx brug til en festival eller en længere tur. Alle timer skal dog være brugt inden for 6 måneder, ellers bortfalder de.

Du kan selv vælge, hvem du vil have til at ledsage dig (bemærk, at ægtefæller, børn eller andre med nær tilknytning som hovedregel ikke kan ansættes). Personen skal godkendes og ansættes af kommunen. Du kan også vælge en kommunalt ansat ledsager.

Kommunen kan tilbyde at stå for udbetalingen af løn til ledsager eller, du kan få et kontant tilskud, hvis du selv vil tilrettelægge ordningen og selv aflønne din ledsager. Du har også mulighed for at få dækket sandsynliggjorte udgifter til ledsageren i forbindelse med en aktivitet. Vær opmærksom på, at der er tale om et fast beløb, som udbetales efter ansøgning en gang om året.

Retsregel: Lov om social service § 45 (12-17 år) og § 97 (18-67 år)

Hjælpemidler og forbrugsgoder

Du kan søge om støtte til hjælpemidler.

Hvis du har en varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, kan du søge om støtte til hjælpemidler. Det er en betingelse, at hjælpemidlet:

• i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne
• i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet
• er nødvendigt for, at du kan udøve et erhverv.

Hvis du har behov for midlertidig brug af et hjælpemiddel efter behandling på sygehus, som f.eks. kørestol, rollator eller stok, skal det behandlende sygehus udlåne hjælpemidlet. Når du ikke længere har brug for hjælpemidlet, skal det leveres tilbage til sygehuset.

Hvad er omfattet?

Et hjælpemiddel er et produkt, som alene er fremstillet med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne, fx kørestole, toiletforhøjer m.m. Se også: Forbrugsgoder.

Der ydes hjælp til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, som en kontant ydelse eller udleveres som naturalhjælp.

Kommunen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. Du har som udgangspunkt ret til at vælge en anden leverandør, hvor du selv køber hjælpemidlet og får udgifterne refunderet. Dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået hjælpemidlet til hos sin leverandør.

Din ret til at vælge leverandør gælder ikke, hvis kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som du selv ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. Du kan f.eks. ikke selv købe et hjælpemiddel alene, fordi du hellere vil have det i en anden farve.

Har kommunen ikke indgået en leverandøraftale, kan du selv vælge leverandør og få udgiften dækket efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.

Hvor skal du søge?

Du kan søge om hjælpemidler i din kommune. Ved ansøgningen skal du bruge den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening), med mindre du har fået bevilget fritagelse for digital selvbetjening.

Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at du ikke kan anvende digital selvbetjening, skal kommunen tilbyde dig, at du kan søge på anden måde.

Retsregel: Lov om social service § 112 og § 112a

Hvem er omfattet?

I visse sammenhænge kan et almindeligt forbrugsgode afhjælpe følgerne af et handicap eller lette hverdagen i væsentlig grad og dermed fungere som et hjælpemiddel. I sådanne tilfælde kan der ansøges om støtte til forbrugsgode.

Produkter, som indgår i sædvanligt indbo, som almindelige stole, borde, senge, telefoner, TV m.m., kan der ikke søges om støtte til. Vær opmærksom på at vurderingen af, hvorvidt noget er et forbrugsgode, ændrer sig hele tiden.

Betingelser for støtte til forbrugsgode

Du kan kun få støtte til et forbrugsgode, hvis udgiften overstiger 500 kr. Det er vigtigt at være opmærksom på, at reglerne i forhold forbrugsgoder er markant anderledes end for hjælpemidler. Kommunen betaler som udgangspunkt ikke den fulde anskaffelsesudgift eller udgiften til reparationer.

Ved støtte til forbrugsgoder skelnes der mellem 4 former for forbrugsgoder:

1. Almindelige forbrugsgoder. Her vil du få dækket halvdelen af prisen på et almindeligt standardprodukt.
2. Det er nødvendigt med et dyrere forbrugsgode end normalt, hvilket betyder, at kommunen betaler halvdelen af udgiften til et almindeligt standardprodukt plus merudgiften til det dyrere produkt.
3. Der er brug for en særlig indretning af forbrugsgodet, hvilket betyder, at kommunen betaler halvdelen af udgiften til et almindeligt standardprodukt plus udgiften til den særlige indretning.
4. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, og du derfor ikke kan benytte det efter sit formål som forbrugsgode, da vil kommunen betale den fulde anskaffelsespris på det bedste og billigst egnede produkt.

Hvor skal du søge?

Du kan ansøge om forbrugsgoder i din kommune.

Retsregel: Lov om social service § 113.

Ferie

Hvordan bevares retten til hjælp ved ferie?

