Pia Stamp Hillebrandt en livsbekræftende historie.

18.11.23

Hjerneblødning stjal en del af Pias førlighed og tale: Men livsglæden er bevaret

Pia Stamp Hillebrandt blev for 25 år siden ramt af en voldsom hjerneblødning. Hun har lært at leve med følgerne – og i dag sætter hun ekstra stor pris på det liv, som hun var ved at miste

For 25 år siden blev Pia Stamp Hillebrandt ramt af en voldsom hjerneblødning, som har påvirket både tale og motorik, men smilet og humoren er intakt. (Foto: Chresten Bergh)

– Jeg synes selv, at det er godt gået, at jeg er så frisk.

I hjemmet på Dæmningen i Herning sidder 63-årige Pia Stamp Hillebrandt med en nybrygget kop kaffe skænket i brunt retrostel. Hun tager en tår med venstre hånd, mens den højre hånd ligger placeret i hendes skød.

– Det var en aften i november. Jeg havde sådan en migræne og kvalme, og så ringede min mand, Sven, til vagtlægen, begynder Pia Stamp Hillebrandt.

Hun tager sig god tid til at lede efter de rette ord og sætte ordene sammen til sætninger.

Vagtlægen, der tog telefonen denne aften for 25 år siden, var tilfældigvis familiens læge og kendte hende godt. Han kunne høre, at der var noget fuldstændig galt, og den 38-årige kvinde blev sendt direkte på sygehuset i Herning.

– Og så kan jeg ikke huske mere, fortæller Pia Stamp Hillebrandt.

Men det kan sønnen Michael Hillebrandt, der blot var 18 år gammel.

– På sygehuset i Herning stod en hær af sygeplejersker og læger, og så kunne jeg se, at det var mere alvorligt, end vi lige troede til at starte med. De sagde, at min mor havde fået en hjerneblødning og var lagt i kunstig koma. Hun blev sendt til scanning, og under scanningen fik hun en blødning mere, og det gjorde, at hun blev bevidstløs og ikke selv kunne trække vejret, mindes Michael Hillebrandt.

Moren blev inden for få timer overflyttet til hospitalet i Aarhus og sendt på operationsgangen.

– Lægen sagde, at der kun var 20 procent chance for, at hun ville overleve. Det var det værste tilfælde, han havde set på det tidspunkt, fortsætter sønnen og understreger, at det var Pia Stamp Hillebrandts unge alder, der reddede hendes liv, for lægerne vurderede på den baggrund, at de godt turde operere hende.

Hjerneblødningen har både gjort Pia Stamp Hillebrandt halvsidig lammet og givet hende afasi – en sproglig kommunikationsforstyrrelse. Foto: Chresten Bergh

– Jeg skal fandme vise dig

Operationen gik godt, men noget var forandret.

– Jeg kunne kun sige ja, nej og bande, siger Pia Stamp Hillebrandt, som blev halvsidig lammet og fik konstateret afasi, som er en sproglig kommunikationsforstyrrelse, hvor man kan have svært ved at udtrykke sig i ord.

Herefter fulgte en lang genoptræningsperiode på Neurologisk afdeling på Holstebro Sygehus, hvor hun skulle begynde forfra med alt. Allerede her besluttede hun sig for, at sygdommen ikke skulle ødelægge hendes livskvalitet.

– I starten gik genoptræningen godt, men da de sagde, at det ikke kunne blive bedre, så tænkte jeg – jeg skal fandme vise jer, hvad jeg kan! smiler hun og tager en knyttet venstre hånd op.

Vil ikke være trist

Man fornemmer hurtigt den viljestyrke og det sprudlende humør, Pia Stamp Hillebrandt har. For til spørgsmålet om, hvordan hendes motorik i dag er, kommer svaret prompte:

– Jeg kan stadig godt åbne en øl, ler hun og demonstrer ved at flytte den sovende hånd op på bordet, der omhyggeligt kan holde en flaskeøl, som hun så kan knappe op.

Hun skifter hurtigt til en alvorlig mine igen og understreger, at den nye tilværelse aldrig skal tynge hende.

– Jeg vil ikke være trist, fastslår hun.

– Dengang jeg blev syg, da græd jeg, men jeg græd kun en uge, og så skulle jeg videre.

Helt fra begyndelsen besluttede Pia Stamp Hillebrandt sig for, at sygdommen ikke skulle ødelægge hendes humør. Foto: Chresten Bergh

Der skal farver på

I entréen på Dæmningen hænger flere magneter med motiver fra blandt andet Sydafrika, Den Dominikanske Republik, Bali, Grønland og Thailand. De vidner om, at Pia Stamp Hillebrandt og sønnen hvert år rejser på ferie sammen.

– Jeg vil ud at opleve – og der skal farver på, smiler hun.

Før hun blev ramt af hjerneblødningen, passede hun sit job som receptionist hos Arbejdstilsynet og fik dagligdagen til at køre med mand og barn. Hun havde nok i sit arbejde og familie, og hun dyrkede derfor ikke foreningslivet eller havde et stort socialt netværk.

I dag er hverdagen præget af et aktivt liv.

I en årrække efter hjerneblødningen gik hun til handicapsvømning og handicapridning, og i over 20 år har hun været med i en forening med yngre pensionister på Aktiv Centret på Brorsonsvej samt medlem af Hjernesagen, hvor hun mødes med ligesindede til sociale arrangementer.

– Nu skal jeg bare finde ud af, hvad jeg skal lave af sjove ting, siger Pia Hillebrandt med et smil.

Pia Stamp Hillebrandt har på en tavle i entréen samlet alle souvenirs fra ferierne rundt i verden med sønnen Michael Hillebrandt. Han er ikke er med på billederne, da han vil overlade scenen til sin mor. Foto: Chresten Bergh

Har ja-hatten på

Et par år efter, Pia Stamp Hillebrandt blev syg, døde hendes mand. Hun boede alene i deres fælles hus indtil for to år siden, hvor hun flyttede ind i den nybyggede lejlighed på Dæmningen.

Her holder hun sig også aktiv med hverdagens praktiske gøremål. Gennem årene har hun fået flere hjælpemidler og lært teknikker til at klare sig i hverdagen. Blandt andet kan hun binde sine sko med blot én hånd. Hun kan godt gå, men en stok hjælper med at holde balancen.

– Selvom jeg næsten ikke kan gå, så går jeg gerne fem minutter udenfor og får nogle solstråler og lys i ansigtet. Det får mig til at smile, siger hun.

Når turen går ned i midtbyen, ræser hun af sted på sin el-scooter – også når den står på fysioterapi i den anden ende af byen. Hun sørger selv for indkøb og madlavning, og hun får kun hjælp til rengøring og støttestrømper. Har hun brug for en ekstra hånd eller trænger til en hyggelig snak, er familien hele tiden i nærheden, da både søn, forældre og søster bor i nabolaget.

– Min mor har helt klart haft ja-hatten på i alle årene. Selvom hun er gjort ukampdygtig, har hun klaret sig, siger sønnen Michael Hillebrandt.

– Ja, i dag har jeg det dejligt, lyder det fra Pia Stamp Hillebrandt.