Hør om hypnose som behandlingsform mod hjerneskade.

06.11.21

Foredrag ved psykolog Ane Katrine Beck om hypnose og hjerneskade

– i forskning og i praksis på Fjordstjernen Isefjords Alle 27 4300 Holbæk d. 2 december 2021 kl. 16.00

Lidt om foredraget:

Hypnose er på vej frem som en anerkendt behandlingsform, efterhånden som forskning viser gode resultater med behandlingsformen. Men hvad er hypnose og hvordan påvirker det hjernen? Og hvad kan hypnose bruges til ift. mennesker, som bliver ramt af hjerneskade?

For mange er hypnose noget mystisk og alternativt. Men dansk forskning har påvist, at hypnose kan bedre arbejdshukommelse og koncentrationsevne hos mennesker ramt af hjerneskade. Oplægget vil komme omkring forskningsresultaterne og give eksempler fra praksis, hvor hypnose har gjort en forskel. Vi ser på hypoteser om, hvad det er som virker. Der er også tilfælde, hvor den ramte ingen effekt oplever. Dette ser vi ligeledes nærmere på. Og endelig vil oplægget undervejs byde på små hjernepauser, hvor tilhørerne kan afprøve let hypnose – selvfølgelig helt frivilligt. Ane Katrine Beck er iværksætter og psykolog med egen praksis i Horsens. Hun er tidligere neurofaglig medarbejder på Videns center for Hjerneskade (nu nedlagt) og Socialstyrelsen, og har senere arbejdet som neuropsykolog på Vejlefjord Rehabilitering samt som hjerneskadekoordinator i Skanderborg og Horsens Kommune. Hun har arbejdet med hypnose gennem de sidste 6 år til en lang række problemstillinger og har medvirket i forskning i hypnose ift. hjerneskaderamte