Tid til mundbind igen

30.11.21

Fra og med den 29. november er der igen krav om at bære mundbind, når man tager offentlig transport, handler, besøger hospitaler mv. Kravet er naturligvis indført, fordi smittetallene igen stiger, og der er generelt øget opmærksomhed på smitten, efter den nye mutation, Omikron, også er fundet i Danmark.

Tid til mundbind igen

Ligesom ved de tidligere omgange med forhøjet beredskab pga. coronapandemien følger Hjernesagen også denne gang nøje med i udmeldingerne fra Sundhedsstyrelsen og regeringen. Det er vigtigt at understreget, at myndighederne indtil nu udelukkende har indført krav om mundbind samt coronapas i forskellige sammenhænge.

 

Vi vil løbende opdatere vores medlemmer via vores sociale medier, elektroniske nyhedsbreve og ikke mindst her på hjemmesiden, når der er nyt, som er relevant for vores målgruppe.