Hvad skal jeg leve af?

Der er mulighed for at få forlænget dine sygedagpenge ud over de 22 uger efter en konkret individuel vurdering.

Du skal være fuldt uarbejdsdygtig, eller du skal være delvist uarbejdsdygtig og kan i det tilfælde få nedsat dagpenge. For lønmodtagere er det en betingelse, at det ugentlige sygefravær er på mindst 4 timer, og for selvstændige er det en betingelse, at du højst kan udføre halvdelen af det normale arbejde.

Ret til sygedagpenge som lønmodtager

Som lønmodtager har du i den første måned (30 kalenderdage) ret til sygedagpenge fra din arbejdsgiver, hvis du ikke får løn under sygdom.

Det er en betingelse, at du har været ansat hos din arbejdsgiver uafbrudt i de seneste 8 uger før dit fravær, og i den periode skal du have arbejdet i mindst 74 timer.

Er du fortsat syg efter de 30 dage, har du ret til sygedagpenge betalt af kommunen.

Har du ikke ret til sygedagpenge fra din arbejdsgiver, kan du få sygedagpenge fra kommunen, hvis du før din første fraværsdag har været i beskæftigelse og har været det i mindst 240 timer inden for de seneste 26 uger.

Retten til sygedagpenge som selvstændig

Som selvstændig har du ret til sygedagpenge fra kommunen efter 2 ugers sygdom. Har du tegnet en sygedagpengeforsikring, har du ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag afhængig af, hvilken forsikring du har tegnet.

Retten til sygedagpenge er betinget af, at du som selvstændig i mindst 6 af de forudgående 12 måneder har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang – heraf mindst 1 måned umiddelbart før du bliver syg.

Hvor længe kan jeg få sygedagpenge?

Når du har modtaget sygedagpenge i 22 uger ud over arbejdsgiverperioden på de 30 dage inden for de seneste 9 måneder, skal kommunen foretage en revurdering af din situation. I den forbindelse skal der tages stilling til, om der er mulighed for at forlænge dine sygedagpenge.

Kan sygedagpengene forlænges?

Efter de 22 uger kan sygedagpengene forlænges efter følgende bestemmelser:

1. Det anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, der kan føre til, at du kan vende tilbage til beskæftigelse på normale vilkår – i det tilfælde vil dine sygedagpenge blive forlænget indtil der er truffet afgørelse om revalidering.
2. Det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge din arbejdsevne – sygedagpengene kan forlænges i op til 69 uger.
3. Du er under eller venter på lægebehandling, og der foreligger en lægelig vurdering om, at du vil kunne genoptage ordinær beskæftigelse inden for en periode på 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.
4. Kommunen har påbegyndt en sag, der skal afklare, om du er berettiget til fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb – i det tilfælde vil dine sygedagpenge blive forlænget, indtil der er truffet afgørelse.
5. Du er sygemeldt på grund af en alvorlig, livstruende sygdom.
6. Der er rejst en arbejdsskadesag – i det tilfælde vil dine sygedagpenge blive forlænget, indtil der er truffet afgørelse.
7. Der er påbegyndt en sag på baggrund af ansøgning om førtidspension – i det tilfælde vil dine sygedagpenge blive forlænget, indtil der er truffet afgørelse.

Vurderer kommunen, at dit sygedagpengeforløb ikke kan forlænges, men du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, vil du overgå til et særligt jobafklaringsforløb.

Mens du er i jobafklaringsforløb, modtager du ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau. Ydelsen er uafhængig af din egen formue og en evt. ægtefælle/samlevers formue og indtægtsforhold.

Hvor skal jeg søge?

Er du lønmodtager skal du melde dig syg til din arbejdsgiver hurtigst muligt. Hvis du melder dig syg for sent, har du ikke ret til sygedagpenge, før sygemeldingen sker.

