Foreningsdanmark drukner i bureaukrati

21.11.22
Hjernesagens landsformand, Tue Byskov Bøtkjær, rejser her debatten om, hvordan bureaukrati, øget digitalisering og stigende krav til dokumentation truer foreningslivet.

Kulturministeriet har netop udgivet en rapport om foreningslivet i Danmark, som viser, at det frivillige foreningsliv herhjemme lider under bureaukratiske byrder. Og selvom rapporten har fokus på idræts- og folkeoplysende foreninger, så kan en patientforening som Hjernesagen kun alt for godt nikke genkendende til dens konklusioner.

Der er simpelthen behov for at få ryddet ud i de overflødige regler omkring administration og dokumentation, hvis vi vil fastholde engagementet i Foreningsdanmark.

Bureaukratiet er en byrde
Som patientforening er vi naturligvis glade for, at politikere og andre beslutningstagere i stigende grad har øje for, hvordan vi og andre dele af civilsamfundet spiller en central rolle i at løse væsentlige samfundsmæssige udfordringer. Vi tager så at sige over, hvor sundhedsvæsnet stopper sine ydelser, og vores lokalforeninger løfter en stor opgave med at tilbyde fællesskab, oplevelser og støtte til borgere med handicap og andre udfordringer.

Det øger livskvaliteten for den enkelte, det forebygger ensomhed og isolation, og vores relativt få frivillige gør på den måde en stor forskel for vores mange tusinde medlemmer. Som al andet foreningsarbejde er deres indsats frivillig og ulønnet, og de, der påtager sig opgaverne, har typisk ikke uddannelse eller særlige kompetencer til at løfte opgaven som fx lokalformand eller kasserer.

Desværre oplever vi, at mængden af administrative opgaver, regler og kontrolkrav fra bl.a. banker og andre pengeinstitutter, er steget til et niveau, som truer med at drukne vores lokalafdelinger. Dermed bekræfter vi billedet fra Kulturministeriets førnævnte rapport, som viser, at hver anden frivillige mener, at de bureaukratiske byrder i foreningen er et reelt problem.

Komplicerede procedurer
Mange af vores lokalforeninger oplever stigende gebyrer og komplicerede godkendelsesprocedure, når der f.eks. skal skiftes kasserer. Det er helt almindeligt, at den lokale kasserer skal aflevere papirkopi af billedlegitimation, samtidig med at indviklede digitale kontrolprocedurer skal gennemføres, og også det at skifte fra NemID til MitID har været udfordrende for mange.

På denne baggrund er der også lokalforeninger, der helt opgiver at søge vigtige offentlige tilskud eller midler fra private fonde til deres aktiviteter. Ansøgningsprocedurerne og dokumentationskravene er simpelthen blevet så omfattende, at det opleves uoverkommeligt.

Brug for en administrativ redningskrans
Endelig er omfattende og vidtrækkende krav til GDPR med til at gøre noget så basalt og i udgangspunkt enkelt som at kommunikere med medlemmerne til en uforholdsmæssig vanskelig opgave. Det dur simpelthen ikke!

Vi er helt med på, at regler om GDPR er kommet for at blive – vi har alle en interesse i, at der passes godt på persondata. Vi forstår også, at det er nødvendigt med en vis form for kontrol. Men der skal være proportionalitet i krav og regler, og vi bliver nødt til at se nærmere på, hvor og hvordan de administrative byrder på foreningslivets skuldre kan lettes.

Vi vil så gerne bidrage til at løse vores fælles samfundsudfordringer, men vi har brug for en administrativ redningskrans for at kunne holde hovedet, og dermed aktivitetsniveauet, oven vande.

Tue Byskov Bøtkjær,
Landsformand i Hjernesagen