fbpx

Regeringens økonomiaftale er patroniserende og stødende

10.06.21
Der er netop indgået ny økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen. Det er en ommer, mener Hjernesagen, som kalder udmeldingerne om det specialiserede socialområde og retssikkerheden for direkte stødende.

Overordnet er prioriteringen i regeringens og KL’s økonomiaftale helt klar: De begrænsede velfærdsmidler skal primært prioriteres til børne- og ældreområdet. Dette er hverken nyt eller kontroversielt, og må i hvert fald delvist ses som en direkte konsekvens af den demografiske udvikling, hvor vi nu og i de kommende år vil opleve stadig større ældregenerationer i samfundet.

Et partsindlæg i debatten om det specialiserede område
Hjernesagen er imidlertid dybt bekymret, når det gælder aftalens udmelding om det specialiserede socialområde. Her er det, som om mange års kritik af kommunernes håndtering af området, samt grundige analyser af problemer og løsningsforslag, helt overses. Det til trods for, at socialminister Astrid Krag sidste år i en pressemeddelelse, udsendt af hendes eget ministerium, udtalte:

”Der har siden kommunalreformen været udbredt bekymring for en afspecialisering på socialområdet. Det er en bekymring, som vi tager alvorligt. I regeringen vil vi tage grundlæggende fat om problemerne på socialområdet frem for at lappe huller med midlertidige puljer og projekter, som tidligere har kendetegnet socialpolitikken.”

Dette aspekt er helt forsvundet i den nye aftale, som i stedet for har et ensidigt omkostningsfokus, hvor områdets udfordringer udelukkende tilskrives en stigning i udgifterne på området siden kommunalreformen i 2007. Der sættes derfor yderligere resurser af til at analysere, hvorfor denne stigning ses. Det ligger nærmest mellem linjerne, at områdets altoverskyggende problem er, at der er grupper af handicappede, som er blevet stadigt bedre til at skaffe sig adgang til kommunernes slukne pengekasser.

Problemet ligger i hvert fald ikke hos kommunerne. Dette præciseres, så det er til at forstå: I et faktaark om aftalen, udsendt af Finansministeriet, hedder det direkte, at ”Regeringen og KL er enige om, at rammerne for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på det specialiserede socialområde forankres bedst i kommunerne”. Det er svært ikke også at læse denne udtalelse som et klart partsindlæg i den aktuelle debat om og evaluering af det specialiserede socialområde.

Blot en skinmanøvre?
Når området endnu engang er i både offentlighedens og politikernes søgelys, skyldes det en vedholdende kritik fra en samlet patient- og handicapverden. En kritik, der går på kommunernes manglende evne til at løse de meget store udfordringer, der følger med ansvaret for de mest udsatte og komplekse grupper, bl.a. dele af hjerneskadeområdet.

Udmeldingen virker også foruroligende i en situation, hvor regeringen, med Astrid Krag ved roret, har sat en større evaluering af det specialiserede handicap område i gang med det udtalte mål at øge kvaliteten af indsatserne, siger Hjernesagens landsformand Tue Byskov Bøtkjær:

”Med en så markant udtalelse fra KL og Finansministeriet kan man kun blive bekymret for, at hele den igangværende evaluering af det specialiserede handicapområde er en skinmanøvre, hvor resultatet er fastsat på forhånd. Nemlig en fastholdelse af de eksisterende forhold,” udtaler han.

En grotesk udmelding
Når det gælder retssikkerhedsområdet er udmeldingerne fra KL og ministeriet af den slags, der må karakteriseres som direkte fornærmende og patroniserende i en grad, så man har svært ved at tro på, at de er godkendt af parterne. Igen citerer vi direkte fra Finansministeriets faktaark: ”Parterne er enige om, at det som led i det fælles arbejde for at styrke borgernes retssikkerhed er afgørende, at borgerne kan forstå reglerne samt deres egne rettigheder og muligheder.”

Udmeldingen er dobbelt grotesk set i lyset af, at den kommunale sagsbehandling for nyligt fik dumpekarakter i en kritisk gennemgang af sager, der viser en omfattende mængde af fejl i kommunernes sagsbehandling.

I øvrigt går man også her direkte imod socialministerens tidligere udmeldinger. I et åbent samråd om kommunernes hjælp til personer med handicap i februar i år sagde Astrid Krag: ”Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at man oplever, at man ikke bliver inddraget og hørt i sin sag. At man ikke får den fornødne vejledning om de hjælpemuligheder, der er. Og at økonomiske hensyn vejer tungere end faglige (…) Det er helt afgørende, at vi får genskabt tilliden og styrket retssikkerheden, så borgerne modtager den rette indsats fra start.”

Alt i alt står Hjernesagen fuldkommen uforstående over for både tonen og det underliggende budskab i den nye økonomiaftale. Det er vanskeligt at tolke det anderledes end, at regeringen fuldkommen har vendt på en tallerken og ændret kurs. At det nu mere skal handle om økonomi og mindre om faglighed på det specialiserede socialområde. Og at det faktisk er borgernes egen skyld, når der sker fejl i sagsbehandlingen.