Hvor længe kan man sidde på hænderne?

09.05.22
Socialminister Astrid Krag var kaldt i samråd den femte maj for at svare på oppositionens spørgsmål om forvaltningen af handicapområdet. Samrådet kom i forlængelse af Rigsrevisionen stærkt kritiske beretning fra marts i år, og efter det to timer lange samråd står vi tilbage med for mange ord og for få handlinger, lyder det fra Hjernesagens landsformand, som direkte spørger ministeren: Hvor længe kan man sidde på hænderne?

På samrådet medgav socialminister Astrid Krag, at der er behov for forandringer på området. Fra begge fløje i det politiske spektrum blev der på samrådet rejst kritik af, at tingene går for langsomt og pointeret, at der er behov for omgående handling. Og det er en holdning, som deles af Hjernesagen:

”I Hjernesagen er vi meget tilfredse med, at ministeren er blevet kaldt i samråd på det her spørgsmål. Vi har år efter år, under denne og tidligere regeringer, kunnet iagttage, at handicapområdet bliver mere og mere presset – og Astrid Krag gav på samrådet selv udtryk for, at der ved hendes tiltræden som socialminister manglede ressourcer på området. Til juni har hun siddet som socialminister i tre år, og jeg synes, det er rimeligt at spørge, hvor meget hun har reelt har ændret? Sandheden er desværre, at hun har gjort meget lidt for at forbedre forholdene for borgere med handicap,” siger Hjernesagens landsformand Tue Byskov Bøtkjær, som også kommer med helt konkrete forslag til nye politiske initiativer:

”Vi mener, at det skal have økonomiske konsekvenser for kommunerne, hvis de laver fejl i sagsbehandlingen på socialområdet. På sundhedsområdet kan man søge om erstatning hos Patienterstatningen, mens det ikke har nogen konsekvenser for kommunerne, når de laver fejl på socialområdet. Faktisk snarere tværtimod: Ind imellem kan det være en økonomisk fordel for dem,” fortsætter han.

Kommunerne mangler viden
På samrådet efterspurgte flere af spørgerne, at handicapområdet løftes væk fra kommunerne. Men det vakte ikke genklang hos ministeren. Hun pointerede i stedet, at det er vigtigt med nærhed: Man er nødt til at se på den enkelte borgers samlede livssituation, sagde Astrid Krag og understregede, at kommunerne har en særlig styrke lige netop dér.

Ministeren anerkendte dog, at der er visse grupper af borgere, som har så sjældne, komplekse og specialiserede behov, at det kræver særlig viden at få etableret tilbud til dem. En viden man ikke kan forvente, at den enkelte kommune har. Under samrådet kom hun ikke nærmere ind på, hvordan den problemstilling skal løses i fremtiden, men henviste til, at hun vil se frem til de kommende drøftelser med Folketingets partier på området. Det er ikke godt nok, siger Tue Byskov Bøtkjær:

”Hvor længe kan man sidde på hænderne? Det er ikke godt nok at blive ved med at henvise til kommende drøftelser og udredningssvar. Vi er simpelthen nødt til at se på både de strukturelle og økonomiske forhold på det her område. Ser man bort fra de absolut største kommuner herhjemme, så har kommunerne ikke den nødvendige viden, de rette rammer eller tilstrækkelig kompetencer til at etablere tilfredsstillende tilbud på det højt specialiserede socialområde.”

Han tilføjer, at der både skal etableres nye løsninger, når det handler om visitation til tilbud, om at skabe tilbud med den rette kvalitet, som kan tilgodese borgerens behov, samt om de økonomiske incitamenter, så kommunen ikke har økonomisk fordel af en langsom eller endda fejlbehæftet sagsbehandling. Og han understreger, at Hjernesagen også fremadrettet vil holde nøje øje med udviklingen.

Årelang kritik af området
Samrådet med socialministeren kom i stand efter en beretning fra Rigsrevisionen, som rejser stærk kritik af forvaltningen af handicapområdet. Det er blot den seneste af en række rapporter, der peger på, at handicapområdet er under pres i Danmark.

Således påpeger en analyse fra Det Centrale Handicapråd, at alt for mange borgere ikke har tillid til systemet, mens en undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening viser, at syv ud af ti sagsbehandlere oplever, at dårlig økonomi står i vejen for at etablere den fagligt korrekte indsats for borgerne.

Senest kom så Rigsrevisionens beretning med kritik af

  • Social- og Ældreministeriets utilfredsstillende tilsyn med kommunernes forvaltning af socialområdet
  • at der stadig omgøres alt for mange sager i Ankestyrelsen
  • at ministeriet har siddet viden om problemer og uhensigtsmæssigheder i forvaltningen overhørig.

Du kan læse en artikel om Rigsrevisionens beretning her på Hjernesagens hjemmeside.