Spis sundt

Der er en klar sammenhæng mellem kosten og en række følgesygdomme, der kan give en øget risiko for blodpropper.
Senest opdateret: 28. april kl. 09:53

Foto: Colourbox

Tekst: Louisa Christensen, læge og klinisk assistent og Suky Ochoa, klinisk sygeplejespecialist, neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital

Kosten har indflydelse på helbredet. Det er klart, at man ikke må spise for lidt eller for meget, ikke for meget sukker, for meget fedt og ikke for få vitaminer. Groft er godt, og så er der alle undtagelserne.

Der er ikke noget at sige til, at det kan være svært at spise efter anbefalingerne eller lægge gamle madvaner om. Ligesom andre vaner er det svært at sadle om, hvis man har været vant til store fedtrige måltider eller små utilstrækkelige portioner.

Der er dog en klar sammenhæng mellem kosten og en række følgesygdomme eller tilstande, der kan give en øget risiko for blodpropper. Derfor er det vigtigt at spise sundt, hvis man vil mindske risikoen for sygdom. Og er man blevet ramt af en blodprop i hjernen, er det efterfølgende også vigtigt at fokusere på kosten.

Råd for alle

Kostrådene til mennesker, der har haft en blodprop, er gode almene kostråd, der gavner alle. Derfor gælder rådene også dem, der ikke har haft en blodprop. Hele familien vil altså kunne drage nytte af at følge dem. Samtidig med at man nedsætter risikoen for blodpropper ved at spise sundt, så nedsætter man også risikoen for en række andre folkesygdomme, som bl.a. sukkersyge, overvægt, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og nogle kræftformer.

Omlægning af kosten kan være svær, hvis man har haft usunde vaner. Her kan internettet, diverse foldere og artikler være til inspiration og hjælp.

På den afdeling hvor man selv eller en pårørende har været indlagt, er der også hjælp at hente. Her kan man også få kontakt til en diætist, der kan hjælpe med en omlægning af kosten.

Små skridt ad gangen

I et forsøg på at forenkle alle de velmenende råd til at få en sund livsstil, har vi taget udgangspunkt i 4 enkle ting at huske på i forhold til kosten. Der skal ikke være alt for mange ting at ændre på en gang, men alle små skridt i den rigtige retning er godt. Og husk at hele familien kan være med.

Gode råd

1. Nedsæt saltforbruget

Undersøgelser viser, at det er den samlede mængde salt gennem hele livet, der er med til at give forhøjet blodtryk og blødninger/blodpropper i hjernen. Det gavner derfor alle mennesker at spare på saltindholdet i maden. Færdigretter indeholder eksempelvis betydelig mere salt end hjemmelavede retter.

2. Spis det sunde fedt (oliven- og rapsolie, nødder, fisk, mælkeprodukter uden store mængder fedt, fx skummet-, eller minimælk og oste med lav fedtprocent). Undgå det usunde fedt (fx hakket kød med høj fedtprocent, fløde og animalske fedtstoffer fx smør).

Undersøgelser har vist, at fisk to gange om ugen nedsætter risikoen for blodpropper sammenlignet med få gange månedligt. Bryder man sig ikke om fisk, kan man købe fisketabletter.

3. Spis mere frugt og grønt.

Der findes mange gode huskeregler, men 6 om dagen er en rigtig god rettesnor. Undersøgelser har vist en klar sammenhæng. Man har sammenlignet større grupper og registreret, hvor meget frugt og grønt de indtog. Selv efter at man justerede tallene i forhold til andre sunde og usunde vaner, viste det sig stadig at reducere risikoen for blodpropper i hjernen, når man spiste de anbefalede 6 stykker frugt eller grønt sammenlignet med dem, der spiste mindre.

4. Spis fiberrigt dvs. brød med rug, grahamsmel m.m., havregryn, ris og pasta. Det hjælper fordøjelsen, er sundt, nærende, mættende, fedtfattigt og sammen med de øvrige kosttiltag med til at reducere vægten og risikoen for sygdom.

5. Få regelmæssige sundhedstjek hos lægen.

Få målt dit kolesteroltal, dit blodsukker og dit blodtryk jævnligt. Blodtrykket skal ligge under 140/90 mmHg. Hvis du har sukkersyge eller nyresygdom skal det være lavere. Har du haft apopleksi, skal blodtrykket ligge på eller under 130/80 mmHg.

6. Følg også vægten for at holde øje med, om du tager på eller taber dig. Det er nemme mål for sundhed.

Hos lægen kan man også få råd og vejledning, om der er særlige ting, man kan gøre for sig selv eller sin familie for at få en sundere livsstil.