Dysfagi

Efter en blodprop eller blødning i hjernen, får hver anden problemer med at tygge og synke mad. Det kaldes dysfagi.
Senest opdateret: 28. april kl. 10:46

Ligesom en blodprop eller blødning i hjernen kan give lammelser i arm og ben, kan den forårsage lammelser og føleforstyrrelser i mund og svælg – også kaldet dysfagi.

Dysfagi er typisk mindre synligt for den ramte og de pårørende.

Hvad er dysfagi?

Dysfagi betyder, at det kan være svært at spise, drikke og synke og kan indebære, at:

  • man ikke er i stand til at synke
  • at man kun får sunket noget af maden, og resten bliver liggende i mund eller svælg
  • at noget af maden eller væsken kommer i luftrøret i stedet for i spiserøret

Dette sker, fordi musklerne i munden og tungen er svagere og ukoordinerede på grund af lammelser eller føleforstyrrelser.

Dysfagi rammer halvdelen af apopleksiramte

Omkring halvdelen af alle, der rammes af en blodprop eller blødning i hjernen, får dysfagi de første par døgn efter deres indlæggelse. De fleste kommer sig hurtigt, og 80-90 % kan spise og drikke efter 4 uger. En del vil dog stadig være besværet i at spise og drikke det, de kunne før, og i et normalt tempo.

Nogle har problemer med, at mundvandet løber, nogle kommer til at hoste under måltidet, og nogle skal koncentrere sig så meget om at spise, at de ikke kan deltage i en samtale samtidig.

Konsekvenser for rehabilitering og samvær

At synke kaffe og andre tynde væsker kan være ligeså svært som at spise fx brød uden at få det galt i halsen. Hvis man får mad eller væske i luftrøret, vil man normalt hoste det op, men efter en hjerneskade, kan hosterefleksen enten mangle eller det kan være svært at hoste.

Hvis man får mad i lungerne, kan man risikere at få lungebetændelse, hvilket svækker patienten og forlænger rehabiliteringsperioden. Omkring hver tiende får lungebetændelse i forbindelse med en hjerneskade og dysfagi.

Dysfagi kan også gøre det svært for patienter at få tilstrækkelig væske og næring, så man kommer sig bedst og har energien til den nødvendige genoptræning.

Dysfagi kan også gøre, at man mister lysten til at spise. Det påvirker også det sociale fællesskab og kan være svært for den ramte og de pårørende.  

Undersøgelse af dysfagi

Den ramte bliver undersøgt for dysfagi i forbindelse med indlæggelsen. Hvis der konstateres dysfagi, får patienten ofte en sonde gennem næsen til mavesækken og der lægges en behandlingsplan for næring.

I den efterfølgende rehabilitering vurderes det, om der skal ske ændringer i planen, der foretages evt. yderligere undersøgelser og en ergoterapeut undersøger den ramtes spisefunktion.

Behandlingsplan

Ud fra undersøgelserne udarbejder behandlerne en plan, som: 

  • sikrer tilstrækkelig og sikker ernæring
  • tilpasser kostens konsistens i forhold til patientens funktionsniveau
  • stimulerer og træne synke-, spise- og drikkefunktionen
  • sikrer god mundhygiejne

Læs mere

Læs om genoptræning efter dysfagi.

Kilder

Kirstine Sand, ergoterapeut SD og Hanne Bitsch, sygeplejerske SD, Neurorehabiliteringsafsnittene, Regionshospital Skive

Referenceprogram for behandling af apopleksi