Din retssikkerhed i kommunen

Hos StrokeLinjen lyder et hyppigt spørgsmål tit – Hvad har jeg ret til? Vi har her samlet vigtig viden om rettigheder og pligter her.

Rettigheder

Indflydelse

Når kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp og støtte skal du have mulighed for at få indflydelse på din egen sag og medvirke til sagsbehandlingen. Kommunen har en pligt til at gøre det muligt for dig, at udnytte den mulighed.

Det er vigtigt, at du kan give udtryk for dine synspunkter og holdninger evt. også ved at involvere dine pårørende, hvis du ønsker det.

Kommunen skal tilrettelægge møder så du fx have mulighed for at deltage. Det kan være du har brug for lidt længere tid til et møde, fordi du har afasi og skal bruge længere tid på at finde ordene og gøre dig forståelig eller du har brug for små pauser undervejs i mødet for at kunne holde koncentrationen.

Retsregel: Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 4

Behov for langvarig hjælp

Hvis det er indlysende, at du vil have behov for langvarig hjælp fra kommunen, så skal kommunen allerede tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen og støtten til dig ud fra en samlet vurdering af din situation og dit behov på længere sigt.

Typisk vil et menneske med følger efter stroke have behov for langvarig hjælp fra kommunen i første omgang via et genoptræningsforløb, men også senere i forløbet kan der fx være behov for afklaring af din arbejdsevne, behov for hjælpemidler eller i form af personlig træning og støtte i eget hjem.

Retsregel: Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 6

Retten til indsigt i din sag

Kommunen og hospitalet har pligt til at fører notat, hvis de får nye oplysninger til din sag enten fra dig eller andre. Du har ret til at blive gjort bekendt med de sagsakter og dokumentation kommunen og/eller hospitalet har samlet sammen om dig i forbindelse med, at de skal træffe afgørelse i din sag. Det kaldes aktindsigt. Når du beder om aktindsigt i din sag, har du mulighed for at følge med i, hvilke oplysninger kommunen har om dig, herunder om de har fået noteret vigtige behov og synspunkter fra dig ned i din journal.

Som udgangspunkt har du ikke ret til at få oplysninger om interne arbejdsdokumenter og notater, men oplysninger fx fra din praktiserende læge eller sagsakter der er indhentet fra en neuropsykolog og dine journaler har du ret til at få adgang til. På https://www.sundhed.dk/ kan du logge ind og finde oplysninger om dine sundhedsjournaler.

Du kan også bede om aktindsigt ved at kontakte hospitalet eller kommunen enten telefonisk eller skriftligt. De har derefter 7 arbejdsdage til at behandle din henvendelse om aktindsigt.

Retsregel: Forvaltningsloven kap. 4 og Lov om offentlighed i forvaltningen § 7, § 13 og § 36

Hjælp skal tilrettelægges ved at samarbejde

Når du får hjælp efter serviceloven (sociallovgivningen), så skal hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af dine behov og forudsætninger og i samarbejde med dig.

Det betyder, at den indsats, hjælp og støtte, som kommunen skal yde dig skal tilrettelægges, så den fremstår helhedsorienteret og at den afpasses efter dine særlige behov og muligheder og med respekt for din integritet og værdighed.

Retsregel: Serviceloven § 1, stk. 3 og Vejledning om formål og generelle bestemmelser i lov om social service kapitel 1, pkt. 4

Kommunens pligt overfor dig

Vejledning og rådgivning

Kommunen har pligt til at yde råd og vejledning, da de skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp og støtte i forhold til alle de muligheder der findes indenfor sociallovgivningen. Kommunen skal desuden være opmærksom på om der evt. kan søges om støtte hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Retsregel: Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 5

Hurtig behandling af spørgsmål om hjælp

Kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt for at afgøre, om du har ret til hjælp og i så fald hvilken støtte. Af samme årsag skal kommunen på socialområdet også offentliggøre deres svarfrister. Det betyder, at du på kommunens hjemmeside kan finde oplysninger om, hvor lang tid der vil gå, før du vil få svar på din ansøgning om fx et hjælpemiddel eller hjemmehjælp. Hvis kommunen ikke selv oplyser dig om deres svarfrist, kan du bede om at få den oplyst.

Det er desuden god skik, at kommunen oplyser dig om, hvis de ikke kan overholde deres svarfrist, og hvornår du i så fald kan forvente et svar på din ansøgning.

