Juridisk rådgivning om forsikring og erstatning

Som medlem kan du søge råd og vejledning om juridiske spørgsmål som forsikring og erstatningssager.
Senest opdateret: 28. april kl. 09:54

Det kan være svært at forstå reglerne og kende sin ret til forsikring og erstatning, når man får en hjerneskade.

Hjernesagens advokat rådgiver fx om patienterstatning efter fejlbehandling, ansættelsesret, forsikringssager og erstatninger efter trafikulykker og arbejdsskader.

Den gratis rådgivning gives i den indledende fase til afdækning af din sag.

Rådgiver

Soeren Kroer Farve

Søren Kroer er advokat med speciale i erstatningsret.

 

 

 

 

 

 

 

  

Kontakt

Telefon: 71 99 29 29

mandag - fredag kl. 9-16

mail: sk@kroerfink.dk

Husk at skrive dit telefonnummer, så advokaten kan ringe dig op.

Typiske områder for rådgivning

Hjernesagens medlemmer kan få gratis juridisk rådgivning og afklaring af spørgsmål af juridisk karakter, som måtte opstå i forbindelse med, at man bliver ramt af en alvorlig sygdom. Typiske områder er patienterstatning, ansættelsesret, forsikringsret, trafikulykker og arbejdsskader.

Herudover tilbyder Kroer Pramming Advokater en gratis gennemgang og vurdering af en potentiel sag.

Kroer Pramming Advokater har stor erfaring i at forhandle om og føre sager i forhold til bl.a. patientskadesystemet, ansvars- og ulykkesforsikring og pensionsselskaber. 

Hvis forsikringsselskaberne ikke ønsker at udbetale erstatning, kan advokaterne også hjælpe med at føre en retssag, herunder med at søge dækningstilsagn hos medlemmernes eventuelle rethjælpsforsikring eller fri proces til medlemmerne til at føre en retssag.