Hjernesagen har en bevilling fra Zangger Fonden, der gør det muligt for os at uddele legater til vores medlemmer.
Du kan søge om støtte til fx
- trænings- og genoptræningsforløb
- psykologbehandling
- sygdomsbehandling
Puljen uddeles i portioner op til 15.000 kroner.
Zangger Fonden er godkendt af Socialministeriet. Det betyder, at et eventuelt legat som udgangspunkt er skattefrit.
Forudsætninger
For at ansøge om et Zangger-legat skal du opfylde følgende:
- Du kan tidligst ansøge efter et års medlemsskab af Hjernesagen
- Du kan ikke søge om støtte, hvis du allerede har købt det, du søger støtte til
Sådan søger du
Du skal udfylde nedenstående formular og vedhæfte din og din evt. samlever/ægtefælles seneste årsopgørelse fra SKAT samt evt. tilbud til behandling, træning, priser m.v.