Europæisk støtte til ukrainsk stroke-behandling

Allerede midt i marts nedsatte ESO Taskforce for Ukraine, kaldet TF4UKR. Her mødes repræsentanter for ESO’s medlemslande en gang ugentligt til et videomøde, hvor man hører status på situationen i Ukraine og bidrager med de ting, man fra hvert medlemsland nu kan bidrage med. Fra dansk side er det professor og overlæge Hanne Christensen fra Bispebjerg Hospital, som deltager.

”Det er sådan, at i de områder af landet, hvor der er aktive krigshandlinger, og det vil i realiteten sige hele den østlige del af Ukraine, der kommer der ikke nogen ind til akut strokebehandling. Men mod vest er der stadig aktiv behandling med fx trombolyse, og der bestræber vi os på at hjælpe med udstyr og medicin, så godt som vi nu kan,” forklarer hun.

Hjælp til forebyggelse og akut behandling
I regi af TF4UKR er der lavet et elektronisk spørgeskemaer, som de godt 200 enheder, der behandler stroke i Ukraine, kan udfylde med ønsker til udstyr og mangler i øvrigt. Det handler både om akut behandling og forebyggelse – fx i form af blodtryksmedicin.

”Der er nogle befolkningsgrupper i Ukraine, som har relativt mange og tunge risikofaktorer, så uden forebyggende behandling vil vi helt sikkert se mange flere blodpropper og blødninger. Men der er heller ikke nogen tvivl om, at vi i vores arbejde med at få medicinen ind i landet og ud i regionerne er helt afhængige af infrastrukturen. Uanset hvad vi gør, så kommer vi desværre næppe ud med den forebyggende medicin i de områder af landet, hvor krigen raser,” siger Hanne Christensen.

Tag godt imod flygtningene!
Også i Hjernesagen følges situationen i Ukraine og de afledte flygtningestrømme hen over det europæiske kontinent tæt. Og Hjernesagens landsformand, Tue Byskov Bøtkjær, opfordrer til, at de danskere, som har et ønske om at hjælpe krigens ofre, gør det gennem de etablerede nødhjælpsorganisationer:

”Det er en frygtelig situation, og fra Hjernesagen vil vi gerne række hånden ud mod de mennesker, som er blevet ofre for krigen. Vi har rettet henvendelse til vores søsterorganisation i Ukraine og opfordrer til, at hvis man som privatperson ønsker at hjælpe krigens ofre, så gøres det gennem fx Dansk Røde Kors, Læger Uden Grænser, Red Barnet eller lignende. Og så vil jeg selvfølgelig opfordre til, at man tager godt imod de krigsflygtninge, vi modtager her i Danmark,” siger Tue Byskov Bøtkjær.

Hjælp til flygtninge i Danmark
Netop flygtningestrømmen optager også Hanne Christensen. Hun arbejder frivilligt i Caritas Klinikken. Det er en lægeklinik i København, som yder gratis basal sundhedshjælp til mennesker, der har vanskeligt ved at benytte det offentlige sundhedssystem – fx hvis man som flygtning endnu ikke har fået et CPR-nummer.

”Det er en meget reel problematik, at mange af flygtningene fra Ukraine kommer afsted uden deres forbyggende medicin. Det kan være diabetesmedicin, blodtryksregulerende medicin eller andet. Dem ser jeg også i mit arbejde i Caritas Klinikken, og alene på baggrund af den manglende forebyggende medicinske behandling, så må vi forudse, at der kommer betydeligt flere strokes ud af den her situation. Groft sagt er der tre typer af flygtninge fra krigen i Ukraine: Kvinder, børn og ældre – og særligt blandt de sidste er der mange med kredsløbssygdomme, som både mangler deres forebyggende behandling og står midt i en voldsom stressbehandling. Både akut og på sigt øger det risikoen for at få et stroke,” siger Hanne Christensen.

Har man kendskab til ukrainske flygtninge med behov for lægetilsyn, som (endnu) ikke kan benytte sig af det danske sundhedsvæsen, kan man derfor henvise dem til Caritas Klinikken på Vesterbro i København.

OPDATERING
Fra den 13. april er den danske særlov om flygtninge fra Ukraine blevet justeret, så alle flygtninge, der har ansøgt om midlertidig ophold i Danmark, har adgang til sundhedsydelser – også selvom de endnu ikke har fået et gult sygesikringsbevis. Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

“Vi står i en særlig situation, hvor en lang række fordrevne fra Ukraine venter på at få midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Der er behov for at sikre, at de får de nødvendige sundhedsmæssige ydelser for eksempel behandling for kroniske sygdomme og smertelindrende tilbud i perioden, indtil de opnår midlertidig opholdstilladelse. Derfor udvider vi nu retten til nødvendige sundhedsmæssige ydelser,” siger sundhedsminister Magnus Heunicke.