Hvis du skal på ferie eller midlertidigt ophold i en anden kommune eller i udlandet, kan du bevare retten til visse typer hjælp efter serviceloven

Ophold i udlandet

Du har ret til efter udlandsbekendtgørelsen at medtage hjælp efter servicelovens §§ 41, 42, 45, 96, 97, 98, 100, 112, 113, 114 og 118 under midlertidige ophold i udlandet.

Så længe dit ophold i udlandet ikke varer længere end en måned, behøver du ikke ansøge kommunen. Hvis udlandsopholdet overstiger en måned, skal du, før du tager til udlandet, søge kommunen om bevarelse af hjælpen.

Det er en betingelse for at bevare retten til hjælp i udlandet, at du inden rejsen opfylder betingelserne for at modtage hjælp, samt at kommunen løbende holdes orienteret om, at opholdet sker, uden at de almindelige regler for hjælpen tilsidesættes.

En borger med en BPA efter servicelovens § 95 er ikke omfattet af udlandsbekendtgørelsen og bevarer således ikke sin BPA-ordning under ophold i udlandet.

Ekstra hjælper og dækning af ekstra omkostninger under ophold i udlandet for personer med en BPA-ordning (§ 96)

Hvis du har en § 96 BPA-ordning, kan der under kortvarige ferieophold i udlandet i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet.

Et kortvarigt ferieophold er ifølge Ankestyrelsen max to uger.

Det er afgørende, at ekstraomkostningerne er særligt påkrævet eller en afgørende forudsætning for gennemførelse af rejsen. Ekstra omkostninger kan fx være udgifter til en ekstra hjælper eller til leje af hjælpemidler.

Det er kommunen, som inden afholdelse af ferien, vurderer, om du er omfattet af muligheden for dækning af ekstraomkostninger.

Særligt om hjemmehjælp

Hvis du opholder dig midlertidigt i en anden kommune end din bopælskommune, fx i sommerhus, på familiebesøg eller højskoleophold, har du ret til medtage den bevilgede hjemmehjælp. Dette gælder også for dig, som bor i plejebolig.

Vær opmærksom på, at hjælpen kan være en anden, end den hjælp du modtager i bopælskommunen, da hjælpen ydes ud fra feriekommunens serviceniveau.

Ifølge en Nordisk Konvention kan du også medtage din hjemmehjælp, når du skal på ferie i et af de andre nordiske lande – Finland, Island, Norge og Sverige. Du vil i givet fald modtage hjælp efter reglerne i det land, som du opholder dig i midlertidigt.

Det er ikke muligt at medtage hjemmehjælp, hvis du skal på ferie udenfor Norden.

Hvis du ønsker midlertidig hjemmehjælp i en anden kommune i Danmark eller Norden, skal du henvende dig til din sagsbehandler i egen kommune. Din sagsbehandler tager herefter kontakt til den pågældende kommune.

Retskilder:

Udlandsbekendtgørelsen – Bekendtgørelse om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet (BEK nr. 1296 af 15/12/2009)

Ankestyrelsens principafgørelser C-17-06 og C-16-00 – (vedr. kortvarige ferieophold)

Ankestyrelsens principafgørelse C-41-00 – (vedr. særlige tilfælde)

Vejledning nr. 9 af 15/2/2011 om borgerstyret personlig assistance, pkt. 114

Svar fra Folketingets Socialudvalg vedr. § 96 under ferieophold: http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/sou/spm/461/svar/819689/1021004.pdf

Bekendtgørelse af Nordisk Konvention af 14. juni 1994 om Social Bistand og Sociale Tjenester (BKI nr 150 af 21/11/1996) og Vejledende bemærkninger til Nordisk Konvention om Social Bistand og Sociale Tjenester (VEJ nr 19411 af 31/12/1997) – Artikel nr. 4 og 6

Vedvarende træning

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi kan gives til dig, der har haft et stroke og har svært varigt fysisk handicap. Du skal have en henvisning fra din praktiserende læge.

Hvem er opfattet?

Vederlagsfri fysioterapi – det vil sige fysioterapi uden egenbetaling – kan gives til dig, hvis du har et svært varigt fysisk handicap, og din diagnose er omfattet af diagnoselisten. Stroke – blodpropper og blødninger i hjernen – er omfattet af diagnoselisten.

Hvad omfatter tilbuddet?

Tilbud om vederlagsfri fysioterapi omfatter individuel behandling og holdtræning eller en kombination af begge. Holdtræning tilbydes i form af øvelsesterapi, afspænding, bassintræning eller ridning. Der vil normalt være 3-6 personer på et hold.  Første gang du kommer, skal fysioterapeuten lave en statusbeskrivelse, som skal danne grundlag for det videre træningsprogram. Her skal der også tages stilling til, om der skal tilbydes holdtræning eller individuel træning.

Hvor skal du søge?

Vederlagsfri fysioterapi kan gives efter en henvisning fra din praktiserende læge.

