Hjerneskader rammer hvert år 20.000 mennesker i Danmark. Heraf rammes ca. 12.000 af blodprop eller blødning i hjernen. De øvrige hjerneskader skyldes fx ulykker, iltmangel i forbindelse med drukning eller genoplivning, kræftsygdomme og betændelsestilstande i hjernen.
Nye behandlings- og genoptræningsmetoder betyder, at mange vender tilbage til et godt liv, men det er ofte et liv med varige ændringer eller begrænsninger som følge af hjerneskaden.
I den første tid efter skaden kan det være svært både for fagpersoner såvel som dig som pårørende at vurdere, hvilke følgevirkninger din nærmeste får. Nogle følgevirkninger viser sig først efter den akutte behandling, måske flere måneder efter.
Tal med gode venner, familie eller andre pårørende om dine tanker. Find fortrolige, som du kan dele tanker og følelser med.
Det hjælper mange at tale om de svære følelser. Sundhedspersonalet er uddannet til at hjælpe, din praktiserende læge kan henvise dig til en psykolog, men mange har også glæde af at tale fx med en præst. Du kan også tale med StrokeLinjen – Hjernesagens rådgivning – om, hvordan du kan få hjælp.
Det kan være svært at huske alle de informationer, du som pårørende får, når du selv er påvirket af den alvorlige situation. For nogle kan det være godt at skrive dagbog over vigtige informationer og hændelser i den første tid. At skrive ned hjælper hukommelsen, men kan også hjælpe dig med at udtrykke dine tanker og følelser.
Når ens nærmeste er indlagt og i et rehabiliteringsforløb, er det tit svært at overskue sit eget liv og verden udenfor. Meget handler om ren overlevelse og praktiske opgaver. Alligevel er det vigtigt, at du forsøger at skabe små rum i hverdagen med aktiviteter, hvor du fokuserer på noget, der giver værdi for dig. Du kan for eksempel bruge fem minutter til at sidde i haven med en kop kaffe, gå en tur eller lave noget, der giver dig glæde. Lad for eksempel venner og familie træde til, så du kan skabe de små rum i hverdagen til dig selv.
Få hjælp fra venner, familie eller professionelle til at klare de praktiske gøremål. Vis omsorg for dig selv til at uddelegere opgaver til andre – vær ikke for stolt til at spørge. Mange mennesker vil rigtig gerne hjælpe. Det er en god måde for dem at vise dig omsorg og deltagelse på. Det kan være, de kan hjælpe med at lave mad, vaske tøj, gøre rent eller ordne haven.
De handicap, stroke fører med sig, kan medføre mere eller mindre permanente ændringer i rollefordelingen i familien. Generelt opleves de største problemer i familierelationen der, hvor ens nærmeste har fået såkaldte “skjulte handicap”, fx har ændret personlighed, har mistet hæmninger, er blevet mere indelukket eller har mistet evnen til indføling i andres oplevelser og følelser. Det er fx meget svært for den pårørende, hvis personen holder op med at tage initiativ til fælles aktiviteter, ikke giver kærtegn eller anerkender værdien af de ting, som man som pårørende foretager sig. Ændringerne i familiestrukturen afhænger af, hvilken relation du har til personen.
Du kan bruge dine omsorgsdage som enkelt dage eller samlet, men du får ikke løn under afholdelsen af dagene.
Hvor mange dage?
Du har som pårørende ret til 5 omsorgsdage om året fra 1. januar 2023. I 2022 har du ret til 2 omsorgsdage, da loven trådte i kraft den 1. august 2022.
Du skal være lønmodtager
Alle lønmodtagere har ret til at tage omsorgsdagene til at yde omsorg og støtte til deres nærmeste pårørende, der har en alvorlig helbredsmæssig tilstand fx efter et stroke eller erhvervet hjerneskade.
Hvem er pårørende?
Du er nærmeste pårørende, hvis du er barn, forældre, ægtefælle eller samlevende eller bor i samme hustand, som den ramte.
Der gælder følgende:
Retsregel: Lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager § 1a