Af Anders Sode West, neurolog og ph.d., Rigshospitalet
Nogle af de hyppigste komplikationer efter stroke er søvnighed (op til 75 procent), hjernetræthed/fatigue (op til 80 procent) og depression (op til 50 procent).
Sammenhængen mellem disse komplikationer er fortsat uvis, men vores forskningsgruppe på Rigshospitalet har vist at depression og fatigue ser ud til at følges ad, uden at de nødvendigvis er afhængige af hinanden. Man kan derfor godt have fatigue, men ikke depression efter stroke og omvendt. Selve forklaringen bag fatigue og depression efter stroke er desværre fortsat uvis.
Søvnforstyrrelser er også en hyppig komplikation efter stroke og skyldes hjerneskadens påvirkning af søvnfysiologien. Hjernen får ikke sit søvnbehov opfyldt, da man ikke sover rigtigt under søvnen. Hjernen og kroppen har brug for cirka 7-8 timers søvn om natten. Hvis ikke man får det, vil hjernen efterspørge muligheden for søvn i løbet af dagen. Ved forstyrret søvn vil trangen til at sove, dvs. søvnpresset, derfor være højt om dagen, og man føler sig søvnig.
Søvnighed skal derfor ikke forveksles med fatigue/hjernetræthed. Fatigue dækker over en udmattelse, og søvnighed dækker over hjernes fysiologiske behov for søvn. Hvorfor vi skal sove, er ikke videnskabeligt belyst, men vi ved, at alle levende organismer behøver en vis form for søvn. Mangel på søvn er livsfarligt og søvnmangel kan give både kognitive problemer og depression.
Både depression, fatigue og søvnighed er altså veldokumenterede komplikationer efter et stroke. Udfordringen er dog at skelne disse tilstande fra hinanden. Det er særligt vigtigt, fordi der findes gode behandlingsmuligheder mod især depression og søvnforstyrrelser.
De såkaldte SSRI-præparater (altså antidepressiv medicin) har god effekt mod stroke-depression, og cirka 70 procent af alle strokepatienter har søvnapnø, hvor bl.a. maskebehandling er effektiv (såkaldt CPAP).
Mange af symptomerne for disse komplikationer overlapper hinanden, og det kan derfor være svært at skelne lidelserne fra hinanden, hvis ikke man undersøger dem hver for sig. En nem regel er, at hvis man har trang til at sove i løbet af dagen, så kan man have en søvnforstyrrelse, men hvis man kun har et behov for hvile, så er problemet mere over i fatigue.
Hertil skal man tænke over om man har lysten og motivationen til at udføre hverdagens aktiviteter, trods det manglende overskud, da manglende lyst til aktiviteter især ses ved depression efter stroke. Der er nogle som vil opleve en betydelig del af alle tre komplikationer.
Da depression kan opstå ved manglende søvn og fatigue og omvendt, kan disse komplikationer forstærke hinanden, og her er det vigtigt at behandle hver lidelse for sig for at få den rette effekt af behandlingen. Det er derfor nødvendigt med validerede spørgeskemaer, der kan undersøge graden af henholdsvis fatigue, søvnighed og depression og dermed skelne dem fra hinanden.
Herunder kan du finde eksterne links til spørgeskemaer, der kan belyse fatigue, søvnighed og depression, og en egentlig udredning for en søvnforstyrrelse kan ske ved specielle fysiologiske undersøgelser under søvn.
Spørgeskema om hjernetræthed/fatigue
Du kan også se Hjernesagens webinarer om hjernetræthed, søvnproblemer og depression efter stroke.