Anders Langballe Foredrag 19. september kl. 19 til 21 på Herning Bibliotek

22.07.22

Fra politisk redaktør på TV2
til et nyt liv med permanent hjerneskade

Den 19. september kl. 19 til 21 på Herning Bibliotek pris 75 kr.

Forfatter, kommunikationschef, journalist, tidl. politisk redaktør

Siden Anders Langballe i 2004 blev færdiguddannet, har han haft en stærk og hurtig karriere som politisk journalist. Efter en periode hos Ekstra Bladet og Morgenavisen Jyllands-Posten kom Anders i 2009 TV2. Her blev han et kendt ansigt og holdt længe danskerne orienteret om begivenhederne på Christiansborg.

Anders Langballe nåede at blive politisk redaktør, redaktionschef og analytiker på TV 2 Nyhederne. Men i 2018 forvandt Anders Langballe dog pludselig fra skærmen. Han var blev ramt af to blodpropper og havde mistet evnen til at tale og skrive.

I 2021 udkom bogen Forfra, hvor Anders i samarbejde med studiekammeraten og journalisten Martin Flink beskriver forløbet op til sygdomsforløbet og kampen for at komme tilbage efterfølgende.

 

FORFRA er en bog om at få to blodpropper, vågne op på et hospital uden at kunne tale og mod mange odds at komme på benene igen.

 

Bogen er fortællingen om personlige ambitioner og kampen for at komme til tops i en benhård branche, nå målet med verdens bedste job, men knække sammen på grund af lange arbejdsdage, stress og usund arbejdskultur på Christiansborg, der ender med to blodpropper i hjernen.

 

Anders Langballe vil give et indblik i vejen op, vejen ned og vejen frem efter blodpropperne, der efterlod ham uden et sprog og med et nyt liv med en permanent hjerneskade.

 

Med bogen som baggrund handler oplægget om, hvordan det i Anders Langballes tilfælde kunne gå så galt og hvordan han er startet forfra, da livet pludselig slog en kolbøtte. Om skævheder og urimeligheder, der er i det system, der skal hjælpe folk op efter en hjerneskade.

 

Billetter vil fra medio august kunne købes via Herning Biblioteks hjemmeside.

Vil I gerne inden salget åbner, have reserveret en bilet kan I ringe på 42185148 Jens Bilberg eller sende en mail til herning@hjernesagen.dk

Kategorier