fbpx

Debat: Økonomiaftalen forstærker afspecialiseringen

22.06.21
Sammen med blandt andre Danske Handicaporganisationer, Dansk Erhverv og en lang række patient- og pårørendeorganisationer i Danmark har Hjernesagens landsformand skrevet et debatindlæg til Jyllandsposten, som advarer mod, at den nye økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne risikerer at ramme de personer, som har allermest brug for hjælp. Læs hele indlægget nedenfor.

Da Folketinget sidste sommer vedtog en ny udligningsreform, blev det samtidig vedtaget at ”belønne” kommuner økonomisk, der anvender et handicaptilbud eller et døgntilbud inden for egen kommunegrænse frem for et specialiseret tilbud uden for kommunen.

Når en kommune placerer en borger i et tilbud – eller borgeren selv vælger et tilbud – uden for egen kommunegrænse, er kommunen fortsat forpligtet til at betale for borgerens ophold. Også efter flytningen. Før udligningsreformen fik den kommune, der betalte for borgerens ophold, en økonomisk kompensation i form af delvis udligning for den pågældende borger. Men med udligningsreformen mister den kommune, som borgeren flytter fra, al udligning for den pågældende borger. I stedet får den kommune, som borgeren flytter til, nu udligningen. Også selv om borgerens oprindelige kommune fortsat skal betale for borgerens ophold. Udligningsreformen giver med andre ord den såkaldte betalingskommune en økonomisk tilskyndelse til at anvende egne tilbud frem for et evt. mere specialiseret tilbud uden for kommunen.

Den netop indgåede økonomiaftale mellem regeringen og kommuner risikerer at gøre ondt værre. For hvis kommunerne på grund af stram økonomi i endnu højere grad vælger at anvende tilbud i egen kommune – frem for et mere specialiseret tilbud uden for kommunen – vil det forstærke udligningsreformens i forvejen skadelige konsekvenser. Det vil ramme de mennesker, som har mest brug for hjælp, og kan blive en motor for yderligere afspecialisering.

Samtidig vil de højt specialiserede handicaptilbud, som modtager borgere fra en række forskellige kommuner, få betydeligt færre borgere og risikerer i et betydeligt omfang at skulle lukke eller slække på fagligheden. Det gælder offentlige såvel som ikkeoffentlige tilbud, som modtager borgere fra flere kommuner. En lukning af de specialiserede tilbud vil dermed ramme de borgere, der har mest brug for hjælp, og forstærke den allerede igangværende afspecialisering.

Regeringen har gentagne gange fremført – ikke mindst i forhold til evalueringen af det specialiserede socialområde – at man vil kæmpe for, at borgerne altid får den rette specialiserede indsats. Det ønske understøttes ikke af udligningsreformen, der gør det dyrere for kommunerne at anvende det rigtige tilbud, hvis det ligger uden for kommunen.

Vi er derfor bekymrede for de tusindvis af borgere, som aktuelt bor på for eksempel specialiserede botilbud uden for egen kommunegrænse. Og for de borgere, der fremover vil opleve, at det rigtige tilbud fravælges til fordel for det lokale.

Forligspartierne blev i forbindelse med vedtagelse af udligningsreformen enige om, at regeringen skulle udarbejde en dybdegående analyse med henblik på at finde en løsning på reformens uheldige konsekvenser. Analysen havde deadline ved udgangen af 2020. Men næsten seks måneder efter deadline foreligger analysen fortsat ikke. Det er en problematisk forsinkelse, som kan få voldsomt negative konsekvenser for de borgere, der ikke tilbydes det rigtige tilbud – blot fordi det ligger på den anden side af kommunegrænsen.

Indenrigs- og boligministeren er nu indkaldt i samråd den 22. juni for at redegøre for udligningsreformens konsekvenser. Og med god grund. For der er reel fare for, at de skæve incitamenter, der blev skabt med udligningsreformen, vil sætte sig i kommunernes planlægning og visitationspraksis allerede nu, hvis ikke der hurtigst muligt findes en løsning. Ikke mindst efter den netop indgåede økonomiaftale.

Vi opfordrer derfor partierne bag udligningsreformen til hurtigst muligt at rulle dette hjørne af udligningsreformen tilbage. Alternativt finde en anden løsning, så kommunerne i stedet får styrkede incitamenter til at vælge det tilbud, der bedst matcher borgerens behov.