Hvis du ikke eller ikke længere har ret til løn eller sygedagpenge fra din arbejdsgiver, skal du anmode om sygedagpenge fra kommunen. Det sker ved, at din arbejdsgiver afgiver oplysninger i NemRefusion, hvorefter du modtager et brev, som du skal udfylde og aflevere til kommunen digitalt.

Er du selvstændig skal du søge om sygedagpenge via NemRefusion.

Retsregler: Lov om sygedagpenge

Du har ret til førtidspension, hvis din arbejdsevne er varigt nedsat til et minimum eller ikke-eksisterende, og du opfylder betingelserne for at få førtidspension.

Hvem er omfattet?

Førtidspension kan tilkendes personer i alderen:

• 40 år til folkepensionsalderen, hvis arbejdsevnen er varigt nedsat, og nedsættelsen er af et sådan omfang, at borgeren ikke kan blive selvforsørgende uanset mulighederne for støtte, fx revalidering, ressourceforløb og fleksjob.
• Som udgangspunkt kan personer under 40 år ikke få førtidspension, med mindre det ud over ovenstående også er dokumenteret eller helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Behandling af førtidspension kan ske på to måder:

1. Kommunen skal i samarbejde med dig sørge for, at din arbejdsevne bliver belyst lægeligt og afprøvet i praksis i form af arbejdsprøvning. Først når kommunen vurderer, at der er tilstrækkelig dokumentation for arbejdsevnen, afgør kommunen om førtidspensionssagen skal rejses.
2. Du har også mulighed for selv at rejse pensionssagen på det, man kalder det foreliggende grundlag. Det betyder, at kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt du opfylder betingelserne for førtidspension ud fra de oplysninger, der allerede foreligger i sagen.

Som udgangspunkt skal alle sager om førtidspension forelægges rehabiliteringsteamet, inden der kan træffes afgørelse om førtidspension. Ved lovændring pr. 1. juni 2016 er sager, hvor det er helt åbenbart formålsløst at udvikle på arbejdsevnen, dog undtaget.

Hvad er ydelsen?

Størrelsen på din førtidspension afhænger bl.a. af, om du er enlig eller gift/samlevende.

Din pension kan blive påvirket, hvis du eller din ægtefælle/samlever har indkomster over en vis størrelse ved siden af din pension.

Det er muligt at få seniorpension, hvis følgende er opfyldt:

1. Du har højst 6 år til folkepensionsalderen.
2. Din arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til dit seneste job.
3. Du har arbejdet i mindst 27 timer om ugen i 20-25 år. Hvis du er eller har været ansat i et fleksjob, er kravet til antal arbejdstimer mindre.

Retsregler: Bekendtgørelse af lov om social pension & Bekendtgørelse om seniorpension

Har du en væsentlig nedsat arbejdsevne, og kan du ikke opnå beskæftigelse på almindelige vilkår og ikke er berettiget til førtidspension, kan du være berettiget til fleksjob

Personer med væsentlig nedsat arbejdsevne, som ikke kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår, og som ikke modtager førtidspension, kan være berettiget til fleksjob. Revalidering, arbejdsprøvning og andre støttemuligheder indenfor beskæftigelseslovgivningen skal dog være afprøvet og udtømt først.

Hvem er omfattet af fleksjobordningen?

Betingelserne for at blive ansat i fleksjob er, at du er under 65 år, at du har en væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnen, og at du ikke kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår. Modtager du førtidspension, kan denne gøres hvilende, hvis du vil og kan godkendes til fleksjob.

Fleksjobordningen er en midlertidig foranstaltning for personer under 40 år, som maksimalt vil få tilkendt fleksjob for 5 år af gangen. Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få tilkendt et permanent fleksjob, hvis kommunen fortsat vurderer, at arbejdsevnen er nedsat i et omfang, så pågældende ikke kan varetage et ordinært arbejde.

Hvad er et fleksjob?

