Struktur gør det lettere at leve med kognitive skader

I livet med en erhvervet hjerneskade er det ofte svært at håndtere de følelsesmæssige og adfærdsmæssige ændringer, der kan opstå efter en hjerneskade. Og selv en mindre skade kan ændre en persons adfærd og følelser. Struktur kan gøre det lettere at leve med.
Senest opdateret: 28. april kl. 03:02

Tekst: Line Kirstine Hauptmann, neuropsykolog, Hjernesagen

Desværre er det ofte sådan, at ændringerne i følelser og adfærd er et større problem for de pårørende, end de er for den ramte. Baggrunden er, at den ramte meget ofte mangler indsigt i sin egen sygdom.

Det betyder, at den ramte ikke altid selv lægger mærke til, hvad der er ændret, eller hvad der er svært. Derfor vil den ramte heller ikke synes, det er så afgørende, at der kompenseres for vanskelighederne. Dette kan naturligvis medføre en del konflikter mellem de pårørende og den ramte.

For at afhjælpe vanskelighederne og konflikterne, kan det være en støtte at skabe en bedre struktur i hverdagen. Strukturen kan være med til at skabe forudsigelighed, sætte aktiviteter i gang og skabe rutiner. En god struktur kan også blive en buffer for mulige konflikter, da strukturen hindrer, at det bliver den pårørende, der skal være primus motor og igangsætter.

Strukturen kan også medføre, at den ramte oplever en højere grad af selvstændighed og dermed får øget sin generelle trivsel.

Redskaber til struktur

Afhængigt af graden af indsigt hos den ramte, motivationen hos den ramte og sværhedsgraden af hjerneskaden kan der anvendes forskellige redskaber til at skabe struktur. Man kan eksempelvis vælge at have et stort skema hængende et synligt sted i hjemmet. På skemaet kan det være anført, hvilke aktiviteter man skal lave de forskellige dage. Hvis den ramte føler dette som ubehageligt, kan det måske hjælpe på processen, at alle familiemedlemmers aktiviteter fremgår.

Dermed bliver skemaet mere en form for fælles familietavle med oversigt over alles aktiviteter. Hvis den skadede har svært ved at danne sig overblik og ikke kan overskue helt så meget information, kan man i stedet vælge et skema for hver ugedag. Dette vil være nødvendigt for mange med erhvervet hjerneskade, da det kan være svært for en ramt hjerne at danne sig overblik over flere dages aktiviteter.

Endelig kan man også vælge en løsning, hvor man strukturerer aktiviteter i punktform. Punkterne kan indeholde de forskellige handlinger, der skal gennemføres som gå i bad, tage tøj på og spise morgenmad etc. Hvis den ramte er skadet i venstre side af hjernen og har sprogvanskeligheder, vil det være en fordel, at skemaer og punkter laves visuelle frem for skriftlige. Det kan være i form af billeder, symboler eller tegninger.

Struktur tager tid at indarbejde, og det tager tid at finde frem til det system, der passer familien bedst. Ikke desto mindre har en god struktur en positiv effekt på de fleste af os, idet det frigiver energi, så vi kan rette fokus mod andre og måske mere betydningsfulde ting.

Læs mere

Skjulte skader og svære følelser

Kognitive skader

Kilder

Clare, L. (2008): Neuropsychological Rehabilitation and people with dementia, Psychology Press.

Pedersen, Vogel og Svendsen (2009): Anosognosi. Klinisk Neuropsykologi, Gade, Gerlach, Starrfelt of Pedersen, 2009, Frydenlund.

Wilson, B.A. (1999): Case studies in Neuropsychological Rehabilitation, Oxford University Press.