Sex og intimitet er vigtigt

06.01.22
Den nyeste udgave af Hjernesagens medlemsblad sætter fokus på seksualitet og nærvær efter hjerneskade. Bladet udkommer den 10. januar – og hér kan du læse den første artikel i det udvidede tema. Glæd dig til hele bladet, der rundsendes til medlemmer og publiceres her på hjemmesiden i løbet af uge 2.
kys og sexhjælpemidler

I 2020 kunne Søren Brostrøm på et coronarelateret pressemøde slå fast, at Sundhedsstyrelsen går ind for sex. For sex er godt, og sex er sundt. Han står ikke alene med synspunktet: Næsten alle danskere anfører, at sex er vigtigt for deres livskvalitet, men alligevel kan det være vanskeligt at tage hul på samtalen om det haltende sexliv. Både med partneren og med de sundhedsprofessionelle. Hjernesagen sætter fokus på sex og intimitet efter en hjerneskade.

I oktober sidste år havde Hjernesagen premiere på dokumentarfilmen Tilbage på sporet. Her kan man bl.a. høre den hudløst ærlig hovedperson Birger Kjærbye fortælle om sine potensproblemer og følge ham i sin jagt på at løse dem. Som han med sit karakteristiske glimt i øjet flere gange konstaterer, så betyder det meget for de fleste mænds selvopfattelse at være i stand til at få rejsning. Men senere i filmen rykker alvoren tættere på, da han konstaterer, hvor store konsekvenser den manglende rejsning i sidste ende kan få: I perioder frygter han nemlig, at den manglende intimitet skal ende med at koste parforholdet.

– En hjerneskade kan give både mentale og fysiske forandringer, som kan indvirke på det seksuelle. Og når det halter med det seksuelle, vil det ofte skabe frustrationer og afmagt hos begge parter. Der kan opstå misforståelser, skyldfølelse, dårlig samvittighed og det kan medføre, at den daglige kropskontakt aftager. De små tegn på intimitet, kys, kram og berøringer, fader ud. Og det kan igen lede til nye konflikter og på den måde breder det, der startede som et isoleret seksuelt problem, sig til flere områder i parforholdet og påvirker den generelle livskvalitet. Det vil få yderligere negative konsekvenser for sexlivet – og dermed står vi med en ond spiral, forklarer klinisk sexolog og sygeplejerske Anette Højer Mikkelsen fra Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital.

En samtale, som gerne undgås
Hun slår også fast, at sundhedsprofessionelle er forpligtiget til at tale med patienter og borgere om seksualiteten. Det er specifikt nævnt i Sundhedsstyrelsens vejledning til sygeplejerskernes journalføring – og desuden:

– Både Sundhedsloven og Socialloven lægger op til, at den sundhedsprofessionelle skal have fokus på det hele menneske, og man må sige, at seksualitet er vanskeligt at komme uden om, hvis vi skal se på hele personen.Det er altså noget, vi som sundhedspersoner, uanset om vi arbejder i sygehusvæsnet eller i kommunerne, er forpligtiget til at tage os af, fortsætter hun.

Men en ting er, hvad vejledninger og lovgivning siger, noget andet er, hvad der faktisk sker i virkeligheden. Anette Højer Mikkelsens kollega fra Sexologisk Center, Else Olesen, refererer til en undersøgelse, som Dansk Sygeplejeråd lavede for nogle år siden:

– Den viste, at sex og intimitet var på patienternes top tre over emner, de gerne ville tale med den sundhedsfaglige om – og det er på tværs af diagnoser. Men samtidig er samme emne på de sundhedsfagliges top tre over emner, som de helst undgår at berøre. Det er i virkeligheden ret paradoksalt, at vi lever i et frigjort samfund og samtidig har et åbenbart ret bornert behandlingssystem. Men man skal altid huske på, at har man fået afslag på at tale seksuelle problemer hos en sundhedsperson, så er det ikke, fordi der er noget forkert ved dig eller dine spørgsmål – du har bare spurgt den forkerte, understreger Else Olesen.

– Der er lavet en del undersøgelser af, hvorfor sundhedsprofessionelle ikke taler seksualitet og samvær: De er bange for at krænke både deres egen og patienternes blufærdighed. Der er en del, som anfører, at de mangler viden og færdigheder – og er bange for at åbne for spørgsmål, som de ikke er i stand til at besvare. Der er dem, som siger, at de ikke har tid til at snakke seksualitet – og så er der mange, som siger, at de simpelthen synes, det er følelsesmæssigt ubehageligt at tale om seksuelle emner, supplerer Anette Højer Mikkelsen.

