Grådanfald

Efter en hjerneskade oplever mange at have let til gråd og at have svært ved at kontrollere sine følelsesudbrud.
Senest opdateret: 28. april kl. 10:47

Vi lærer allerede som barn at beherske vores følelsesudbrud og kontrollere vores grådrefleks, og for de fleste voksne går der år imellem, at man græder, når andre ser det.

I den akutte fase efter en hjerneskade kan det være helt naturligt at græde, men nogle gange fortsætter grådanfaldene og kan også komme i helt uventede eller bagatelagtige situationer. Anfaldene kan komme alt for voldsomt og helt i modstrid med den følelse, man har inden i sig. Det kan virke absurd på en selv, og så er det ikke længere en normal gråd.

En apopleksipatient fortalte fx, at han var begyndt at græde, da han så et tv-indslag om, hvor kønt, der er på Bornholm. ”Det plejer jeg da ikke at græde over”, som han sagde.

Giver ingen lettelse

Man kalder ofte den form for hjerneskaderelateret gråd for grådlabilitet, patologisk gråd eller tvangsgråd. Man kan ikke selv hæmme grådrefleksen, og det kommer af hjerneskaden. Depression og tvangsgråd kan i øvrigt optræde samtidigt, men har ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre.

Tvangsgråden kan ikke forebygges eller behandles med samtaler eller socialt samvær. Tværtimod isolerer mennesker, der lider af tvangsgråd, sig ofte, fordi de er flove.

Anfaldene giver ingen lettelse, og man kan ikke græde sig ud af situationen, anfaldet er kommet i. Patienter, der har tvangsgråd i den akutte fase, har højere risiko for at udvikle en depression, men det kan forebygges med medicin.

Undgår bestemte situationer

I den akutte fase efter en apopleksi optræder tvangsgråden inden for timer eller døgn, alt efter hvor i hjernen, skaden er sket. Hos halvdelen af patienterne forsvinder anfaldene af tvangsgråd igen i løbet af de første måneder, hos andre er det kronisk. Godt 15 procent får stadig anfald af tvangsgråd efter et år.

Mange lærer at undgå de situationer, hvor anfaldene kommer, og deres pårørende og personalet på sygehus eller genoptræningssted lærer også at være følelsesmæssigt neutrale i situationen. Det har stor betydning.

Effektiv behandling

Den patologiske gråd kan behandles meget effektiv med antidepressiv medicin af typen SSRI. Et dansk forskningsstudie underbygger teorien om, at tvangsgråden kommer af mangel på stoffet serotonin. SSRI-præparater øger koncentrationen af stoffet i synapsen (kontaktfladen mellem to nerveceller), og de virker ofte meget hurtigt på tvangsgråden.

I relativt sjældne tilfælde har patienten tvangslatter, og her virker SSRI ikke. Det kan endda forværre symptomerne.

Kilde

Apopleksi – sygdom, behandling og organisation, Munksgaard, 2012