Kognitive skader

Det er normalt at have kognitive skader efter en hjerneskade, også kaldet skjulte handicap. Kognitive skader påvirker måden at handle og tænke på.
Senest opdateret: 26. april kl. 09:44

Tekst: Mario Hein, afdelingsleder, cand. psyk, THI – KompetenceCenter – tale- og hjerneskadeafdelingen

Kognition er til stede i alle former for menneskelige aktivitet. I det følgende vil kognition først blive belyst gennem eksempler på kognitive vanskeligheder.

Det giver et konkret indblik i, hvordan fraværet af bestemte former for kognition kan indvirke på menneskelig handling og tænkning. Det vil også fremgå af eksemplerne, at nogle kognitive vanskeligheder kan være skjulte eller usynlige. 

Eksempler på kognitive vanskeligheder

  • Sprogprofessoren klager over, at hun ikke længere kan formulere sig på samme niveau som tidligere.
  • Taxachaufføren farer vild, så snart han forlader hoveddøren til ejendommen, hvor han har boet de sidste 15 år.
  • Revisoren har fået besvær med simple additionsstykker.
  • Fodboldspilleren har mistet spilforståelsen og følingen med bolden.
  • Pensionisten har konstateret ridser og buler i bilens højre side, han har også mange blå mærker på kroppens højre side fra at have stødt ind i møbler og dørkarme.
  • Afdelingslederen kan slet ikke forstå, at familie og kolleger mener, at han skal vente med at genoptage arbejdet. Han synes ikke, at han har vanskeligheder med at huske og planlægge sin dag. Det er noget pjat at påstå, at han fejler noget!
  • Bibliotekaren kan ikke længere formulere sætninger, og man kan ikke være sikker på, om hun mener ja, når hun siger ja og omvendt. Desuden er hun halvsidigt lammet og kan ikke længere gennemføre simple handlinger, som fx at sætte kaffen over. 

Fælles for disse mennesker er, at de alle har kognitive vanskeligheder efter fx en blodprop i hjernen eller en trafikulykke, som har medført varige skader i hjernen. Vanskelighedernes art og sværhedsgrad hænger nøje sammen med skadens omfang og placering i hjernen.

Kognitive vanskeligheder er forskelligartede og kan være skjulte

(I det følgende er brugt en række fodnotehenvisninger. Tallene henviser til forklaringer nederst på siden)

Bibliotekarens vanskeligheder (1) er tydelige for enhver. Sprogprofessorens vanskeligheder (2) bemærkes måske kun af hendes nærmeste medarbejdere. Afdelingslederen kan umiddelbart ikke erkende sine store vanskeligheder i hverdagen, fordi selve evnen til selverkendelse og sygdomsindsigt (3) er ramt. Alle, som kender ham i forvejen, er chokeret over, hvor meget han er forandret efter hjerneskaden, men folk, som ikke har mødt ham før, vil være tilbøjelige til at give ham ret i, at han da ikke fejler noget.

Disse eksempler viser forhåbentligt, at kognitive vanskeligheder kan komme til udtryk på mange måder. Nogle måder kan være tydelige for enhver, medens andre kan være skjult for andre end specialister på feltet eller personer med et godt forhåndskendskab til den ramte.

De usynlige følger af en hjerneskade kan være meget alvorlige for den ramte og dennes netværk. Disse vanskeligheder er lumske, fordi de ofte først opdages efterhånden. De kan fx have negative konsekvenser for vedkommendes sociale relationer, uden at man er klar over, at hjerneskaden er den direkte årsag til forandringen.

De synlige og usynlige kognitive vanskeligheder kan være en kilde til betydelig nedsat livskvalitet for den hjerneskadede person, dennes familie og nærmeste netværk. De kan også være stærkt hæmmende med hensyn til den ramtes deltagelse i hverdagens aktiviteter.

Kognition

Kognition er et begreb, der har vundet stor indpas i vores sprogbrug de seneste år, i hvert fald inden for de mere faglige kredse. Der kan stadigvæk herske en del usikkerhed med hensyn til, hvad det betyder. I det følgende afgrænses begrebet i en forenklet form for klarhedens skyld.

