Hver tredje med apopleksi får en depression

At blive ramt af en apopleksi kan have mange konsekvenser for livet og dagligdagen. For de fleste er de fysiske følger tydelige, mens de psykologiske konsekvenser kan være sværere at se - fx en depression.
Senest opdateret: 19. april kl. 03:10

Tekst: Neuropsykolog Line Kirstine Hauptmann

Hvad er depression?

Alle mennesker oplever perioder, hvor de er kede af det eller triste. Det er normale reaktioner på udfordrende og svære livsbegivenheder. Følelsen af tristhed eller nedtrykthed forsvinder almindeligvis med tiden. Men det er meget vigtig at skelne mellem almindelige stemningsudsving og en depression. Når man rammes af depression forsvinder de negative følelser ikke. Man føler sig mere end blot ked af det og trist.

Depression er en sygdom, som er karakteriseret ved intens oplevelse af tristhed, nedtrykthed og håbløshed. Sygdommen ledsages ofte af mere fysiske symptomer som tab af energi, udmattelse og/eller smerter.

Hvordan kan apopleksi medføre depression?

At udvikle en depression efter en apopleksi er meget almindeligt. Det vurderes at omkring en tredjedel og op mod halvdelen af alle apopleksipatienter rammes af depression. En depression kan påvirke ens genoptræningsforløb, funktionsniveau og livskvalitet negativt. 

Når hjernen rammes af en apopleksi går hjerneceller til grunde eller dør. Det betyder, at de dele af kroppen eller de mentale funktioner, som tidligere har været kontrolleret fra det ramte område, ikke længere fungerer. De fysiske skader i hjernen kan således resultere i en række psykologiske reaktioner, besvær med at kontrollere følelser og personlighedsændringer.  
Derudover er det en psykisk voldsom oplevelse at blive ramt af apopleksi. Det sker meget hurtigt, og fra den ene dag til den anden ændres ens liv og dagligdag.

Forandringerne, som apopleksien resulterer, i kan tage lang tid at bearbejde. Mange bliver bange, frustrerede, vrede, bekymrede og kede af, hvad der er sket, over de handicaps, apopleksien har medført, og de ændringer det betyder for ens livsvilkår. Det er naturlige reaktioner, men følelserne kan udvikle sig til en depression.

Baggrunden for, at man udvikler depression, er kompleks. Der er tale om en lang række neurobiologiske mekanismer, biokemiske forhold i hjernen, hjerneanatomiske strukturer, immunulogiske reaktioner og psykologiske reaktionsmønstre, som interagerer på kompleks vis.

Læsioner i bestemte områder af hjernens strukturer er hyppigere associeret med udvikling af depression end læsioner i andre områder. Der er ikke påvist en sammenhæng mellem den sværhedsgrad af hjerneskade, som apopleksien giver, og forekomsten af depression. Man kan derfor udvikle en depression både efter lettere og mere alvorlige skader i hjernen.

Kan slå ned når som helst

En depression kan udvikle sig når som helst efter en apopleksi. Man kan blive deprimeret lige efter, man er blevet ramt, eller flere måneder eller år senere. En depression kan variere i sværhedsgrad fra at være mild til at være svær. Nogle er slet ikke klar over, at de har en depression, fordi de andre følger efter apopleksien fylder så meget.

Hvis man også har kognitive vanskeligheder (problemer med at skabe overblik, besvær med at huske, koncentrationsvanskeligheder etc.) efter apopleksien kan det også være sværere at se, erkende, kommunikere og fornemme, hvordan man har det. Det kan derfor være sværere at få øje på, at man har en depression.

En sygdom i sig selv

Depression er en sygdom, som i sig selv kan medføre et tab af kognitive og tankemæssige processer. Flere deprimerede oplever besvær med at tænke, huske og koncentrere sig. En depression kan derfor gøre de kognitive vanskeligheder, man har i forvejen (hukommelse, indlæring, opmærksomhed, overblik etc.) værre. Derfor er det afgørende, at man får behandling for sin depression.

