Hvert år får over 1.500 børn en erhvervet hjerneskade. Det svarer til cirka fire børn hver dag året rundt.
Den primære årsag til hjerneskade blandt børn og unge er traumer, altså eksempelvis fald og ulykker. Men også unge kan blive ramt af både stroke og tumorer i hjernen. Desuden rammes en del af hjernerystelser, som i nogle tilfælde også kan give længerevarende følgevirkninger.
Når vi taler om erhvervet hjerneskade, taler vi tit om, at ikke to forløb er ens – og det gør sig særligt gældende for børn, hvis hjerner ikke er færdigudviklet, når skaden sker. Uvisheden bliver så meget desto større.
At blive forældre til barn med en hjerneskade forandrer ens tilværelse, som pludselig bliver domineret af bekymring, stor uvished og forvirring. Med skaden følger også nogle helt fundamentale, eksistentielle udfordringer, som påvirker store som små i familien.
Obs. Siden er stadig under opbygning!
I rehabiliteringsforløbet kan I opleve, at de professionelle taler om, hvilken fase barnet er i. Der tales om fire faser fra fase 1, hvor ens barn kommer på sygehus, til fase 4, hvor ens barn er færdiggenoptrænet og skal have en hverdag igen.
I praksis er rehabiliteringsforløbet ikke helt så lineært, fordi nogle børn så at sige vokser ind i deres skader. Det betyder, at en del udfordringer måske først kommer til udtryk, når rehabiliteringsforløbet er afsluttet.

Flere får en genoptræningsperiode på sygehus, men det er ikke alle. Det afhænger af, hvor stor skaden er.

Selvom der på et tidspunkt kommer en ny hverdag, så vil træning og udvikling fortsætte for barnet, fordi barnet vokser - og hjernen fortsætter med at udvikle sig.
med Susanne Urban-Heldam, mor til Emil, som bliver ramt af en hjerneskade som 15-årig i 2020
Afholdt 9. oktober 2025

AT blive forældre til et barn med en hjerneskade rejser mange spørgsmål og skaber eksistentiel tvivl. Her kan du finde links, telefonnumre og henvisninger til støtte, netværk og rådgivning.