Neuropsykologien ser kognition som udtryk for, den måde storhjernen (4) bearbejder information på. Bredt sagt drejer det sig om vores tankevirksomhed. Om vores bevidste tanker og sproglige udtryksformer, og også om de hjerneprocesser som medfører, at vi kan udfolde os musikalsk, sportsligt eller udføre banale hverdagsaktiviteter som at cykle, handle ind, brygge kaffe eller orientere os i trafikken på vej til indkøbscenteret. Flere af disse aktiviteter er det, vi kalder automatiserede. Dvs. at vi udfører dem uden egentlig at være opmærksomme på alle de kognitive delprocesser, der skal til for at gennemføre aktiviteten.

Tænk blot på forskellen på at lære at køre bil og så at være en øvet bilist. Den øvede bilist tænker ikke over, hvordan man skifter gear, eller over alle de momenter der skal til for at gennemføre et venstre sving. Køreskolens nye elever skal derimod koncentrere sig meget om at docere koblingen ved gearskift, og alligevel foregår de første gearskift i ryk og hop.

Kognition opdeles ofte i (hjerne)processer som hukommelse, opmærksomhed og koncentration, planlægning, opgaveløsning, handling, sprog og erkendelse. Der findes forskellige teorier om hjerneprocesser. Der er enighed om, at hukommelse indvirker på, hvordan vi opfatter vores omverden, og at sansning er forudsætning for vores opfattelsesevne. Der findes bestemte områder af hjernen, som er specialiserede til at bearbejde (5) sanseindtryk fra fx ørene eller øjnene. Hvis fx den bagerste del af storhjernen bliver beskadiget, kan det resultere i, at man bliver funktionelt blind. Det vil sige, at man intet kan se, selvom øjnene intet fejler.

Funktionelle moduler

Andre dele af hjernen er højt specialiserede til at varetage bestemte kognitive funktioner. Man beskriver dem som funktionelle moduler. Brocas område er et sådant område eller ”kognitivt modul”, som kun findes i venstre hjernehalvdel. Modulet er specialiseret til at tage sig af ekspressive sprogfunktioner (som at tale og skrive). Eksempelvis vil en skade i Brocas område typisk medføre afasi.

Der er ikke andre områder af hjernen, der kan overtage disse funktioner. Så en større skade i Brocas område vil som oftest medføre varige sproglige vanskeligheder.

Der findes andre dele af storhjernen, der tilsvarende tager sig af andre specifikke kognitive funktioner. De samarbejder koordineret med hinanden og muliggør, at vi fx kan læse en bog for vores børn. Figuren viser, hvilke dele af storhjernen der er aktive ved højtlæsning. Hvis vi laver en kop kaffe eller planlægger sommerferien, vil andre dele af hjernen aktiveres. Hver lille hjernefold har betydning for kognition. Det er en myte at tro, at vi kun bruger 10 % af hjernens kapacitet.

Vi har ca. 20 milliarder hjerneceller (6) i storhjernen, fordi vi har brug for dem. Ved selv lette hjerneskader dør mange millioner hjerneceller. Det kan derfor være en vanskelig opgave for hjernen at komme sig helt efter en hjerneskade. Det afhænger helt af skadens omfang.

Kognition og intelligens

Der er et stort sammenfald mellem begreberne intelligens og kognition. Teorien om multiple intelligenser (7) bygger i høj grad på teorien om, at hjernen er modulært opbygget i den måde, den bearbejder information på. Teorien går ud på, at vi ikke er mere eller mindre intelligente til det hele, men at vi kan være mere intelligente på nogle områder end andre. Man kan være et musikalsk geni og ordblind. Lynhurtig til komplicerede matematiske formler og alligevel en tumpe til sport. Der er dog ingen enighed mht., hvor modulært opbygget hjernen er. Forskningen på området er i rivende udvikling, men hjernen er så kompliceret i sin opbygning og funktion, at der går mange år før vores viden bliver mere entydig.

