Hver tredje med apopleksi får en depression. At blive ramt af en apopleksi kan have mange konsekvenser for livet og dagligdagen. For de fleste er de fysiske følger tydelige, mens de psykologiske konsekvenser kan være sværere at se – fx en depression.
Tekst: Neuropsykolog Line Kirstine Hauptmann
Alle mennesker oplever perioder, hvor de er kede af det eller triste. Det er normale reaktioner på udfordrende og svære livsbegivenheder. Følelsen af tristhed eller nedtrykthed forsvinder almindeligvis med tiden. Men det er meget vigtig at skelne mellem almindelige stemningsudsving og en depression. Når man rammes af depression forsvinder de negative følelser ikke. Man føler sig mere end blot ked af det og trist.
Depression er en sygdom, som er karakteriseret ved intens oplevelse af tristhed, nedtrykthed og håbløshed. Sygdommen ledsages ofte af mere fysiske symptomer som tab af energi, udmattelse og/eller smerter.
At udvikle en depression efter en apopleksi er meget almindeligt. Det vurderes at omkring en tredjedel og op mod halvdelen af alle apopleksipatienter rammes af depression. En depression kan påvirke ens genoptræningsforløb, funktionsniveau og livskvalitet negativt.
Når hjernen rammes af en apopleksi går hjerneceller til grunde eller dør. Det betyder, at de dele af kroppen eller de mentale funktioner, som tidligere har været kontrolleret fra det ramte område, ikke længere fungerer. De fysiske skader i hjernen kan således resultere i en række psykologiske reaktioner, besvær med at kontrollere følelser og personlighedsændringer.
Derudover er det en psykisk voldsom oplevelse at blive ramt af apopleksi. Det sker meget hurtigt, og fra den ene dag til den anden ændres ens liv og dagligdag.
Forandringerne, som apopleksien resulterer, i kan tage lang tid at bearbejde. Mange bliver bange, frustrerede, vrede, bekymrede og kede af, hvad der er sket, over de handicaps, apopleksien har medført, og de ændringer det betyder for ens livsvilkår. Det er naturlige reaktioner, men følelserne kan udvikle sig til en depression.
Baggrunden for, at man udvikler depression, er kompleks. Der er tale om en lang række neurobiologiske mekanismer, biokemiske forhold i hjernen, hjerneanatomiske strukturer, immunulogiske reaktioner og psykologiske reaktionsmønstre, som interagerer på kompleks vis.
Læsioner i bestemte områder af hjernens strukturer er hyppigere associeret med udvikling af depression end læsioner i andre områder. Der er ikke påvist en sammenhæng mellem den sværhedsgrad af hjerneskade, som apopleksien giver, og forekomsten af depression. Man kan derfor udvikle en depression både efter lettere og mere alvorlige skader i hjernen.
En depression kan udvikle sig når som helst efter en apopleksi. Man kan blive deprimeret lige efter, man er blevet ramt, eller flere måneder eller år senere. En depression kan variere i sværhedsgrad fra at være mild til at være svær. Nogle er slet ikke klar over, at de har en depression, fordi de andre følger efter apopleksien fylder så meget.
Hvis man også har kognitive vanskeligheder (problemer med at skabe overblik, besvær med at huske, koncentrationsvanskeligheder etc.) efter apopleksien kan det også være sværere at se, erkende, kommunikere og fornemme, hvordan man har det. Det kan derfor være sværere at få øje på, at man har en depression.
Depression er en sygdom, som i sig selv kan medføre et tab af kognitive og tankemæssige processer. Flere deprimerede oplever besvær med at tænke, huske og koncentrere sig. En depression kan derfor gøre de kognitive vanskeligheder, man har i forvejen (hukommelse, indlæring, opmærksomhed, overblik etc.) værre. Derfor er det afgørende, at man får behandling for sin depression.
Omkring en tredjedel af alle apopleksiramte oplever også en øget træthed. Dette kan være frustrerende og kan være en hindring for en i dagligdagen. Undersøgelser viser, at trætheden efter en apopleksi ofte er forbundet med depressive symptomer. Det betyder samtidig, at den behandling man almindeligvis giver mod depression, nogle gange kan medføre, at trætheden bliver mindre og letter.
Der er flere symptomer på depression. De mest almindelige er:
Apati kan også være et symptom på depression, men kan også optræde alene. Hvis man er apatisk, mangler man motivation, tager ikke initiativ og har svært ved at udtrykke følelsesmæssige oplevelser.
Kilder
Chollet, F. et al.: Pharmalogical therapies in post stroke recovery: recommendations for future clinical trials: Journal of Neurology, 2013
Feng. C. et al.: The Neurobiological Pathogenesis of Poststroke Depression, , The Scientific World Journal, 2014
Simiao, W. et al.: Psychological Associations of poststroke fatigue, A Systematic Review and Meta-Analysis: Stroke journal of the American Heart association, 2014
Solrun, S. et.al.: Depressive symptoms and psychological distress during the first five years after traumatic brain injury: relationship with psychological stressors, fatigue and pain:, Journal of rehabilitation Medicine, 2013
Depression after stroke, Stroke Association, 2012
Post stroke depression, Med Arch, 2014
Der forekommer ca. 12.000 tilfælde af stroke i Danmark hvert år. Op mod 40 % af patienterne udvikler symptomer på depression i det første år, heraf vil de fleste patienter udvikle symptomerne inden for de første 3 måneder. Det kan dreje sig om nedtrykthed, nedsat energi, manglende lyst til alting og øget trætbarhed. Hertil kommer ofte en række andre symptomer med f.eks. angst, nedsat selvfølelse, skyldfølelse, dårlig søvn og tanker om død og selvmord.
I den akutte fase kan det være svært at skelne symptomerne fra de øvrige neurologiske symptomer som følger efter stroke. Derfor skal der ofte flere samtaler til med lægerne på den neurologiske afdeling, inden en behandling startes. Der er ikke eksakt viden om, hvornår behandlingen bedst startes, men anbefalingen er hurtig start efter debut af stroke. Behandlingen består af antidepressiv medicin af typen SSRI, som har vist sig at være effektiv og med beskedne bivirkninger. Man anbefaler en behandlingsvarighed på 6 måneder, i hvilken lægen vil vurdere effekt og eventuelt foretage en justering af dosis af medicinen. Såfremt patienten ikke opnår den ønskede virkning, vil lægen muligvis skifte til et andet antidepressivt præparat. Der er vigtigt, at man drøfter den videre behandling og varigheden med lægen og ikke selv ændrer dosis. Der findes ikke dokumentation for effekt af andre typer af behandling til patienter med stroke og depression, men man kan overveje supplement med f.eks. lysterapi eller samtalebehandling.
Kilde: Palle Petersen, Neurolog