Fleksjob oprettes som hovedregel med udgangspunkt i, at du under normale omstændigheder ville have haft en fuldtidsstilling. Nødvendige skånehensyn aftales individuelt, fx nedsat arbejdstid, nedsat tempo, særlige hvilepauser og behov for fravær i forbindelse med behandling og genoptræning. Arbejdsopgaverne skal således afpasses i forhold til arbejdstagerens arbejdsevne.

Der vil i dag blive bevilget fleksjob på under 10 timer om ugen og helt ned til få timer om ugen. Den type fleksjob bliver kaldt mini-fleksjob.

Som ansat i fleksjob er man omfattet af den almindelige lovgivning for lønmodtagere. Der opnås ikke ret til dagpenge ved ledighed, men der kan i stedet udbetales ledighedsydelse.

Hvordan får jeg fleksjob?

Det er kommunen, som efter en jobudredning vurderer, om du er berettiget til fleksjob. I det tilfælde vil sagsbehandleren sammen med dig forelægge sagen for Rehabiliteringsteamet, som vil foretage en endelig vurdering og indstilling.

Når du er bevilget fleksjob, kan du søge fleksjob på almindelig vis eller med hjælp fra kommunen. Det er kommunen, som i sidste ende skal godkende en eventuel aftale med arbejdsgiver og yde tilskud til lønnen.

Hvordan aflønnes du?

Din indtægt er todelt, da den ene del udbetales af din arbejdsgiver og den anden del af kommunen. Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst for det antal timer, du reelt arbejder, og vil blive suppleret af et tilskud fra kommunen. Begge dele er almindelig skattepligtig indkomst.

Hvis du fx bliver ansat i fleksjob 14 timer/uge, vil din arbejdsgiver betale løn inkl. pension for den reelle, effektive arbejdstid på 14 timer/uge. Kommunen vil supplere lønnen fra arbejdsgiveren med et tilskud, som vil blive reguleret på baggrund af din lønindtægt. Tilskuddet kan højest beløbe sig til 98 % af højeste dagpengesats, heraf vil der blive reserveret en andel til obligatorisk pension. Tilskuddet er desuden tilrettelagt således, at jo højere løn fra arbejdsgiver, desto lavere bliver tilskuddet. Tilskuddet vil være fuldt aftrappet ved en lønindkomst inkl. pension fra arbejdsgiver på 42.218 kr. pr måned.

Arbejder du i fleksjob, kan du overgå til Fleksydelse, når du er fyldt 60 år.

For dig på den gamle ordning før 2013

Som udgangspunkt får denne reform ikke betydning for de personer, som har været i fleksjob fra før 1. januar 2013. Men er du i fleksjob, skal du være opmærksom på, at hvis du skifter job efter 1. januar 2013, altså nu, vil du overgå til den nye fleksjobordning. Der er også tale om et nyt fleksjob og den nye ordning, hvis du ændrer din beskæftigelse hos den samme arbejdsgiver.

Retsregler: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 13

Hvis du skal på ferie eller midlertidigt ophold i en anden kommune eller i udlandet, kan du bevare retten til visse typer hjælp efter serviceloven

Ophold i udlandet

Du har ret til efter udlandsbekendtgørelsen at medtage hjælp efter servicelovens §§ 41, 42, 45, 96, 97, 98, 100, 112, 113, 114 og 118 under midlertidige ophold i udlandet.

Så længe dit ophold i udlandet ikke varer længere end en måned, behøver du ikke ansøge kommunen. Hvis udlandsopholdet overstiger en måned, skal du, før du tager til udlandet, søge kommunen om bevarelse af hjælpen.

Det er en betingelse for at bevare retten til hjælp i udlandet, at du inden rejsen opfylder betingelserne for at modtage hjælp, samt at kommunen løbende holdes orienteret om, at opholdet sker, uden at de almindelige regler for hjælpen tilsidesættes.

En borger med en BPA efter servicelovens § 95 er ikke omfattet af udlandsbekendtgørelsen og bevarer således ikke sin BPA-ordning under ophold i udlandet.