Omkring en tredjedel af alle apopleksiramte oplever også en øget træthed. Dette kan være frustrerende og kan være en hindring for en i dagligdagen. Undersøgelser viser, at trætheden efter en apopleksi ofte er forbundet med depressive symptomer. Det betyder samtidig, at den behandling man almindeligvis giver mod depression, nogle gange kan medføre, at trætheden bliver mindre og letter.

Hvad er symptomerne på depression?

Der er flere symptomer på depression. De mest almindelige er:

  • Oplevelse af tristhed
  • Nedtrykthed
  • Tab af interesse
  • Energiforladthed og træthed
  • Nedsat selvtillid
  • Selvbebrejdelser eller skyldfølelse
  • Søvnforstyrrelser (enten besvær med at sove eller øget træthed)
  • Besvær med at koncentrere sig eller træffe beslutninger
  • Tab af seksuel interesse
  • Ændret appetit
  • Agitation eller hæmning

Apati kan også være et symptom på depression, men kan også optræde alene. Hvis man er apatisk, mangler man motivation, tager ikke initiativ og har svært ved at udtrykke følelsesmæssige oplevelser.

Hvordan behandler man depression?

Mange har svært ved at erkende eller forstå, at de lider af en depression. Men hvis du ved, at det er en almindelig og hyppigt forekommende følge efter apopleks,i kan det måske hjælpe dig til at acceptere det og søge den hjælp, der har behov for.

Hvis du eller dine pårørende tror, du er ramt af en depression, er det vigtigt at søge hjælp. Jo tidligere, man søger hjælp, desto bedre og hurtigere kan man komme sig. Hjælpen starter som regel ved at man kontakter sin læge, som vurderer, om der er tale om en depressiv episode. Hvis lægen vurderer, du har en depression, vil han/hun igangsætte behandling.  

Der er flere forskellige behandlingsmuligheder for depression. Valget af den enkelte behandling afhænger af, hvor svær depressionen er og om man har kognitive vanskeligheder. Behandlingen vil oftest være medicinsk behandling med antidepressiv medicin og/eller psykoterapi. En psykoterapeutisk behandling kræver dog, at man ikke har ret mange kognitive vanskeligheder.

Kognitive vanskeligheder kan gøre det svært at forstå og huske indviklede forklaringer, og man bliver hurtigere træt. Det kan gøre det meget vanskeligt at få noget ud af psykoterapi, hvis man ikke kan koncentrere sig og huske, hvad man har talt om i terapien.  

At finde frem til den rette medicinske behandling kan tage tid. Det er almindeligt, at man skal justere dosis af medicin, og nogle gange skal man prøve andre behandlingspræparater, inden man finder frem til den rette behandling.  Det kan derfor tage tid at komme sig efter en depression.

Hvad kan du selv gøre?

  • Hold dig informeret. Jo mere viden, man har om sin apopleksi og følgerne, jo nemmere bliver det at håndtere situationen.
  • Social kontakt og social støtte hjælper med at lindre ubehag og hjælper en videre efter en depression
  • Tal åbent med andre om din situation
  • Forsøg at genoptage og vedligeholde flest mulig af dine interesser
  • Vær så fysisk aktiv som overhovedet muligt.
  • Spis så sundt som muligt
  • Hjælp dig selv med struktur, overblik og planlægning, og skær ned på kravene til dig selv

Kilder

Chollet, F. et al.: Pharmalogical therapies in post stroke recovery: recommendations for future clinical trials: Journal of Neurology, 2013

Feng. C. et al.: The Neurobiological Pathogenesis of Poststroke Depression, , The Scientific World Journal, 2014

Simiao, W. et al.:  Psychological Associations of poststroke fatigue, A Systematic Review and Meta-Analysis: Stroke journal of the American Heart association, 2014

Solrun, S. et.al.: Depressive symptoms and psychological distress during the first five years after traumatic brain injury: relationship with psychological stressors, fatigue and pain:, Journal of rehabilitation Medicine, 2013

Depression after stroke, Stroke Association, 2012

Post stroke depression, Med Arch, 2014