Et følsomt emne, som skal tackles
I Hjernesagens dokumentarfilm om Birger Kjærbye kan han også fortælle, at han og partneren manglede støtte og rådgivning på det intime område. Han måtte derfor selv søge hjælp uden om sundhedsvæsnet for at få behandlet sine erektionsproblemer. Og parret måtte også selv opsøge neuropsykologisk bistand for at få talt om deres relationelle problemer med en fagperson.

For de sundhedsprofessionelle er der dog hjælp at hente til at gennemføre den vanskelige samtale. Ligesom Anette Højer Mikkelsen og Else Olesen underviser også sexolog Helle Koldsø sundhedspersonale fra både kommunale og private institutioner. Helle fortæller:

– Seksualitet er et følsomt område, og det kan være meget svært at lægge sine personlige holdninger fra sig og helt se bort fra det filter, man selv ser verden igennem, når man skal tale sex og intimitet med andre.

Tilbage på sporet.

Har man fået lyst til at se filmen om Birger Kjærbye, som handler om hans kamp om at finde tilbage på sporet i livet som helhed – og ikke kun på det seksuelle område, er den lige nu på rundrejse blandt en række af Hjernesagens lokalforeninger. På Hjernesagens hjemmeside kan du i kalenderen finde en oversigt over, hvilke lokalforeninger, som viser filmen hvornår. Senere på foråret vil filmen også være at finde i sin fulde udstrækning på hjemmesiden.

Jeg slår gerne et slag for den enkelte ansattes grænser og evner. Men det ændrer ikke på, at problemerne skal tackles. En løsning kunne være, at man i fredstid laver en ressourcegruppe på en afdeling eller et bosted, som de øvrige kolleger kan henvise til. Der findes også mange redskaber, man som professionelle kan tage i brug for med sine kollegaer at sætte ord på emner, som er vanskelige at italesætte; f.eks. dialogspil, siger hun, og Anette Højer Mikkelsen supplerer:

– Og så er det vigtigt at huske på, at ens egen læge kan viderehenvise til sexologiske klinikker i hele landet, hvis de selv føler sig på dybt vand. Det gælder både, når det omhandler fysiske, følelsesmæssige og parforholdsproblemer.

Desuden findes der privatpraktiserende sexologer rundt omkring i landet, fx som Helle Koldsøe, der tilbyder sexologisk rådgivning uden henvisning fra lægen.

Sex er vigtigt – hele livet
I 2019 udkom den store rapport om projekt SEXUS, som kortlægger danskernes adfærd, holdning og erfaringer på det seksuelle område. Den baserer sig på mere end 60.000 danskeres besvarelser af et omfattende spørgeskema, og viser blandt andet meget klart, at sex er vigtigt i alle aldre og for alle kønsidentiteter: Således svarer ni ud af ti danskere i alderen 15 til 89 år, at sex enten er vigtigt, meget vigtigt eller særdeles vigtig for deres livskvalitet.

– Det er vigtigt at huske på, når vi snakker seksualitet, at det seksuelle har mange udtryk. Det handler ikke kun om penetrationssex. Bare det, at vi rører ved vores partner, udløser en biologisk reaktion i hjernen, hvor der bliver udløst oxytocin. Det er et hormon, som blandt andet er med til at skabe en tryg og tæt relation mellem mor og barn, når der ammes – og det samme hormon får vi altså en dosis af, når vi er tætte med hinanden. Så hverdagens intimitet er, også på et biologisk niveau, vigtig for os selv og vores forhold, forklarer Anette Højer Mikkelsen.

Derfor er det afgørende, at det kan lade sig gøre at tale med nogen om udfordringerne i ens intime liv og problemer på det seksuelle område – også efter alvorlig sygdom. Vel at mærke på det tidspunkt, hvor det passer den ramte og den pårørende:

– Timing er vigtig! Ofte vil der ikke være plads til at snakke seksualitet i starten af et rehabiliteringsforløb – og det er helt i orden. Men det er også altid ok at tage det op igen, når man begynder at føle et afsavn. Det sker med meget stor sandsynlighed på et tidspunkt, og så skal man huske, at selvom man måske afviste samtalen tidligere, så har man stadig ret til at bringe det op igen. Jeg har før talt med patienter i Sexologisk Center, som er kommet til mig flere år efter, de har læst en artikel i et blad. Så har de gemt den til senere brug – det er en rigtig god idé, som man fint kan lade sig inspirere af med den her udgave af Hjernesagens medlemsblad, siger Else Olesen, der suppleres af Helle Koldsøe:

– Som de seksuelle behov naturligt ændrer sig gennem årene, vil de også gøre det for en borger med en udfordrende diagnose. Tidligere terapeutiske løsninger kan måske udvides. Nye og mere relevante hjælpemidler er kommet på markedet osv. Derfor kan det være en god idé også på et senere tidspunkt at blive opdateret på egne muligheder.

Sexhjælpemidler ved