Kognition og følelser

Traditionelt skelnes der mellem kognition og følelser. Følelser betragtes ikke altid som udtryk for kognitive processer. En af begrundelserne er, at væsentlige dele af de processer, der har med følelser at gøre, foregår i det limbiske system og ikke i storhjernen. I disse teorier betragtes følelser som en mere primitiv måde at bearbejde information på. Nyere teorier er ved at anfægte dette standpunkt. Frontallappernes (den forreste del af storhjernen) direkte styring af det limbiske system er efterhånden velkendt. Svækkelse af denne styring er det, vi ser ved skader i frontallapperne. Disse skader kan medføre tab af impulskontrol og et mere enkelt eller ”afstumpet” følelsesmæssigt reaktionsmønster. Grænsen mellem tanker og følelser, som vi alle kender fra vores egne erfaringer og følelsesliv, kan være vanskelige at bestemme, især når det drejer sig om det, vi kunne kalde de mere komplekse følelser (samvittighed, tilgivelse, kærlighed, mv.).

Den menneskelige bevidsthed er med andre ord afhængig af en lang række mere eller mindre ubevidste kognitive processer, der udgør forudsætningen for vores bevidste tænkning og erkendelse, og som kommer til udtryk i sproglige udsagn, og andre former for menneskelig aktivitet.

Rehabilitering efter en hjerneskade

Behandling og genoptræning efter en hjerneskade forsøger at genopbygge så mange af de kognitive funktioner som muligt. Desværre vil der ofte være varige mén efter en hjerneskade, uanset hvor hurtig og intensiv behandlingen har været. I disse tilfælde vil den ramte have behov for og nytte af at lære at kompensere for sine kognitive vanskeligheder.

Læring er udtryk for hjernens (kognitive) plasticitet. Hjerneskadens sværhedsgrad kombineret med alder kan betyde tab af plasticitet. Det tager simpelthen længere tid at lære noget nyt. Det betyder, at den fortsatte rehabiliteringsindsats tager tid, og her menes måneder og år.

I et velfærdssamfund er det vigtigt, at rehabiliteringsindsatsen ikke forbeholdes de yngre og dem med størst mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. En 60-årig borger har måske 20 år tilbage af sit liv efter en hjerneskade. Den 80-årige har måske 12 år tilbage. Sagen er, at også i de tilfælde, hvor borgeren er ældre og ikke skal tilbage på arbejdsmarkedet, har rehabilitering stor positiv indflydelse på personens livskvalitet, aktivitet og deltagelse i samfundslivet.

Paradoksalt nok er det de let til middelsvære hjerneskader, der har størst gavn af rehabilitering. I de svære og meget svære tilfælde har hjernen ofte tabt så megen plasticitet, at den ramte ikke er i stand til at lære at kompensere for sine kognitive vanskeligheder. I disse tilfælde kan rehabiliteringsindsatsen med fordel rettes mod omgivelserne og de pårørende. Disse vil oftest være de bedste til at hjælpe den hjerneskadede borger med at kompensere for sine kognitive vanskeligheder. Der er flere steder i landet, hvor rehabiliteringsindsatsen inddrager de pårørende.

Læs mere

Skjulte skader og svære følelser

Struktur gør det lettere at leve med kognitive skader

Akut organisk delirium


1) svær global afasi, apraksi, halvsidige lammelser efter en stor blodprop i venstre side af hjernen

2) let ekspressiv afasi efter en lille blodprop i venstre side af hjernen

3) anosognosi

4) Hjernen opdeles i 3 dele: storhjernen (kortex), det limbiske system og lillehjernen (cerebellum). Kortex hos mennesket er meget veludviklet. Billedet viser kortex og cerebellum. Det limbiske system ses ikke på billedet, da det er dækket af kortex.

5) denne bearbejdning kaldes perception

6) neuroner

7) Howard Gardner anerkendes som ophavsmand til denne teori