Når du har fået en henvisning fra din praktiserende læge, kan du frit vælge, om du vil benytte en praktiserende fysioterapeut med overenskomst med regionen, eller om du vil benytte et eventuelt tilbud om vederlagsfri fysioterapi gennem bopælskommunen. Vær opmærksom på, at det ikke er alle kommuner, der tilbyder vederlagsfri fysioterapi via deres egne træningscentre.

Retsregel: Sundhedsloven § 140a og Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi, Sundhedsstyrelsen 2019.

Læs meget mere om træning og rehabilitering her

Kommunikationscentre

 

Hvem kan jeg klage til eller søge erstatning hos?

Ankestyrelsen

Styrelsen for Patientklager

Patienterstatningen

Klagenævn for specialundervisning

Socialtilsyn

Styrelsen for Patientsikkerhed

 

Borgerrådgiver

I lidt under halvdelen af landets kommuner har de en borgerrådgiver, som du kan gå til, hvis du oplever, at din sag ikke bliver behandlet på en ordentlig måde eller hvis dialogen med kommunen er dårlig eller hvis du oplever ikke at få den rette råd og vejledning, som du efterspørger.

Øvrig viden og hjælp

DUKH

DUHK står for Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. Konsulentordningen yder gratis rådgivning og vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau og altså også til mennesker med varige følger efter stroke.

Som udgangspunkt er det din kommune, som skal yde råd og vejledning omkring din sag, men hvis der er ting, du undrer dig over eller ønsker at finde en forklaring på indenfor handicapområdet, så kan du ud over Hjernesagens StrokeLinje kontakte DUKH. Hos DUKH kan du også finde en del brugbar viden og få hjælp til at klage. Læs mere her: https://www.dukh.dk/

VISO

Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) under Socialstyrelsen leverer rådgivning på socialområdet og på specialundervisningsområdet.

Som borger kan du få gratis vejledende rådgivning fra ekspert på området. Fx kan du få mere viden om muligheder og begrænsninger ved din problemstilling, og de kan pege på redskaber til at håndtere dagligdagen ud fra din problemstilling.

VISO kan på baggrund af en henvendelse fra din kommune lave et rådgivningsforløb, som bl.a. kan indbefatte en udredning hos en VISO-leverandør, som er ekspert indenfor fx hjerneskadeområdet.

Læs mere her: https://socialstyrelsen.dk/viso

Ankestyrelsens artikler

Ankestyrelsen udarbejder artikler om forståelse af lovgivning og med udgangspunkt i deres afgørelser på de områder, som de varetager, herunder handicapområdet. Du kan finde artiklerne her: https://ast.dk/social/artikler

Sundhed.dk

På Sundhed.dk kan du finde oplysninger om stroke – også kaldet apopleksi. Desuden kan du logge ind på din egen journal og finde oplysninger om dit forløb i kontakten med sundhedsvæsnet. Her kan du også finde resultater fra prøver m.v. Læs mere om stroke/apopleksi her: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/shf-soeg/?SearchTerm=stroke

Borger.dk

På Borger.dk kan du finde alle mulige gode oplysninger i et let skrevet sprog om hjælp efter serviceloven, om førtidspension, boligstøtte, hjælpemidler m.v. I dag skal du desuden bruge Borger.dk som indgang til at søge om fx hjælpemidler, boligstøtte og andre ting. Flere og flere ansøgninger om hjælp og støtte skal ske via https://www.borger.dk/

Tilbudsportal

På tilbudsportalen kan både du, din familie og kommunen søge efter det rette botilbud eller dagtilbud og lignende til dig. Her kan du finde oplysninger om de enkelte tilbud, fx kan du se, om de har ledige pladser, finde den sidste tilsynsrapport om stedet m.m. Se mere her: https://tilbudsportalen.dk/tilbudssoegning/landing/index

CABI

På Cabiweb.dk kan du finde vigtige oplysninger om muligheden for at vende tilbage i arbejde, hvordan du vender tilbage til arbejdet samt hvilke muligheder, der kan være for at fastholde dit job. CABI’s materiale er ofte skrevet til både private og offentlige virksomheder. Men som selvstændig og lønmodtager kan der være meget nyttig information at finde om arbejdsmarkedet, når der er særlige vilkår, som der skal tages hensyn til. Se mere her: https://www.cabiweb.dk/

HandicapBilistCentret

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan køre bil efter dit stroke, eller der bliver rejst en kørekortssag på borgerservice, kan du kontakte HandicapBilistCentret for råd og vejledning. Her vil det også være muligt at få en køretime eller to for at få en faglig vurdering af, hvorvidt det er sikkert for dig og dine omgivelser, at du kører bil. Læs mere her: https://www.handicapbilist.dk/

Direkte links til andre hjemmesider – øvrig viden og hjælp

• DUKH
• VISO
• Ankestyrelsens artikler
• dk
• dk
• Tilbudsportal
• CABI
• HandicapBilistCentret