Ekspertpanel på kollisionskurs med handicapkonventionerne

Kommunernes udgifter til socialområde har været støt stigende gennem flere år.  Derfor nedsatte Social -, Bolig, – og Ældreministeriet sidste år et ekspertpanel, der skulle kulegrave området.

I maj måned 2023 udkom panelets første delrapport. Delrapporten indeholder en analyse af, hvad der driver udgiftsstigningerne samt de første bud på løsninger.

Hjernesagen er langt hen ad vejen enige i rapportens analyse af, hvorfor udgifterne stiger, og hvilke udfordringer socialområdet står overfor, men når det gælder panelets forslag til løsninger, hopper kæden af. Nogle af panelets forslag vægter økonomiske hensyn så højt over faglighed og hensyntagen til den enkeltes behov, at sporene er lagt til overskridelse af internationale handicapkonventioner.

Hvorfor stiger udgifterne?

Det fremgår af rapporten, at der i perioden 2018 til 2022 at de samlede udgifter på socialområdet er steget fra 53,1 mia. kr. til 57,8 mia. kr. Stigningen skyldes primært udgifter til botilbud til voksne (3, 7 mia. kr. – svarende til en stigning på 10 procent i perioden), mens udgifterne til børn og unge også er steget, men dog noget mindre (1 mia. kr., svarende til en seks procents stigning).

Panelets analyse viser videre, at de stigende udgifter ikke skyldes, at der er flere borgere, der flytter i botilbud. Derimod forklarer stigende priserne til private og offentlige leverandøre af botilbud hele 83 procent af de stigende udgifter.

Ekspertpanelet peger bl.a. på, at det er vanskeligt for kommunerne at gennemskue botilbuddenes priser. Manglende data, der belyser sammenhæng mellem kvalitet og effekt, kombineret med relativt få udbydere gør markedet ugennemskueligt.

Panelet foreslår på den baggrund, at der overordnet skal arbejdes hen mod, at:

• Der skabes flere botilbud
• Der etableres forbedret tilsyn
• Gennemsigtigheden på området øges
• Der tilvejebringes bedre data og viden
• Økonomien skal vægte endnu højere.

Hjernesagens vurdering af panelets forslag

Flere botilbud
Hjernesagen har i flere år efterspurgt flere botilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade.

Vi er derfor helt enige i, at der er behov for et større udbud. Vi ser imidlertid ikke dette som et tiltag, der alene skal øge priskonkurrencen. Hjernesagen mener, at der er behov for dedikerede botilbud til mennesker med hjerneskader, så vi ikke længere ser kommuner henvise hjerneskadede borgere til almindelige plejehjem.

Langt de fleste af landets kommuner er imidlertid for små til selv at drive sådanne tilbud og har ofte heller ikke en tilstrækkelig volumen af borgere i målgruppen til at opbygge den nødvendige faglige ekspertise til at varetage visitation.

Derfor skal visitation og drift centraliseres og løftes væk fra kommunerne.

Det Sociale Tilsyn
Hjernesagen er helt enige i, at der bør iværksættes tiltag, så der komme bedre læring, vidensdeling og koordinering mellem de fem eksisterende nationale sociale tilsyn. Hvis tilsynets funktion styrkes, vil det måske også være muligt at udvide deres kompetence på visse områder.

Større gennemsigtighed
I dag kan det være ganske vanskeligt at vurdere, hvad kommunerne betaler for, når en borger får et tilbud. Det er ofte meget vanskeligt at gennemskue, hvad der indgår i en given pris, hvilke indsatser den omfatter, hvilken effekt indsatserne har – og om et tilbud i det hele taget giver borgeren den omsorg, støtte, hjælp og rehabilitering, som de har brug for. Hjernesagen er derfor også enig i, at det større gennemsigtighed på området vil være gavnligt.

Brug for viden og dataindsamling kan være en farlig vej
Hjernesagen er enig i, at der mangler viden og data på området. Vi mener dog, at panelets forslag om data, der alene belyser de samlede udgifter til de enkelte borgerforløb, slet ikke løser problemet.

Hjernesagen mener nemlig, at der er behov for data, der kan anvendes til kvalitetsudvikling og gøre det muligt at sammenlige tilbuddenes resultater, fx effekten af indsatserne, beboernes trivsel, hvilke faglige kvalifikationer og kompetencer, der er på botilbuddene, hvordan det tværfaglige samarbejde foregår m.v. På den måde skabes netop større gennemsigtighed på området – og øget mulighed for kvalitetsudvikling.

Økonomien skal vægte mere
Det er imidlertid ekspertpanelets forslag om, at økonomi skal vægte endnu højere i den fremtidige visitation, der får Hjernesagen og flere andre handicaporganisationer til at rejse alvorlig kritik.

Panelet anbefaler nemlig en revision af serviceloven, der skal gøre det muligt for kommunerne at vægte økonomiske hensyn højere end andre hensyn.

Med det ensidige fokus på kommunernes økonomi, kommer ekspertpanelet til at bevæge sig ud ad en sti, som strider mod basale menneskerettigheder, grundloven og de helt grundlæggende principper på handicapområdet. Når Hjernesagen udtrykker det i så skarpe vendinger, er det fordi vi frygter, at dette vil føre til, at kommunerne fremover kan tilsidesætte fuldkommen fundamentale menneskelige rettigheder. Som fx at den enkelte selv må vælge, hvor man vil bo, og hvem man vil bo sammen med. Det er en ufravigelig ret, at også mennesker med handicap har ret til personlig integritet og autonomi, fx gennem ret til kompensation og ligebehandling.

Et ugennemsigtigt marked, stigende priser, manglende data – kombineret med kommunernes manglende kompetence på området, hverken skal eller kan løses ved at give kommunerne nye beføjelser til at sætte økonomiske hensyn højest.

Løsningen er i stedet at centralisere opgaveløsningen og sikre, at der stilles krav til både private og offentlige leverandører om at leve op til faglige standarder og levere sammenlignelige data, der dokumenterer effekt og understøtter datadrevet kvalitetsudvikling.

Det mener Hjernesagen!