Retsregel: Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 3 og Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 73 af 4. juni 1997 om mål for hurtig sagsbehandling m.v. og af Indenrigsministeriets henstilling af 4. juni 1997 til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd om fastsættelse af målsætninger for sagsbehandlingstid.

Kommunen skal høre på dig

Inden fx kommunen eller Ankestyrelsen skal træffe en afgørelse om spørgsmål om hjælp og støtte fra kommunen skal de være sikre på, at du har fået adgang til alle de oplysninger og dokumenter, som de vil træffe en afgørelse ud fra. Det kaldes en partshøring. Her vil du blive bedt om, at tage stilling til sagsakterne og du har desuden mulighed for at kommentere på dem og komme med en udtalelse.

Som udgangspunkt skal kommunen kun partshøre, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for dig, men det anses for god forvaltningsskik at partshøre uanset resultatet af afgørelsen, da der kan være oplysninger som mangler eller behov, som ikke er velbeskrevet i sagsakterne.

Du kan på et hvert tidspunkt i sagsbehandlingen bede om en udsættelse af din sag, indtil du har afgivet en udtalelse. Kommunen kan dog fastsætte en frist for, hvornår du senest skal komme med din udtalelse.

Retsregel: Forvaltningsloven kap. 5

Begrundelse og klagevejledning

Før kommunen kan træffe en afgørelse om dit behov for hjælp og støtte, skal de være sikre på, at de har oplyst din sag i tilstrækkeligt omfang. Det betyder, at kommunen skal være sikre på,

  • at du har haft mulighed for at beskrive dit behov for hjælp og støtte
  • at dine pårørende måske har kunne supplere din beskrivelse
  • at de har fået dokumentation fra andre om dit behov for hjælp og støtte fx fra fysioterapeut, praktiserende læge, døgnrehabiliteringen eller andre

Kommunen skal begrunde sin afgørelse, særligt hvis den ikke giver dig det, du har søgt om hjælp og/eller støtte til. Begrundelsen skal indeholde kommunens vurdering, hvilke oplysninger der er lagt vægt på ved afgørelsen samt de juridiske krav, som ligger til grund for at kunne modtage en hjælp eller indsats. Desuden skal kommunen også have taget stilling til dine synspunkter og kommentarer.

Af afgørelsen skal kommunen desuden oplyse dig om regler og praksis på området samt give dig information om, hvordan du evt. kan klage over din afgørelse.

Retsregel: Forvaltningsloven kap. 6 & 7

Dine pligter

Du har som borger pligt til at deltage i oplysningen af din sag.

Herunder:

  • Give korrekte oplysninger af relevans for sagen
  • Oplyse om ændringer i din situation, som har relevans for sagen
  • Må ikke tilbageholde oplysninger af relevans for sagen

Retsregel: Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 11

At lade sig repræsentere af andre

Du kan vælge, at du gerne vil lade dig repræsentere af andre eller have nogle til at bistå dig i din sag. Det kan ske på to måder:

  • Bisidder – Du kan have en bisidder med til mødet med fx kommunen. Bisidderen og du kan sammen forberede jer til mødet. Bisidder kan under mødet hjælpe dig med at huske spørgsmål, vigtige emner m.m. Efter samtalen kan bisidderen hjælpe med at få klarhed over, hvad der blev sagt og besluttet.

Partsrepræsentant – Du kan vælge en partrepræsentant og give personen eller en organisation som fx:

  • Hjernesagen mulighed for at repræsentere dig, hvis du selv synes, at det er for svært. Partsrepræsentanten tager sig altså af dine interesser. Vedkommende kan være til stede ved møder, hvor du enten er med eller uden at du er med. Hvis det er meget vigtigt for sagens afgørelse, kan kommunen kræve, at du deltager personligt ved et møde selvom du har en partsrepræsentant. Kommunen kan skrive direkte til din partsrepræsentant og skal også sende partshøring og afgørelser til personen samt tilrettelægge møder, så repræsentanten kan være deltage på dine vegne.

Retsregel: Forvaltningsloven § 8

 

Hvem kan jeg klage til?

Ankestyrelsen

Styrelsen for Patientklager

Klagenævn for specialundervisning

Socialtilsyn

 

Borgerrådgiver

I lidt under halvdelen af landets kommuner har de en borgerrådgiver, som du kan gå til, hvis du oplever, at din sag ikke bliver behandlet på en ordentlig måde eller hvis dialogen med kommunen er dårlig eller hvis du oplever ikke at få den rette råd og vejledning, som du efterspørger.