Dysartri

Dysartri er en talevanskelighed, der gør, at man har svært ved at forme og udtale ord. Udtalebesværet gør det svært at tale, men sprog og begavelse fejler ikke noget.
Senest opdateret: 28. april kl. 10:46

Dysartri kan ramme både voksne og børn efter en blodprop eller blødning i hjernen og vare kortvarigt eller blive kronisk.

Udtalebesvær

Ordet dysartri er sammensat af ordene ”dys”, der bruges om funktionsnedsættelse, og ”artri”, som betyder udtale. Dysartri er altså forringet udtale, som går ud over taletydeligheden.

Dysartri opstår, fordi taleorganerne, som er læber, tunge, kæbe, gane og stemmebånd, ikke fungerer normalt efter en hjerneskade.

Bedøvet hos tandlægen

At have dysartri kan sammenlignes med at være blevet bedøvet hos tandlægen. Her kan det være svært at kontrollere tungen og læberne, man bider sig i kinden uden rigtig at kunne mærke det, og ens tale kan være utydelig og måske uforståelig.

Intellekt og sprog er intakt

Dysartri gør, at talen vil lyde anderledes på grund af udtalebesvær og måske være mere eller mindre uforståelig.
Sprog og intellekt fejler derimod ikke noget, hvorfor det kan være frustrerende for den ramte.

Sproget: En skrøbelig selvfølge

For at tale tydeligt er der mange funktioner, som skal være i orden, og som skal kunne arbejde sammen. Noget som vi jo sjældent tænker på, når vi er raske. Det er en selvfølge at kunne tale for de fleste. Først når sygdom rammer os, går det op for os, hvor komplicerede, disse basale ”selvfølgeligheder” er, og hvor skrøbelige, de i virkeligheden er.

Svært at samtale

Dysartri viser sig, når vi taler med andre. Her er det nemlig en forudsætning, at vi finder ord for vores tanker og kan udtale dem, så andre kan høre og forstå dem.

Et menneske med dysartri kan ikke længere let og ubesværet føre en ganske almindelig hverdagssamtale. Det kræver uventet mange kræfter at sige selv korte vendinger, og at deltage i fx en diskussion er nærmest umuligt.

Ikke at have ordet i sin magt

Måden vi taler på, stemmens kvalitet og vores ordvalg, er et markant udtryk for vores personlighed. Når man mister denne evne, er det svært at vise, hvem man er, og hvad man står for.

En dysartriramt må som regel begrænse sig til at bruge enkle ord og undlade det mere intellektuelle og vittige sprog.

Fra uforståelig til bedre

Ved indlæggelsen kan patientens tale være komplet ufor­ståelig for andre, men senere i forløbet bliver talen ofte bedre. Den største fremgang sker i begyndelsen, og som tiden går, vil fremgangen aftage.

Det er umuligt at sige noget om det endelige resultat før efter flere måneders genoptræning. Selv år efter kan der være fremgang, hvis den ramte har psyke og kræfter til træning evt. på egen hånd, og hvis han eller hun jævnligt får taleundervisning.

Hvor godt, man kommer sig, afhænger dog mest af, hvor i hjernen og hvor meget, man er skadet.

Læs mere

Bestil Hjernesagens pjece "Orientering om dysartri".

Kilder

Talepædagog Hjørdis Rendrup og audiologopæd Christina Bjerre