Ekstra hjælper og dækning af ekstra omkostninger under ophold i udlandet for personer med en BPA-ordning (§ 96)

Hvis du har en § 96 BPA-ordning, kan der under kortvarige ferieophold i udlandet i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet.

Et kortvarigt ferieophold er ifølge Ankestyrelsen max to uger.

Det er afgørende, at ekstraomkostningerne er særligt påkrævet eller en afgørende forudsætning for gennemførelse af rejsen. Ekstra omkostninger kan fx være udgifter til en ekstra hjælper eller til leje af hjælpemidler.

Det er kommunen, som inden afholdelse af ferien, vurderer, om du er omfattet af muligheden for dækning af ekstraomkostninger.

Særligt om hjemmehjælp

Hvis du opholder dig midlertidigt i en anden kommune end din bopælskommune, fx i sommerhus, på familiebesøg eller højskoleophold, har du ret til medtage den bevilgede hjemmehjælp. Dette gælder også for dig, som bor i plejebolig.

Vær opmærksom på, at hjælpen kan være en anden, end den hjælp du modtager i bopælskommunen, da hjælpen ydes ud fra feriekommunens serviceniveau.

Ifølge en Nordisk Konvention kan du også medtage din hjemmehjælp, når du skal på ferie i et af de andre nordiske lande – Finland, Island, Norge og Sverige. Du vil i givet fald modtage hjælp efter reglerne i det land, som du opholder dig i midlertidigt.

Det er ikke muligt at medtage hjemmehjælp, hvis du skal på ferie udenfor Norden.

Hvis du ønsker midlertidig hjemmehjælp i en anden kommune i Danmark eller Norden, skal du henvende dig til din sagsbehandler i egen kommune. Din sagsbehandler tager herefter kontakt til den pågældende kommune.

Retskilder:

Udlandsbekendtgørelsen – Bekendtgørelse om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet (BEK nr. 1296 af 15/12/2009)

Ankestyrelsens principafgørelser C-17-06 og C-16-00 – (vedr. kortvarige ferieophold)

Ankestyrelsens principafgørelse C-41-00 – (vedr. særlige tilfælde)

Vejledning nr. 9 af 15/2/2011 om borgerstyret personlig assistance, pkt. 114

Svar fra Folketingets Socialudvalg vedr. § 96 under ferieophold: http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/sou/spm/461/svar/819689/1021004.pdf

Bekendtgørelse af Nordisk Konvention af 14. juni 1994 om Social Bistand og Sociale Tjenester (BKI nr 150 af 21/11/1996) og Vejledende bemærkninger til Nordisk Konvention om Social Bistand og Sociale Tjenester (VEJ nr 19411 af 31/12/1997) – Artikel nr. 4 og 6

Du kan bruge dine omsorgsdage som enkelt dage eller samlet, men du får ikke løn under afholdelsen af dagene.

Hvor mange dage?

Du har som pårørende ret til 5 omsorgsdage om året fra 1. januar 2023. I 2022 har du ret til 2 omsorgsdage, da loven trådte i kraft den 1. august 2022.

Du skal være lønmodtager

Alle lønmodtagere har ret til at tage omsorgsdagene til at yde omsorg og støtte til deres nærmeste pårørende, der har en alvorlig helbredsmæssig tilstand fx efter et stroke eller erhvervet hjerneskade.

Hvem er pårørende?

Du er nærmeste pårørende, hvis du er barn, forældre, ægtefælle eller samlevende eller bor i samme hustand, som den ramte.

Der gælder følgende:

• Du kan holde omsorgsdagene samlet eller som enkelt dage
• Ubrugte dage bortfalder ved årets udgang
• Du skal aftale med arbejdsgiver, at du holder fri, og arbejdsgiveren kan forlange dokumentation for dit behov for omsorgsdage
• Du modtager ikke løn, når du bruger dine omsorgsdage

Retsregel: Lov om lønmodtageres ret
til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager § 1a