Dysartri

Betegnelse for forstyrrelser i udtalen.
Senest opdateret: 16. april kl. 11:22

Dysartri opstår, når sygdomme eller skader rammer nerver med forbindelse til muskler i taleorganerne. Det kan være åndedrætsmuskler, muskler i strube, svælg, gane, tunge, kæbe, læber og ansigt, og det kan være de muskler, der styrer kropsholdningen. Skaden kan sidde i storhjernen eller i hjernestammen. Forstyrrelserne viser sig som slappe lammelser, spastiske lammelser, ukoordinerede bevægelser (ataksi – se dette), ufrivillige bevægelser, muskelstivhed (rigiditet) eller rysten (tremor – se dette). Talen kan være vanskelig at forstå med monoton eller overdreven stemmeføring, nasal klang (snøvl), udvisket eller anspændt artikulation og grødet eller anspændt stemme.
Nogle skader kan være så omfattende, at den ramte helt mister talens brug.
Da en del af talemusklerne også styrer tygge- og synkeprocesserne, kan der også være tale om dysfagi.