Folketingsvalg 2026

Folketingsvalget 2026 er udskrevet, og vi skal til stemmeurnerne den 24. marts 2026. 

Hjernesagen er politisk uafhængig. Vi har ingen holdning til partifarver eller ideologier – men vi har stærke holdninger til, at mennesker ramt af hjerneskade skal mødes af høj faglig kvalitet, sammenhængende forløb og klare rettigheder uanset postnummer. 

Mere end 230.000 lever med følgerne efter en erhvervet hjerneskade i Danmark. Hvert år rammes 12.000 mennesker i Danmark af stroke (blodprop eller blødning i hjernen), og det gør stroke til den hyppigste årsag til handicap blandt voksne. Samfundsomkostningerne er med andre ord enorme – både menneskeligt og økonomisk. 

Derfor har vi i Hjernesagen fire mærkesager, som vi vil forsøge at få politikerne til at løfte i valgkampen. Vores valgønsker udspringer af Hjernesagens Strokehandleplan 2025, der samler den nyeste viden og peger på konkrete løsninger til bedre forebyggelse, behandling, rehabilitering og livskvalitet. Den kan du finde lige her. 

1: Flere tilbage i job – med tryghed og realistiske forløb 

Mange, der rammes af stroke, er i den erhvervsaktive alder. Vejen tilbage kan være lang, fordi følgerne ofte er usynlige og komplekse: Fx udtrætning, koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder, nedsat overblik og tempo mm. For dem der har muligheden for at komme tilbage i arbejde, er det helt afgørende, at der er plads til en gradvis optrapning, at der eksisterer kompenserende ordninger samt tværfaglig støtte og økonomisk tryghed. 

Hjernesagen er bekymret for, at nogle af de reformændringer, der er lavet, dels svækker den økonomiske tryghed og dels forringer muligheden for længerevarende omskoling til andre erhverv. Begge tiltag øger risikoen for, at man permanent falder ud af arbejdsmarkedet. 

Hjernesagen kæmper for at:
Sikre økonomisk tryghed under længerevarende rehabilitering, så mennesker ramt af hjerneskade ikke presses ud i for tidlig afklaring. 

Styrke realistiske, gradvise og individuelt tilpassede tilbage-til-job-forløb, der tager højde for usynlige følger og svingende funktionsevne. 

Forebygge for tidlig udstødelse og unødige førtidspensioner, ved at sikre sammenhæng mellem sundhedsfaglig rehabilitering og beskæftigelsesindsats – herunder tid og ro til at genvinde arbejdsevnen. 

2: Den sproglige genoptræning skal ligestilles med fysisk genoptræning 

Omkring hver tredje, der bliver ramt af stroke får afasi – en alvorlig kommunikationsforstyrrelse, der medfører manglende evne til at tale, forstå, læse og skrive. For mange bliver følgerne langvarige, mange oplever ensomhed og risikerer en depression. 

Desværre er genoptræningen i dag reguleret i Lov om specialundervisning for voksne under Børne- og Undervisningsministeriet. Det betyder uens adgang, manglende systematik og sammenhæng med den øvrige rehabilitering og svage klagemuligheder. I Hjernesagen er vores holdning klar: Afasi er en sundhedsfaglig problemstilling og bør reguleres af Sundhedsloven. 

Hjernesagen kæmper for at:
Sikre, at genoptræning ved afasi forankres som sundhedsfaglig genoptræning under Sundhedslovens §140, så afasiramte får rettigheder og forløb på linje med anden genoptræning efter udskrivning. 

Indføre ret til vederlagsfri, vedligeholdende logopædisk træning, så sproget kan vedligeholdes gennem hele livet i stil med de eksisterende ordninger for vedligeholdende og vederlagsfri træning af fysiske følger. 

Sikre specialiseret, logopædisk kvalitet og ensartet adgang i hele landet, så tilbud ikke afhænger af kommunegrænser. 

3: De pårørende er en overset gruppe – med voksende ansvar og for få rettigheder 

Når et menneske rammes af stroke eller anden erhvervet hjerneskade, ændres hverdagen for hele familien. Mange pårørende står pludselig med et stort ansvar og forventes at koordinere, støtte og hjælpe – samtidig med at de skal passe arbejde og eget liv. Inddragelse af og støtte til pårørende i rehabiliteringsforløbet er i dag for uensartet og ofte personbåren.  

Hjernesagen mener derfor, at pårørendes ret til involvering og støtte skal skrives ind i lovgivningen, så hjælpen bliver mere forpligtende, ensartet og værdig. Samfundsøkonomisk vil det være en gevinst, da pårørende i dag bliver de nye syge eller forlader arbejdsmarkedet tidligt eller må opgive at få en uddannelse. 

Hjernesagen kæmper for at:
Indføre forpligtende krav om systematisk inddragelse af pårørende i alle led af patientforløbet – når den ramte og de pårørende ønsker det. 

Sikre, at børn som pårørende til en forælder med hjerneskade systematisk registreres, og at der etableres en sammenhængende indsats på tværs af sektorer, så ingen børn overses. 

Skabe bedre balance mellem arbejdsliv og pårørenderolle (fx omsorgsorlov, økonomisk tryghed og fleksibilitet) – og gøre det muligt at frasige sig omsorgsopgaven. 

 4: Færre skal rammes af stroke – og færre skal rammes igen 

Alt for mange rammes af stroke, selv om 9 ud af 10 stroketilfælde skyldes faktorer, som faktisk kan forebygges. Samtidig får hver fjerde strokepatient en ny stroke inden for fem år, hvilket understreger behovet for forebyggende indsatser – både målrettet den enkelte og mere strukturelle i samfundet som helhed.  

Det kræver både tidlig opsporing og en målrettet indsats med oplysning om risikofaktorer og systematik i opfølgningen, så flere får den rigtige behandling og støtte – i tide. 

Hjernesagen kæmper for at:
Gøre strokeforebyggelse til en del af den nye folkesundhedslov og sikre målrettet oplysning og forebyggende indsatser til særlige risikogrupper. 

Styrke opsporing og behandling af de vigtigste risikofaktorer – herunder forhøjet blodtryk og hjerteflimren, særligt hos udvalgte risikogrupper. 

Gennemføre strukturelle forebyggelsestiltag, bl.a. højere afgifter og mindre tilgængelighed på cigaretter og alkohol, lavere afgifter på sunde fødevarer, mere forskning i ultraforarbejdede madvarers betydning for sundheden og bedre rammer for fysisk aktivitet i hverdagen.