fbpx

Overlevelsesmanual for omsorgspårørende af Marie Lenstrup

Pris:

299,00 DKK

Lagerstatus: 3 på lager

Varenummer (SKU): 1582 Kategori:

Beskrivelse

Bogen her er en håndsrækning og selvhjælp til dig, der er både pårørende og omsorgsperson til et familiemedlem, som er syg eller handicappet. Med et nyt ord kalder forfatter Marie Lenstrup alle, der varetager den svære opgave, for ‘omsorgspårørende’.

At være både pårørende og omsorgsperson til et menneske med alvorlig sygdom eller handicap kan være en tung og ensom opgave, og der er ikke mange steder, hvor man som omsorgsperson kan få hjælp til sit eget liv. Bogen er en grundig, praktisk guide samt en støtte til alle, der føler sig alene med den udfordring, det er at passe et menneske, der står en nær.

Marie Lenstrup har samlet sine egne erfaringer og tanker fra 12 år som omsorgspårørende, samt erfaringer og oplevelser fra de mange andre i samme situation, som hun har mødt undervejs. Bogen indeholder overvejelser, fokuspunkter og gode råd om alt fra at indstille sig på en diagnose, tilrette sit hjemmeliv, kommunikere med familie, sundhedsvæsen og kommune til vigtigheden af god egenomsorg, overvejelser om flytning til døgnpleje og pårørendes rolle, hvis den syge bliver døende.

Det handler ikke om at blive dygtigere til at hjælpe andre, men om at hjælpe hinanden til bedre at kunne rumme og mestre de nye livsvilkår.

Du kan læse et lille uddrag af bogen her