Fortsat fremgang for strokebehandling i Danmark

Hvert år udgiver Dansk Apopleksiregister en omfattende årsrapport med status over det seneste års hospitalsbehandling af stroke. Den seneste i rækken omhandler data fra 2019, og helt overordnet er det positiv læsning: På landets hospitaler måler man på en lang række parametre, som har betydning for behandling af stroke og den efterfølgende rehabilitering, og stort set hele vejen rundt er der fremgang at spore.

”Det ser godt ud”, medgiver professor Søren Paaske Johnsen fra Aalborg Universitet og uddyber: ”Hvis vi sammenligner den tidlige, akutte behandling af stroke herhjemme med udlandet, så er det meget positivt. Vi har formentlig verdens højeste andel af patienter, som bliver behandlet med enten trombektomi eller trombolyse, og det er der absolut grund til at glæde sig over”.

Stræk – Snak – Smil
”I løbet af de sidste 10-15 år er der sket en meget tydelig fremgang. Rigtigt mange ting lykkes bedre i Danmark end andre steder: Vi har eksempelvis centraliseret strokebehandlingen til få, store og meget erfarne afsnit. Det giver højere kvalitet i behandlingen, når man i de fleste regioner kun har ét eller ganske få afsnit, som tager sig af den akutte behandling”, fortsætter Søren Paaske Johnsen.

Men selvom det går godt, er der stadig plads til forbedring. Det er således kun ca. hver anden patient, som bringes ind på hospitalet i tide til at få den akutte behandling – helt præcis er tallet 49 procent. Søren Paaske Johnsen peger dog på, at problemet ikke så meget ligger hos hverken hospital eller alarmcentralerne:

”Stroke er en tidskritisk sygdom, og det er helt klart et problem, at hver anden ikke kommer tids nok ind på hospitalet til at modtage den optimale behandling. Men tallene viser, at problemet bunder i, at folk ikke får slået alarm tidligt nok. Derfor er det rigtigt godt med initiativer som den aktuelle symptomkampagne, Stræk – Snak – Smil, fra TrygFonden og RedHjernen: Den største udfordring på det her område er, at få folk til at indse, hvad det er, de har med at gøre – og derefter ringe efter hjælp med det samme”, forklarer han.

Søren Paaske Johnsen peger også på, at udviklingen med de nye supersygehuse med fælles akutmodtagelser giver anledning til panderynker på strokeområdet: Patienter med brug for hurtigst mulig behandling kan risikere at vente på modtageafsnit, som ikke har den særlige og højt specialiserede ekspertise, der er nødvendig på strokeområdet.

Må ikke blive en sovepude
Årsrapporten viser også, at det flere steder halter med at tilbyde alle patienter de helt basale behandlinger, som er forudsætning for at komme hurtig i gang med rehabiliteringen. Det gælder blandet andet tidlig vurdering af fysio- og ergoterapeut samt vurdering af synkefunktion. Ganske vist får omkring 90 procent af alle patienter disse vurderinger inden for tidsgrænsen, men som Søren Paaske Johnsen understreger, så er tolerancen for at det ikke sker ved alle relevante patienter ganske lav.

”Det burde være en helt basal ydelse i sundhedsvæsnet. Og selvom man er kommet langt, så må det betegnes som skuffende, at vi stadigvæk ikke er helt i mål. Det er vigtigt at understrege, at alle patienter får de basale vurderinger – men ikke nødvendigvis til tiden. Og det betyder altså noget, for hastighed er vigtig, hvis du skal have den fulde effekt af indsatsen”, siger han og pointerer til sidst:

”Så selvom vi skal glæde os over de positive tendenser og resultater, vi ser, er det vigtigt, at det ikke bliver en sovepude, så vi glemmer de helt basale ting”.

Læs hele rapporten på Sundhed.dk.