Demens

Demens kommer som regel gradvis og snigende. Det kan begynde med, at hukommelsen lidt efter lidt bliver dårligere. Man glemmer, hvad der lige er blevet sagt – eller måske hvad man selv har sagt. Man gentager sig selv og kan måske ikke huske, hvad man netop har læst eller set i fjernsynet. Man glemmer vigtige aftaler, eller man kan ikke huske, hvorfor man er gået ned i byen.

Demens kan også vise sig ved, at man får problemer med at finde vej, at man mister overblikket og bliver forvirret. Hvis man stadig er i arbejde, har man måske svært ved at sætte sig ind i nye arbejdsrutiner eller leve op til ændrede krav. Det bliver svært at omstille sig, og man må oftere give op.

Demens kan også ramme sprog og almen viden. Man får sværere ved at finde de rigtige ord, glemmer hvad tingene hedder, eller hvad ord betyder. Måske forstår man ikke altid, hvad andre siger.

Ændringer i personligheden kan vise sig som irritabilitet. Man får kortere lunte og bliver opfarende. Demens kan også ledsages af nedtrykthed og depression.

Du kan finde flere oplysninger om symptomer på demens hos Nationalt Videnscenter for Demens: www.videnscenterfordemens.dk

De fleste mennesker har været ude for, at de ikke lige kan huske navnet, når de møder en gammel bekendt. Det kan også ske, at man glemmer en aftale eller en mærkedag ind imellem. Mange oplever, at det sker hyppigere med årene, men lejlighedsvis glemsomhed er ikke nødvendigvis et tegn på demens. Det er heller ikke unormalt eller farligt at være lidt distræt en gang imellem. Man kan også blive så opslugt at noget, at man glemmer tid og sted.

Hvis man derimod gang på gang glemmer, at ens børn har ringet og inviteret til middag – eller hyppigt glemmer, hvad man er gået i byen for at købe, så kan det være et tegn på begyndende demens.

Demens er hyppig blandt ældre. Det anslås, at mere end 100.000 danskere har demens, og risikoen stiger med alderen. Men selvom demens er knyttet til alder, er det ikke en uundgåelig følge af at blive gammel. Demens skyldes altid sygdom – ikke alderen i sig selv.

De hyppigste demensformer er Alzheimers sygdom (ca. 55 procent) og kredsløbsdemens (ca. 25 procent).

Der er en gruppe af hjernesygdomme, hvor hjernecellerne lidt efter lidt bliver syge og dør. Disse sygdomme kaldes for neurodegenerative sygdomme, og der er som regel langsomt fremadskridende. De hyppigst forekommende er Alzheimers sygdom, Lewy Body demens og frontotemporal demens. Parkinsons sygdom er også en neurodegenerativ sygdom, men heldigvis er det ikke alle patienter med Parkinsons sygdom, som udvikler demens.

Kredsløbsdemens, som også kaldes vaskulær demens, er ikke en neurodegenerativ sygdom – og den er ikke nødvendigvis fremadskridende.

Ved Alzheimers sygdom sker der en ophobning af skadelige proteinstoffer mellem hjernecellerne og inde i selve hjernecellerne. Det giver hukommelsesbesvær, som er et karakteristisk og tidligt tegn på Alzheimers sygdom. Symptomerne udvikler sig gradvist og snigende, og sygdomsforløbet strækker sig typisk over otte til ti år.

Noget af det, der sker ved Alzheimers sygdom er, at hjernen producerer for lidt af et signalstof, som hjernens celler bruger til at kommunikere med hinanden. Der er udviklet lægemidler, som bremser nedbrydningen af dette signalstof – og derfor forsinker Alzheimers sygdom. Desværre kan Alzheimers helbredes, men man kan altså med medicin mindske symptomerne og forsinke sygdommens udvikling.

Kredsløbsdemens – eller vaskulær demens – kommer af forstyrrelser i hjernens blodforsyning. De hyppigste årsager til denne type demens er:

• Stroke, altså en blodprop eller blødning i hjernen
• Sygdom i hjernens blodårer
• Svigt i hjernens blod- eller iltforsyning.

