Plejen er skåret så meget, at det er farligt for de ældre

På de danske plejehjem bor 40.000 af de mest udsatte og sårbare ældre. De bor på plejehjem, fordi de har nået en alder, hvor de ikke nødvendigvis kan klare sig selv, og ofte lider de af en eller flere alvorlige sygdomme.

60-80 procent af beboerne har en fremskreden demenssygdom eller en tilsvarende kognitiv svækkelse, 45 procent lider af hjertesygdom, 25 procent har kræft, 20 procent har diabetes, og seks procent lider af Parkinsons sygdom – og ofte har patienterne flere diagnoser på én gang. Det kræver pleje og til tider behandling af kvalificeret sundhedspersonale – og for nogle døgnet rundt. Desværre får for få plejehjemsbeboere den mulighed.

I går kunne Styrelsen for Patientsikkerhed afsløre, at ud af mere end 500 tilsyn på ældreområdet afdækkede hvert fjerde tilsyn enten større eller kritiske problemer. Erfaringsopsamlingen viser, at mange plejecentre og hjemmeplejeenheder har problemer med at leve op til minimumskravene for patientsikkerhed og den basale pleje.

Der er blandt andet udfordringer med medicinhåndtering, manglende plejeplaner for de mest udsatte beboere og manglende forebyggende indsatser, som skal forhindre unødig indlæggelse.

Rapporten fra Styrelsen for Patientsikkerhed er desværre ikke udtryk for en ny tendens. I 2020 viste en analyse fra Alzheimerforeningen, at der var kritiske problemer på knap 50 procent af plejehjemmene. I otte ud af ti af disse tilfælde handlede det om mangelfuld sundhedsfaglig behandling og pleje. Halvdelen handlede om problemer med medicinhåndtering. Og i hvert sjette tilfælde var plejehjemsbeboeren afgået ved døden.

Fejlmedicinering af eksempelvis hjertemedicin på plejehjem er et alvorligt problem med potentielle alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Eksempelvis kan en forkert dosering af blodfortyndende medicin øge risikoen for alvorlige blødninger og blodpropper. Derfor er det afgørende, at der er sikkerhed for, at medicindoseringen bliver håndteret af kvalificeret personale.

Behov for grundlæggende forandringer
Tallene er desværre et udtryk for et sundhedsvæsen i knæ, og at man fortsat behandler plejehjemsbeboere ud fra en ældrepleje-optik, på trods af at størstedelen af beboerne er patienter med alvorlige sygdomme, der kræver kvalificeret behandling af sundhedsprofessionelle. Det er altså først og fremmest tale om et sundhedsfagligt problem, som hele sundhedsvæsenet skal tage sig af.

Der er ingen tvivl om, at et presset sundhedsvæsen og dermed også en presset ældrepleje uvægerligt vil medføre flere fejl, hvilket går ud over borgerne. Derfor er situationen og den generelle tilstand på både sundheds- og ældreområdet dybt bekymrende.

De ældre på plejehjem fortjener en god og stabil pleje med den korrekte dosering af medicin, men vi ved også godt, at der løbes meget stærkt i sundhedsvæsenet – herunder på plejehjemmene – som samtidig er ramt af store rekrutteringsudfordringer. Derfor er det afgørende, at der straks bliver set nærmere på udfordringerne, og at der bliver taget om hånd dem.

For der er noget grundlæggende galt med systemet, hvor der efterhånden er skåret så meget ind til benet og effektiviseret i en grad, at det potentielt kan være farligt for beboerne. Der er derfor behov for nogle markante forandringer.

Hvis vi skal løfte kvaliteten i hele landet, er vi nødt til at have nogle bindende nationale retningslinjer for behandling, pleje og omsorg på plejehjem, og plejehjem bør indgå i kvalitetsplanen for de kommunale akutfunktioner​.

Der er nødt til at være en fornuftig og kvalificeret bemanding på alle landets plejehjem. Personalet skal grundlæggende have kompetencerne til at kunne udføre deres opgaver med eksempelvis medicinhåndtering. Her er dosispakket medicin en oplagt genvej til at minimere risikoen for fejl og samtidig frigøre personalets tid til at udføre omsorgsopgaven.