Regeringen har indgået en politisk aftale med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre om det de kalder en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet. Og selvom aftalen indeholder positive elementer og tanker, så ligner hele den grundlæggende præmis ét stort benspænd.

Hele forudsætningen for den nye politiske aftale er nemlig, at den ikke må medføre ekstra udgifter til kommunerne og helst skal betyde en reduktion i de kommunale udgifter. Hjernesagen er bekymrede for konsekvenserne af dén præmis. Det er helt legitimt at ønske en udgiftsreduktion på sigt, men når aftaleparterne gerne vil sikre en bedre kvalitet i indsatserne, øge retssikkerheden for mennesker med handicap og at få tilliden til kommunerne tilbage, så er der behov for investeringer i området, før man eventuelt kan høste resultatet i form af måske færre udgifter.

Hjernesagen undrer sig desuden over, at man i aftalen fastholder, at opgaven for det specialiserede socialområde ligger bedst i kommunerne. Siden kommunalreformens indførsel i 2007 har vi i handicapverden gang på gang set, at mange kommuner er alt for små til at løfte opgaven, bl.a. fordi de mangler viden, kompetencer og kvalifikationer til at løfte området. På Hjerneskadeområdet har vi bl.a. set en afspecialisering på kommunikationsområdet, og vi hører om længere og længere ventetider på at komme til fx taletræning.

I Hjernesagen insisterer vi på, at indsatser skal gives, så de kan kompensere for handicap og dække den enkelte persons behov for hjælp og støtte og skabe rammer for at mennesker med handicap kan være ligeværdige medlemmer af det danske samfund. Vores mangeårige erfaring er, at der er kommunerne tit for små til at kunne løfte opgaven.

Øget magtanvendelse
I Hjernesagen er vi ligeledes dybt bekymrede og kritiske overfor, at aftalen har taget det stærkt kritiserede lovforslag om magtanvendelser med ind i aftaleteksten, som Hjernesagen i lighed med en række andre organisationer er stærkt kritisk overfor. Aftalepartnerne har forsøgt at luge lidt ud i lovforslaget, men Hjernesagen havde helst set, at hele lovforslaget var hældt af bordet, og aftaleparterne i stedet ville indkalde relevante parter til en dialog om revision om magtanvendelsesreglerne, hvor det var omsorgen for det enkelte menneske og fællesskabet, som var i fokus.

Hjernesagen er derfor også meget spændte på, hvordan en effektivisering af tilsynene skal foregå. Regeringens ønske om afbureaukratisering, øget magtbeføjelser og lignende kalder på et grundigt tilsyn og måske et udvidet tilsyn for at sikre borgernes retssikkerhed og mulighed for indflydelse på egen hverdag. Det er virkelig vigtigt, at særligt socialtilsynet får øget deres kompetence og sanktionsmuligheder.

Også positive elementer
Selvom der er meget at være bekymret over, er der også initiativer i aftalen, som Hjernesagen godt kan bakke op om. Hjernesagen har længe efterspurgt en specialeplan, ligesom vi mangler data til at få viden om, hvilke indsatser der virker på socialområdet (”vi skal tælle klogt”).

Vi har sammen med andre efterspurgt en forenkling af merudgifts- og hjælpemiddelområdet og at hyppige revurderinger begrænses, når ens funktionsniveau og livssituation er uændret. Ligeledes synes vi det er klogt, at der stilles krav til værgers kendskab til de borgere, som de repræsenterer. Ingen kan heller være imod bedre uddannelse og tværfagligt samarbejde blandt de fagprofessionelle eller inddragelse af borgerne og deres pårørende på fx botilbud og dagtilbud, som aftalen også lægger op til.

Desværre overskygges ovenstående initiativer af den økonomiske ramme og organisering, der er lagt ned over aftalen, og derfor frygter vi som flere andre, at ovenstående initiativer drukner i besparelser.