Personer, der tidligere har været ramt af et stroke, har en betydeligt øget risiko for at udvikle demens, og det er vigtigt, at man forebygger et nyt stroke.

Kredsløbsdemens begynder ofte pludseligt og udvikler sig i ryk – fx i takt med, at der dannes små blodpropper i hjernen.

Se Hjernewebinar om vaskulær demens

afholdt den 4. juni 2025 ved Peter Roos, speciallæge i neurologi, Hukommelsesklinikken Rigshospitalet

Kredsløbsdemens rammer ofte et afgrænset område af hjernen – til gengæld kan alle områder i hjernen blive ramt, og derfor er symptomerne meget forskellige. Afhængig af, hvilke områder i hjernen, der har lidt overlast, kan forskellige mentale funktioner blive påvirket ved kredsløbsdemens. Det kan fx være:

• Hukommelsen
• Sproget
• Forståelsen af rum og retning
• Evnen til at planlægge og udføre praktiske handlinger
• Overblikket
• Dømmekraften
• Evnen til problemløsning

Selvom det mest almindelige er, at kredsløbsdemens kommer pludseligt og udvikler sig rykvist, så kan sygdomsforløbet også være mere jævnt og fremadskridende som ved Alzheimers sygdom. Det kan være tilfældet, hvis der sker en gradvis forsnævring af de små blodkar i dyreliggende hjerneområder – også kaldet småkarssygdom, og i de tilfælde ser man ofte en generel træghed.

Det vil sige, at hjernen er langsommere til at bearbejde informationer end ellers, og man kan opleve koncentrationsbesvær og nedsat initiativ. Hukommelsesbesvær ved kredsløbsdemens er ofte karakteriseret ved, at man har længere end ellers om at lære nyt, har svært ved at genkalde sig ting spontant – mens evnen til at genkende det, man har lært, er intakt.

Mange patienter får desuden en depression, tendens til gråd eller latter eller andre ændringer i følelseslivet. Det kan komme pludseligt, ukontrolleret og uden anledning – og kaldes derfor tvangsgråd eller tvangslatter.

Kredsløbsdemens vil ofte også være ledsaget af fysiske symptomer. Det kan være problemer med at holde på vandet, altså inkontinens, problemer med at gå, kraftnedsættelser, styringsbesvær eller lettere forstyrrelser af følesansen i arm eller ben.

Kredsløbsdemens er i mange tilfælde knyttet til hjerte-karsygdomme og har omtrent de samme risikofaktorer: Hvis noget er skadeligt for hjertet, er det også skadeligt for hjernen.

Nogle af de vigtigste risikofaktorer for kredsløbsdemens er:

• Forhøjet blodtryk
• Type 2-diabetes
• Rygning
• Forhøjet kolesteroltal
• Overvægt
• Mangel på motion
• Hjertesygdom, fx hjertearytmi.

Risikofaktorerne for kredsløbsdemens øger også risikoen for Alzheimers sygdom – og en lang række andre sygdomme. Sammenhængen mellem helbred, livsstil og risiko for demens betyder, at det allerede midt i livet er vigtigt at være opmærksom på risikofaktorer: Rettidig behandling af risikofaktorer og en generel sund livsstil kan begrænse risikoen for senere udvikling af demens.

Demens kan ikke helbredes, men det er vigtigt at finde ud af, hvilken type demens, man eventuelt lider af. Lider man af kredsløbsdemens kan behandling af årsagerne til demenssygdommen ofte forebygge, at sygdommen bliver værre.

En række andre sygdomme kan give symptomer, der minder om demens – fx depression eller stress. Der er også flere sygdomme, der giver demenssymptomer, men hvor behandlingsmulighederne er gode. Det gælder fx stofskiftesygdomme, mangelsygdomme (eksempelvis mangel på B- eller D-vitamin), forgiftninger, forhøjet tryk i hjernen mv.