Broderparten af Joan Dansberg

Pris:

179,95 kr.

Lagerstatus: 4 på lager

Varenummer (SKU): 1565 Kategori:

Beskrivelse

“Broderparten” er Joan Dansbergs 5. udgivelse, og den handler om, hvordan svindlere og bedragere kan tilrane sig andres værdier, hvis disse “andre” er hjerneskadede eller demente. Romanen bygger på en virkelig historie og stiller spørgsmålstegn ved, om vi virkelig har et retssamfund i Danmark.

En sen eftermiddag i november finder Maria ud af, at hendes hjerneskadede og demente mand, Bjørn, ikke blot er på besøg hos sin bror, men at han er blevet bortført. Bjørns tøj, toiletgrejer, værktøj og bil er væk fra sommerhuset, hvor ægteparret har boet i længere tid.

Maria bliver herefter bombarderet med beskyldninger: Hun vil slå sin mand ihjel, hun har taget af firmaets kasse, og hun har forsøgt at tilrane sig magten i firmaet. Bag beskyldningerne står Bjørns bror, Stefan, der utilsløret – sammen med to advokater – prøver at overtage firmaet, som Maria og Bjørn har drevet sammen i mere end 20 år.

Maria er en stærk kvinde. Udover at passe det fælles firma, har hun også taget sig at sin hjerneskadede mand i halvandet år, lært ham sproget på ny og lagt krop til han nye aggressive adfærd.

Kan hun mon også klare kampen mod svogeren Stefan og de to advokater, som er engageret i Bjørns navn?

Romanen bygger på en virkelig begivenhed, hvor forfatteren ønsker at gøre opmærksom på de huller, der er i retssystemet i forbindelse med hjerneskadede eller demente mennesker. Huller, der måske også gælder apopleksiramte samt psykisk handicappede personer.

• I romanen “Broderparten” lykkedes det en person, der er kendt fra medierne som svindler, bedrager og plattenslager, at bortføre sin hjerneskadede og demente bror.

• Sygehus systemet svigtet ved at udlevere personoplysninger til mennesker, der ikke er berettiget til det.

• Politiet og statsadvokaten tager ikke en anmeldelse om økonomisk kriminalitet alvorligt.

• To advokater brygger den ene løgn efter den anden sammen for at kunne sætte sig i bestyrelsen i den hjerneskaderamtes firma.

• Flere revisorer undlader at skrive forbehold ind i revisorerklæringerne.

• Statsamtet undlader at indkalde den hjerneskaderamte til samtale i forbindelse med sag om økonomisk værgemål.

• Justitsministeriet reagere ikke på henvendelse fra pårørende til den hjerneskaderamte. Det gør Advokatnævnet eller Folketingets Retsudvalg heller ikke

Hvordan kan sådanne uhyrligheder lade sig gøre i et retssamfund?

Historien er ikke enestående, men den er særdeles grum og surrealistisk – mon de nye fremtidsfuldmagter, der så dagens lys i efteråret 2017, kan være med til at forhindre en gentagelse?