Film: Hjernens evne til at komme sig efter en skade

Vores hjerne kan komme til at løse rigtig mange af sine opgaver igen, selv om vi får en hjerneskade. Man kan ofte komme til at tale igen, komme over lammelsen, få bedre syn. Det handler om træning.
Senest opdateret: 08. marts kl. 07:43

Det sagde Jesper Mogensen blandt andet i den underholdende samtale med komiker Sebastian Dorset, han havde til Hjernesagens og Center for Hjerneskades kulturnatsarrangement 2014.

"Hvis jeg nu fik en hjerneskade, der kostede mig evnen til at tale, ville mine studerende sikkert blive glade. Men efter et år eller to ville freden være forbi. Så ville jeg med den rette træning i mange tilfælde komme til at tale igen", sagde Jesper Mogensen.

Nu ville hjernen bare løse opgaven på en anden måde end før, for de døde hjerneceller vokser ikke ud igen.

Man kan dog ikke sige helt firkantet, hvad man kan og ikke kan komme tilbage fra. Det afgøres ifølge Jesper Mogensen af specialiseret træning og af, hvilke erfaringer, uddannelse osv., vi i øvrigt har.

- Gider hjernen ikke at høre på os, når vi er fulde?

Hjernen spiller os tilsyneladende mange puds, som for eksempel, når vi kommer hjem i en salig brandert, vågner næste morgen og ikke kan huske det fjerneste om, hvordan vi kom hjem i seng.

"Og ja, det kunne da tænkes, at hjernen simpelthen ikke gider mere og siger "Det kan godt være, DU ikke er gået hjem endnu, men det er JEG!", sagde Jesper Mogensen med et grin. Men sådan er det nu alligevel ikke helt, forklarede han.

Det handler om, hvor i hjernen, hukommelse bliver lagret i hvilke situationer og at noget af det, vi oplever, bliver lagret steder, hvor vi har sværere ved at finde det frem.

Og DET kendte Sebastian Dorset godt: "Er det det samme, der sker, når vi går ind i et rum, og så kan vi pludselig overhovedet ikke huske, hvorfor vi gik derind?", spurgte han.

Og ja, det er det samme, svarede hjerneforskeren.

"Derfor er det altid en god ide at gå en tur, høre noget musik, lave noget helt andet. Så kommer svaret pludseligt til os. Det, der sker, er at vi prøver at hente noget frem fra hukommelsen, men at vi bruger den forkerte strategi. Derfor virker det som regel at gå en tur og tænke på noget helt andet - så kommer det".

Og som Sebastian Dorset tørt bemærkede: "Ja, tak - så kommer svaret, og så er den, man talte med, forlængst gået".

Forskel på mænds og kvinders hjerner?

Aftenens samtale sluttede med et af de store spørgsmål: Er der forskel på mænds og kvinders hjerner? Og efter at have tjekket, at han stod tæt nok på en nødudgang, turde Jesper Mogensen godt svare. Selv om det med nødudgangen mest var for sjov.

Svaret er nemlig: "Nej, der er ikke de store forskelle. Der er forskel på, hvordan nogle få steder i vores hjerner fysisk er udformet, men om vi tænker forskelligt og bruger vores hjerner forskelligt, har ikke noget med kønnet at gøre", sagde Jesper Mogensen.

Det afgørende er, hvordan man bruger sin hjerne, hvilke erfaringer, man har, hvilke udfordringer, man får, og hvilke opgaver, hjernen løser. Så kønnet har ikke noget at sige, sagde han.

Samtalen var en del af Hjernesagens og Center for Hjerneskades kulturnatsarrangement 2014.